Burkard Wilhelm Leist
 | Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsværk (Salmonsens Konversationsleksikon), og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |  |
Burkard Wilhelm Leist (12. juli 1819 i Westen – 31. december 1906) var en tysk retslærd.
Leist blev 1842 privatdocent i Göttingen, 1848 ordinær professor i Basel, 1849 i Rostock, 1853 i Jena. Leist hørte til sin tids betydeligste og ejendommeligste romanister; særlig i sine senere værker gik han sine egne selvstændige veje.
Af stort værd er hans Die bonorum possessio (I—II, 1844—48), Civilistische Studien auf dem Gebiete dogmatischer Analyse (I, 1854, II, 1855, III, 1859, IV, 1877) og hans bidrag til Glücks pandektkommentar (I—V, 1870—79).
Grundig lærdom og et besværligt tankearbejde er nedlagt i hans Graeco-italische Rechtsgeschichte (1884), Alt-arisches Jus gentium (1889) og Alt-arisches Jus civile (I, 1892, II, 1896).
Kilder[redigér | rediger kildetekst]
- Leist, Burkard Wilhelm i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1923)