Bureaukrat

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg På Wikipedia har vi også bureaukrater. Dem kan du læse mere om på Wikipedia:Bureaukrater.

Bureaukrat har to beslægtede betydninger,

  1. Embedsmand, typisk inden for offentlige institutioner (bureaukratiet)
  2. En særlig pedantisk embedsmand, skrankepave, papirnusser

Mens den almene anvendelse af ordet ligger tættest på den anden betydning, anvendes den første betydning oftest i samfundsvidenskaberne.

Max Webers definition af en idealtypisk bureaukrat fortæller, at han/hun skal:

  • være udpeget på baggrund af kvalifikationer (frem for eksempelvis politisk ståsted) – typisk af sine overordnede
  • udøve sit erhverv på baggrund af ikke-personlige regler
  • aflønnes med fast gage og gode pensionsmuligheder
  • oprykkes i grader efter anciennitet.

Dette er ikke ensbetydende med, at en bureaukrat ikke skal udøve skøn. Disse skøn skal blot være underlagt regler, der er givet af en overordnet myndighed, f.eks. de politisk valgte ledere.

Eksempel[redigér | redigér wikikode]

Udtrykket anvendes blandt andet i en anmeldelse ved Carl Nærup i Illustreret norsk Litteraturhistorie (1905) af Thomas P. Krag: "Gunvor Kjeld" fra 1904, hvor der i personskildringen anvendes følgende passage:

"Blandt de mange ypperlig tegnede Bipersoner maa fremhæves de to Gentlemen af Strebertypen: Michael Holm og Einar Henning. Men først og fremst Byfoged Henning, en rigtig modbydelig Bureaukrat, halvgal af Respekt for sit ophøiede Embede og dum og raa af Slegtshovmod. Hans Hustru danner et smukt Sidestykke til denne forhærdede og fortørkede Jeronimus. Hun er en Variant af „Må"-Typen, men blottet for alle dennes umiddelbart rørende og respektable Egenskaber. Fru Henning er bare tarvelig, forkommen, demoraliseret, — uhyggelig sand."[1]

Oprindelse[redigér | redigér wikikode]

Udtrykket "bureaukrat" er ikke optaget i Salmonsens Konversationsleksikon. Til gengæld findes udtrykket "bureaukrati", der skildres således:

"Bureaukrati [byro-], egl. Kontorherredømme, Styre ved Embedsmænd. Intet mere udviklet Statssamfund kan undvære en lovkyndig og med de tilvante Former fortrolig Embedsstand. Kun paa de mest primitive Trin kan Folket besørge næsten al offentlig Styrelse selv ved Afgørelser paa Tinge. Saasnart Statslivet derimod faar fyldigere Indhold, og Lovene skrives ned og vokser i Omfang, tiltrænger Folket, Høvdingerne ell. Kongen mere skolede Embedsmænd som Hjælpere. Særlig under en enevældig Styrelse opstaar da let et mægtigt B., idet den ene Hersker, der formelt har hele Magten, umuligt kan være inde i en omfattende Statsstyrelses mangfoldige Enkeltheder og derfor reelt maa handle mere ell. mindre efter sine Embedsmænds Anvisninger. Og naar ingen fri Kritik fra Undersaatternes Side er tilladt, glider Magten da faktisk let over i Embedsmændenes Hænder. At et saadant altfor mægtigt og ukontroleret B., hvorpaa Rusland indtil den nyeste Tid afgav et Eksempel, kan frembyde Fare for Magtmisbrug og Korruption, er klart. Ligeledes kan en altfor stærk Udvikling af det bureaukratiske Element inden for Staten føre til, at Hensynet til det formelle og det traditionsmæssige sættes i Forgrunden til Skade for det handlekraftige Initiativ, og at Evnen til at tage vanskelige Eksaminer paaskønnes mere end praktisk Duelighed. Det klassiske Eksempel derpaa er det kin. Mandarin-System. Hvor et Embedsstyre saaledes bliver for mægtigt, og af sondrer sig som en særlig herskende Kaste, taler man om Bureaukratisme. I alle moderne Statssamfund søger man derfor ogsaa at undgaa et for ensidigt bureaukratisk Styre ved som Modvægt at inddrage Borgerne selv i videst muligt Omfang i Statsstyreisen, ikke blot hvad Lovgivningen, men ogsaa hvad Forvaltningen og ofte ogsaa hvad Domsmagten angaar. Særlig udpræget er denne Tendens til at sætte Selvforvaltning op imod bureaukratisk Styre i de angelsachsiske Lande, navnlig da i de Forenede Stater i Amerika samt i Schweiz."
"Paa den anden Side er en udviklet Embedsstand, altsaa et B., stadig et uundværligt Element i en velordnet Stat, ja en Betingelse for, at Selvstyret ved Borgerne selv ikke glider over i Vilkaarlighed og Regelløshed ell. endog i demagogisk Magtmisbrug og Korruption. Det er med Rette fremhævet, at det er ikke blot den preuss. Hær, men ogsaa den pligttro og dygtige, omend selvbevidste preuss. Embedsstand, som Preussen skylder sin Førerstilling inden for Tyskland. Omvendt har man i de Forenede Stater i Amerika i fuldt Maal faaet Ulemperne at føle af at ringeagte Betydningen af en skolet Embedsstand og lade de politiske Partier slaas om Embederne som det Bytte, der retmæssigt tilhører det ved Præsidentvalget sejrende Parti. Her gaar derfor ogsaa Tendensen i den nyere Tid ud paa at skabe en fast Kerne af Embedsmænd, der ikke skifter med de skiftende Partier. En L. af 1883 har saaledes her indført en Eksamen som Betingelse for at kunne beklæde visse, særligt højere Embeder, og denne Lov udvides stadig til at omfatte fl. og fl. Embeder."[2]

Man bemærker i denne skildring fire forhold:

  1. Bureaukrater (= embedsmænd) anses som en nødvendighed i et moderne samfund, hvor omfanget af lovgivningsindsigt og sagsbehandling har taget et sådant omfang, at det kræver et større og mere veluddannet personale at sikre, at dette udføres forsvarligt.
  2. Bureaukrater som magt- og embedsmisbrugere har de bedste virkevilkår i samfund uden borgerlig ytringsfrihed.
  3. Embedsførelsen (= bureaukraternes antal) må begrænses under hensynet til en effektiv embedsudførelse. For få bureaukrater gør, at arbejdet forbliver uudgjort eller gøres uforsvarligt, for mange bureaukrater forsinker og forsumper sagsbehandlingen.
  4. Der er en fare for, at bureaukraternes virke politiseres.

I sig selv har bureaukrat ikke fortjent den negative klang, der nu knyttes til betegnelsen.

Noter[redigér | redigér wikikode]