Bulwark-klassen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Bulwark klassen
HMS Royal Alfred i 1867.

HMS Royal Alfred i 1867.

Klasse oversigt
Type Linjeskib / Panserskib
Bruger(e) Storbritannien Storbritannien
Byggeperiode 1859 – 1870
Planlagte enheder 12
Byggede enheder 7
Operative enheder 7 (1863-89) 
Udgåede enheder
Tekniske data
Deplacement 6.045 tons
Længde 77,0 meter
Bredde 18,0 meter
Dybgang 7,77 meter
Fremdrift 3.400 – 3.500 HK, én skrue
Sejl: Tre-mastet fuldrigger.
Fart 12,5 – 13,4 knob under damp
Besætning 860
Artilleri 34 styk 20,3 cm riflede forladere
56 styk 32 pund forladere
1 styk 68 pund forlader

Bulwark klassen blev den sidste serie af træbyggede linjeskibe, der blev påbegyndt af Royal Navy. De var en del af flådens 1859-program, og det gjorde i første omgang ingen forskel, at Frankrig allerede var begyndt at bygge panserskibe, og at Royal Navy køllagde sit første panserskib Warrior i maj 1859. Flådeledelsen ville have sine linjeskibe, og det på trods af, at Frankrig ikke havde påbegyndt et linjeskib siden 1855[1] Først i marts 1861 blev byggeprogrammet standset. Syv af skibene blev i stedet bygget færdige som panserskibe, to blev skrottet og de sidste tre blev ikke påbegyndt. De to skrottede var Bulwark og Robust, der var næsten færdige, og man lod dem ligge – hvis der nu skulle blive brug for dem – frem til ophugningen i 1873 og 1872.

Baggrund[redigér | redigér wikikode]

I årene efter Krimkrigen foretrak den britiske flådeledelse linjeskibe, der skulle bygges som store to-dækkere med 101 eller 91 kanoner.[2] Man udviklede designet: "Typen med 101 kanoner blev redesignet i en 400 ton større udgave, med maskineri på nominelt 800 HK, (Duncan klassen). 91'erne fik tilsvarende maskineri og deres ekstra tonnage blev primært brugt til at gøre den 4,5 meter længere, så de fik et højere længde/bredde forhold og finere linjeføring (HMS Defiance)".[3] I 1859-programmet blev de to typer slået sammen til et 91-kanoners design med samme dimensioner som typen med 101 kanoner. To skibe, der blev bygget efter disse planer – Bulwark og Robust, sidstnævnte påbegyndt som 101-kanoners – blev beholdt på bedding indtil 1872, mens syv andre blev ændret til panserskibe. Disse store to-dækkere afslørede de klassiske symptomer på skrøbelig konstruktion, såsom utætte samlinger, og de demonstrerede dermed, at træ var uegnet som byggemateriale for de største skibsklasser.[4]

Det første britiske søgående panserskib, HMS Warrior, blev køllagt i maj 1859, og inden årets udgang havde man påbegyndt yderligere tre. Alligevel fortsatte Royal Navy med at ombygge gamle linjeskibe, så de fik maskineri som supplement til sejlene, og man bestilte de nye todækkere af Bulwark-klassen. Målet var at have lige så mange linjeskibe som Frankrig og Rusland – de næststørste flådemagter – tilsammen.[5] I de år var der stor usikkerhed om værdien af panserskibene.[6] Så man anså det for fornuftigt at fortsætte med at bygge upansrede linjeskibe med maskineri, fordi de ville være "den gængse målestok for sømagt i en del år." [7]

Ikke før i marts 1861 standsede man bygningen af Bulwark klassen. De blev liggende på stabelen mens man søsatte det lidt mindre linjeskib HMS Defiance den 27. marts 1861. Bulwark typen kunne ombygges til panserskibe, hvis man ønskede det, så de blev holdt i reserve til det formål. Man fortsatte også med at lægge maskineri i de gamle sejl-linjeskibe, så HMS Albion (fra 1842) og HMS Bombay (fra 1828) blev afleveret fra værfterne henholdsvis 21. maj og 25. juni 1861.

Design[redigér | redigér wikikode]

Som nævnt var Bulwark klassen baseret på 101-kanoners skibene af Duncan klassen. Dimensionerne var de samme, men skibenes opbygning blev styret af en ny plan, der var dateret 29. juli 1858. Denne plan tog højde for, at der var færre kanoner, og der blev bedre plads til dem, så de kunne anvendes mere effektivt.[8]

Skibsdata[redigér | redigér wikikode]

Tabellen viser de vigtigste datoer i Bulwark klassens historie.[9]

Skib Værft Køllagt Arbejde indstillet Ombygget til panserskib Søsat Færdigt Ophugget
Bulwark Chatham 8. marts 1859 7. marts 1861 Marts 1873
Robust Devonport 31. oktober 1859 22. marts 1861 August 1872
HMS Repulse Woolwich 19. april 1859 1866 25. april 1868 31. januar 1870 1889
HMS Zealous Pembroke 21. oktober 1859 1864 7. marts 1864 4. oktober 1866 1886
HMS Royal Alfred Portsmouth 1. december 1859 22. juni 1861 15. oktober 1864 23. marts 1867 1885
HMS Royal Oak Chatham 1. maj 1860 3. juni 1861 10. september 1862 April 1863 1885
Triumph, omdøbt til Prince Consort Pembroke 13. august 1860 6. juni 1861 26. juni 1862 April 1864 1882
HMS Ocean Devonport 23. august 1860 3. juni 1861 19. marts 1862 Juli 1866 1886
HMS Caledonia Woolwich 10. oktober 1860 6. juni 1861 24. oktober 1862 April 1865 1886
Blake Bestilt, men aldrig køllagt. Afbestilt 1863.
Kent Bestilt, men aldrig køllagt. Afbestilt 1863.
Pitt Bestilt, men aldrig køllagt. Afbestilt 1863.

Ombygning til panserskibe[redigér | redigér wikikode]

Da bygningen af Bulwark og Robust blev standset i marts 1861, var man nået langt med konstruktionen. Flådens Controller fik lavet planer for en ombygning af Bulwark til brystværnsmonitor, men disse planer blev ikke brugt. Som chefkonstruktøren Edward Reed skrev, var annulleringen en fornuftig ide, for skibene ville være blevet både dårligere og dyrere end tilsvarende nybyggede skibe med jernskrog.[10][11] "I krigstid ville den hastighed, hvormed skibene kunne ombygges til panserskibe, sikkert overtrumfe disse indvendinger."[12] Bulwark og Robust blev til sidst hugget op i henholdsvis marts 1873 og august 1872.[13]

De øvrige syv påbegyndte skibe af Bulwark klassen var man ikke nået ret langt med, og de blev i stedet færdigbygget som panserfregatter.

Triumph, der blev omdøbt til HMS Prince Consort, HMS Ocean og HMS Caledonia blev bredsidearmerede panserskibe med nominelt 1.000 HK. HMS Royal Oak blev ombygget tilsvarende, men beholdt sin maskine på nominelt 800 HK. De bliver samlet omtalt som Prince Consort klassen.

HMS Royal Alfred, HMS Zealous og HMS Repulse blev færdigbygget som kasematskibe.[14]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Ballard, Admiral G.A. The Black Battlefleet, udgivet af Nautical Publications Co. and Society for Nautical Research, 1980. ISBN 0-245-53030-4
  • Baxter, James Phinney The Introduction of the Ironclad Warship, udgivet af Harvard University, 1933.
  • Conway All the World's Fighting Ships 1860-1905, udgivet af Conway Maritime Press, 1979. ISBN 0-8317-0302-4
  • Lambert, Andrew Warrior, Restoring the World's First Ironclad, udgivet af Conway Maritime Press, 1987. ISBN 0-85177-411-3
  • Lambert, Andrew Battleships in Transition, the Creation of the Steam Battlefleet 1815-1860, udgivet af Conway Maritime Press, 1984. ISBN 0-85177-315-X
  • Parkes, Oscar British Battleships, first published Seeley Service & Co, 1957, udgivet af United States Naval Institute Press, 1990. ISBN 1-55750-075-4
  • Reed, Edward J Our Ironclad Ships, their Qualities, Performance and Cost, udgivet af John Murray, 1869.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Parkes, side 14
  2. Det ulige antal skyldes, at man placerede en kraftig kanon i stævnen.
  3. Vidneudsagn til Derby Komiteen 1858, WWL/8.
  4. Lambert, "Battleships in Transition", side 54-55.
  5. Lambert, "Battleships in Transition", side 75-76.
  6. "Submission to Board" fra 27. juli 1858, citeret i Lambert, "Warrior", side 16. Se også Parkes, side 30.
  7. Lambert, "Battleships in Transition", side 76.
  8. Lambert, "Battleships in Transition", side 126.
  9. Lambert, "Battleships in Transition", side 126. Conway "All the World's Fighting Ships 1860-1905"".
  10. Reed, side 303."
  11. Lambert, "Battleships in Transition", side 82.
  12. Reed, side 303.
  13. Lambert. "Battleships in Transition", side 126.
  14. Conways, side 10-13.

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]