Burjatere

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Burjater)
Burjatere
Буряты, Буряад
Selenginski-Burjatere. Fotografi fra det 19. århundrede
Antal og fordeling
Antal i alt 620.000 (anslået)
Rusland Rusland:
ca. 481.361 (2010)

[1]
* Republikken Burjatia Burjatia:
286.839 (2010)

[1]
* Irkutsk oblast:
77.667 (2010)

[1]
* Zabajkalskij kraj:

73.941 (2010)


[1]
* Republikken Sakha (Jakutien) Sakha (Jakutien):

7.011 (2010)


[1]
Mongoliet Mongoliet:
45.087

[2]
Kina Kina: 40.980
Etnografi
Sprog: Burjatisk, russisk
Religion: Russisk-ortodokse, Tibetansk buddhisme, Shamanisme.
Levevis: Traditionelt nomader
Udbredelse
Kort over udbredelsen af mongolske sprog. Med orange er angivet det burjatiske sprogs område.
Burjat pige, fotografi 1900-
Burjat shaman, fotografi 1904

Burjatere er et mongolsk folkeslag, der for størstedelen lever i det sydlige Sibirien, hvor de hovedsageligt er koncentreret omkring Bajkalsøen i Republikken Burjatia og i Ust-Orda Burjat autonome okrug indenfor Irkutsk oblast, hvilke gør dem til den nordligst boende mongolske folkegruppe.[3] Der findes desuden burjatere i det nordlige Mongoliet og det nordlige Kina og et mindre antal er i nyere tid emigreret til Australien, Japan og USA. Der er omkring 620.000 burjatere, som delvist taler deres egen mongolske dialekt, men desuden ofte også russisk. En del er Russisk-ortodokse andre er buddhister.

Burjaterne deler mange skikke med andre mongolske folk, inklusiv nomadisk hyrdebrug og brug af jurte. I dag lever hovedparten af burjaterne i og omkring republikkens hovedstad Ulan-Ude, om end en del forbliver med at føre en mere traditionel livsstil på landet.

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Betegnelsen ”Burjat” kan spores tilbage til Mongolernes hemmelige historie (ca.1240) hvor de omtales som et af skovfolkene.[4] Heri omtales at Jochi, Djengis Khan ældste søn, underlagde sig burjaterne i 1207.[5] Burjaterne levede på daværende tidspunkt langs floden Angara og andre mindre vandløb i området. En mindre gruppering af burjaterne, Barga-mongolerne levede både vest for Bajkalsøen og i det nordlige af Barguzindalen i Burjatien.

Senere migrerede mange af burjaterne sydpå ind i det Indre Mongoliet, således at da russerne ekspanderede ind i Transbajkal i 1609, fandt kosakkerne kun et mindre antal tilbage i området. Området og folkene blev underlagt Rusland i to traktater fra 1689 og 1728 da områderne omkring Bajkalsøen blev udskilt fra Mongoliet og tilført Rusland.

Indenfor de russiske grænser konsoliderede burjaterne sig og flere forskellige mindre stammer og grupper blev sammenlagt og assimilerede andre lignende folkeslag, således at fra midten af det 17. århundrede til starten af det 20. århundrede voksede burjaterne i antal fra 27.700 til 300.000.[6]

Burjar-mongolske ASSR[redigér | rediger kildetekst]

Efter Sovjetunionens oprettelse blev den Burjar-mongolske autonome socialistiske sovjetrepublik oprettet i 1923, hvori også indgik bajkalprovinsen med den overvejende russiske befolkning. I 1929 gjorde burjaterne oprør mod det sovjettiske styres kollektivisering af deres husdyrsflokke. Oprøret blev dog hurtigt og effektivt knust af den Den Røde Hær, men omkring 35.000 burjatere mistede livet i oprøret.[7] Andre burjatere flygtede til Mongoliet hvor de blev genbosat. Sovjetunionen frygtede burjatisk nationalisme og mere end 10.000 burjater døde i diverse udrensninger, der også spredte sig ind i Mongoliet. I et forsøg på at opdele og sprede burjatbefolkningen udskilte Sovjetunionen desuden en række rajoner fra den Burjat-mongolske ASSR, og dannede Ust-Orda Burjat autonome okrug og Aga Burjat autonome okrug.

I 1958 blev den mongolske navnedel fjernet fra den Burjat-mongolske republik således den fik sit nuværende navn, Republikken Burjatia.

Allerede i 1926 udgjorde russere befolkningsflertallet i området, der blev udråbt som den burjatiske autonome republik:

1926 1939 1959 1970 1979 1989 2002
Burjatere 214,957 (43.8%) 116.382 (21.3%) 135.798 (20.2%) 178.660 (22.0%) 206.860 (23.0%) 249.525 (24.0%) 272.910 (27.8%)
Sojotere 161 (0.0%) 2.739 (0.3%)
Russere 258.796 (52.7%) 393.057 (72.0%) 502.568 (74.6%) 596.960 (73.5%) 647.785 (72.0%) 726.165 (69.9%) 665.512 (67.8%)
Ukrainere 1.982 (0.4%) 13.392 (2.5%) 10.183 (1.5%) 10.769 (1.3%) 15.290 (1.7%) 22.868 (2.2%) 9.585 (1.0%)
Tatarer 3.092 (0.6%) 3.840 (0.7%) 8.058 (1.2%) 9.991 (1.2%) 10.290 (1.1%) 10.496 (1.0%) 8.189 (0.8%)
Evenker 2.808 (0.6%) 1.818 (0.3%) 1.335 (0.2%) 1.685 (0.2%) 1.543 (0.2%) 1.679 (0.2%) 2.334 (0.2%)
Andre 9.440 (1.9%) 17.277 (3.2%) 15.384 (2.3%) 14.186 (1.7%) 17.630 (2.0%) 27.519 (2.7%) 19.969 (2.0%)

Provinsens forfatning blev vedtaget i 1994 og en bilateral traktat med den russiske føderation underskrevet i 1995.

Kendte burjater[redigér | rediger kildetekst]

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b c d e Informationsmateriale om de endelige resultater af den nationale folketælling 2010 Arkiveret 5. juni 2016 hos Wayback Machine (russisk)
  2. ^ "Arkiveret kopi" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 25. oktober 2013. Hentet 21. februar 2012.
  3. ^ The New Encyclopædia Britannica, 15th Edition. (1977). Vol. II, s. 396. ISBN 0-85229-315-1. (engelsk)
  4. ^ Erich Haenisch, Die Geheime Geschichte der Mongolen, Leipzig 1948, p.112
  5. ^ Owen Lattimore-The Mongols of Manchuria, p.165
  6. ^ "Burjatere". Arkiveret fra originalen 10. november 2006. Hentet 30. december 2009.
  7. ^ James Minahan-Encyclopedia of the Stateless Nations: S-Z, p.345

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • J.G. Gruelin, Siberia.
  • Pierre Simon Pallas, Sammlungen historischer Nachrichten über die mongolischen Volkerschaften (St Petersburg, 1776–1802).
  • M.A. Castrén, Versuch einer buriatischen Sprachlehre (1857).
  • Sir H.H. Howorth, History of the Mongols (1876–1888).
  • Murphy, Dervla (2007) "Silverland: A Winter Journey Beyond the Urals", London, John Murray
  • Natalia Zhukovskaia (Ed.) Buryaty. Moskva: Nauka, 2004 (a classic general description).

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Infoboks uden skabelon
Denne artikel har en infoboks dannet af en tabel eller tilsvarende.