Burjater

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Burjater
Буряты, Буряад
Selenginskie buryaty.jpg
Selenginski-Burjater. Fotografi fra det 19. århundrede
Antal og fordeling
Antal i alt 620.000 (anslået)
Rusland Rusland: ca. 481.361 (2010) [1]
* Burjatien Burjatien: 286.839 (2010) [1]
* Flag of Irkutsk Oblast.png Irkursk oblast: 77.667 (2010) [1]
* Flag of Zabaykalsky Krai.svg Zabajkalskij kraj: 73.941 (2010) [1]
* Sakha Sakha (Jakutien): 7.011 (2010) [1]
Mongoliet Mongoliet: 45.087 [2]
Kina Folkerepublikken Kina: 40.980
Etnografi
Race: Mongolsk
Sprog: Burjatisk, russisk
Religion: Russisk ortodoks kristne, Tibetansk buddhisme, Shamanisme.
Levevis: Traditionelt nomader
Udbredelse
Linguistic map of the Mongolic languages.png
Kort over udbredelsen af mongolske sprog. Med orange er angivet det burjatiske sprogs område.
Burjat pige, fotografi 1900-
Burjat shaman, fotografi 1904

Burjater er et mongolsk folkeslag der for størstedelen lever i det sydlige Sibirien hvor de hovedsageligt er koncentreret omkring Bajkalsøen i deres hjemland, republikken Burjatien, såvel som i Ust-Orda Buryat Okrug en autonom region indenfor Irkutsk oblast, hvilke gør dem til den mest nordligt liggende mongolske folkegruppe.[3] Der findes desuden burjater i det nordlige Mongoliet og det nordlige Kina og et mindre antal emigreret i nyere tid til Australien, Japan og USA. Der er omkring 620.000 burjatere, som delvist taler deres egen mongolske dialekt men desuden ofte også russisk og er kristne såvel som buddhister.

Burjaterne deler mange skikke med deres mongolske brødre, inklusiv nomadisk hyrdebrug og brug af jurte. I dag lever hovedparten af burjaterne i og omkring republikkens hovedstad Ulan-Ude, om end en del forbliver med at føre en mere traditionel livsstil på landet.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Betegnelsen ”Burjat” kan spores tilbage til Mongolenes hemmelige historie (ca.1240) hvor de omtales som et af skovfolkene.[4] Heri omtales at Jochi, Djengis Khan ældste søn, underlagde sig burjaterne i 1207.[5] Burjaterne levede på daværende tidspunkt langs floden Angara og andre mindre vandløb i området. En mindre gruppering af burjaterne, Barga-mongolerne levede både vest for Bajkalsøen og i det nordlige af Barguzindalen i Burjatia. Senere migrerede mange af burjaterne sydpå ind i det Indre Mongoliet, således at da russerne ekspanderede ind i Transbajkal i 1609, fandt kosakkerne kun et mindre antal tilbage i området. Området og folkene blev underlagt Rusland i to traktater fra 1689 og 1728 da områderne omkring Bajkalsøen blev udskilt fra Mongoliet og tilført Rusland.

Indenfor de russiske grænser konsoliderede burjaterne sig og flere forskellige mindre stammer og grupper blev sammenlagt og assimilerede andre lignende folkeslag, således at fra midten af det 17. århundrede til starten af det 20. århundrede voksede burjaterne i antal fra 27.700 til 300.000.[6]

Burjar-mongolske ASSR[redigér | redigér wikikode]

Efter Sovjetunionens oprettelse blev der i 1923 oprettet en speciel geografisk struktur til håndtering af burjarene og andre sibiriske folkeslag, Burjar-mongolske autonome socialistiske sovjetrepublik, hvori også indgik bajkalprovinsens med den overvejende russiske befolkning. I 1929 gjorde burjarene gjorde oprør mod det kommunistiske styres tvangskollektivisering af deres husdyrsflokke. Oprøret blev dog hurtigt og effektivt knust af den Den Røde Hær, hvilke resulterede i tab af omkring 35.000 burjater.[7] Andre burjater flygtede til Mongoliet hvor de blev genbosat. Josef Stalin frygtede burjansk nationalisme og dræbte efterfølgende mere end 10.000 yderligere burjatere i diverse udrensninger, udrensninger der også spredte sig ind i Mongoliet. I et forsøg på at opdele og sprede burjatbefolkningen udskilte Stalin desuden en række regioner (rajons) fra den Burjat-mongolske ASSR, og dannede Ust-Orda Burjat autonome okrug og Aga Burjat autonome Okrug.

I 1958 blev den mongolske navnedel fjernet fra den Burjat-mongolske republik således den fik sit nuværende navn, Burjatia.

Til trods for den nominelle stilling som autonom var den burjatiske republik fra starten domineret af russere gennem hele sovjettiden:

1926 1939 1959 1970 1979 1989 2002
Burjater 214,957 (43.8%) 116.382 (21.3%) 135.798 (20.2%) 178.660 (22.0%) 206.860 (23.0%) 249.525 (24.0%) 272.910 (27.8%)
Sojoter 161 (0.0%) 2.739 (0.3%)
Russere 258.796 (52.7%) 393.057 (72.0%) 502.568 (74.6%) 596.960 (73.5%) 647.785 (72.0%) 726.165 (69.9%) 665.512 (67.8%)
Ukrainere 1.982 (0.4%) 13.392 (2.5%) 10.183 (1.5%) 10.769 (1.3%) 15.290 (1.7%) 22.868 (2.2%) 9.585 (1.0%)
Tatarer 3.092 (0.6%) 3.840 (0.7%) 8.058 (1.2%) 9.991 (1.2%) 10.290 (1.1%) 10.496 (1.0%) 8.189 (0.8%)
Evenker 2.808 (0.6%) 1.818 (0.3%) 1.335 (0.2%) 1.685 (0.2%) 1.543 (0.2%) 1.679 (0.2%) 2.334 (0.2%)
Andre 9.440 (1.9%) 17.277 (3.2%) 15.384 (2.3%) 14.186 (1.7%) 17.630 (2.0%) 27.519 (2.7%) 19.969 (2.0%)

Provinsens forfatning blev vedtaget i 1994 og en bilateral traktat med den russiske føderation underskrevet i 1995.

Kendte burjater[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 1,2 1,3 1,4 http://www.gks.ru/free_doc/new_site/perepis2010/perepis_itogi1612.htm
  2. http://www.toollogo2010.mn/doc/Main%20results_20110615_to%20EZBH_for%20print.pdf
  3. (Engelsk) The New Encyclopædia Britannica, 15th Edition. (1977). Vol. II, s. 396. ISBN 0-85229-315-1.
  4. Erich Haenisch, Die Geheime Geschichte der Mongolen, Leipzig 1948, p.112
  5. Owen Lattimore-The Mongols of Manchuria, p.165
  6. Buryats
  7. James Minahan-Encyclopedia of the Stateless Nations: S-Z, p.345

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • J.G. Gruelin, Siberia.
  • Pierre Simon Pallas, Sammlungen historischer Nachrichten über die mongolischen Volkerschaften (St Petersburg, 1776–1802).
  • M.A. Castrén, Versuch einer buriatischen Sprachlehre (1857).
  • Sir H.H. Howorth, History of the Mongols (1876–1888).
  • Murphy, Dervla (2007) "Silverland: A Winter Journey Beyond the Urals", London, John Murray
  • Natalia Zhukovskaia (Ed.) Buryaty. Moskva: Nauka, 2004 (a classic general description).

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]