Burmeister & Wain
Burmeister & Wains Maskin- og Skibsbyggeri var en dansk producent af skibe.
Indholdsfortegnelse |
Før Tietgen [redigér]
I 1843 etablerede en holstensk snedker Hans Heinrich Baumgarten et mekanisk værksted på Købmagergade i København. Han indgik i 1846 i partnerskab med Carl Christian Burmeister, og værkstedet flyttedes til Christianshavn under navnet Baumgarten og Burmeister. I 1858 byggedes det første danskbyggede jerndampskib.
I 1861 valgte Baumgarten at trække sig, og i 1865 indgik Burmeister kompagniskab med underdirektøren fra værftet, William Wain. I 1871 ramtes virksomheden af kapitalmangel og strejke.
Omdannelsen til aktieselskab [redigér]
Med stiftelsen af DFDS måtte der også anlægges maskinværksteder og skibsbyggerier. C.F. Tietgen foreslog at omdanne den lille virksomhed til et aktieselskab med en aktiekapital på kr. 6 mio. Selskabet blev stiftet i 1872 og fik fra starten overordentlig travlt. Tietgen tog rollen som bestyrelsesformand, mens Burmeister og Wain var direktører.
I 1872 åbnedes et skibsværft på Refshaleøen. Her byggedes 1879-80 det danske kongeskib Dannebrog, og 1912 til ØK det første store dieselmotorskib, Selandia. Selskabet byggede i 1897 en ny maskinfabrik på grunden på Christianshavn.
Selskabet måtte rekonstrueres med regeringsindgreb i 1932 og blev opdelt i et fortsættende driftsselskab og et afviklingsselskab. Senere kunne kreditorerne alle tilbagebetales.
I 1971 var selskabet i krise og deltes i en værftsdel og en motor- og maskinfabrik, B&W Motor.
Jan Bonde Nielsen fik i 1974 kontrollen med selskabet og tog posten som bestyrelsesformand. Ideen var at satse på produktion af ens bulkcarriers. B&W Motor købtes delvis tilbage i en holdingselskabskonstruktion.
Jan Bonde Nielsen udvidede koncernen med bl.a. Glud & Marstrand og selskabet Gredana, der ejede Grenaa Dampvæveri, hvis midler anvendtes til at købe B&W-aktier.
Fra 1978 var Jan Bonde Nielsen genstand for betydelig medieomtale, og selskabet kom i 1979 i likviditetsproblemer og måtte sælge halvdelen af B&W Diesel til den tyske M.A.N.-koncern. I 1980 blev Bonde Nielsen afsat, og selskabet gik konkurs. M.A.N. overtog B&W Diesel helt.
Efter en ny rekonstruktion standsede selskabet betalingerne i 1995, og da en rekonstruktionsplan brød sammen gik det konkurs i 1996 efter flere års drift på vågeblus. Historien bag B&Ws storhed og fald trak spor langt ind i den danske finansverden.
Arbejderorganisering på B&W [redigér]
Arbejderne på B&W har altid stået som et godt eksempel på en stærk arbejderorganisering. Mens mange ansatte havde svært ved at organisere sig, havde man på B&W allerede fra omkring år 1900 et velfungerende samarbejde med virksomhedsledelsen, som betød at man organiserede sig i fredelighed. Blandt bedrifterne blandt værftsarbejderne er oprettelsen Arbejdernes byggeforening som byggede bydelen Humleby på det nuværende Vesterbro. Husene, der ligger i nærhed af Carlsberg – deraf navnet – blev bygget ved at arbejderne indbetalte en andel af deres løn.
Direktion [redigér]
Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.
- 1897-1908: Martin Dessau
- 1908-1920: Ivar Knudsen
- 1920-1937: Ejnar Bondegaard
- 1952-1965: Niels Munck
- 1971-1975: Olav Grue (direktør for Motor- og Maskinfabrikken, direktør fra 1970)
Se også [redigér]
Kilder/Henvisninger [redigér]
Ekstern foto
Overordnet, de seneste år
- Ole Lange: Juvelen der blev til skrot. Kampen om B&W 1945-1996, Gyldendal, København 2001.
Værftet
- Litteraturhenvisninger og links til baggrundsmateriale
- Niels Jul Nielsen: Virksomhed og arbejderliv. Bånd, brudflader og bevidsthed på B&W 1850-1920 (København 2002).
- Niels Jul Nielsen: Mellem storpolitik og værkstedsgulv (København 2004)
- Bjørn Andersen: En historie om B&W Skibsværft: Mellem storpolitik og værkstedsgulv (diskussion af Niels Jul Nielsens bog)
