Bushrod Johnson

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Bushrod Rust Johnson
7. oktober 1817 - 12. september 1880
Bushrod Johnson
Født 7. oktober 1817
Belmont County, Ohio
Død 12. september 1880 (62 år)
Brighton, Illinois
Begravet ved Nashville City Cemetery
Troskab Amerikas Forenede Stater
Amerikas Konfødererede Stater
Tjenestetid 1840-1847 (USA), 1861-1865 (CSA)
Rang Generalmajor
Enhed Infanteri
Militære slag og krige

Seminolekrigene
Mexicansk-amerikanske krig
Amerikanske borgerkrig

Senere arbejde Professor, Vicerektor

Bushrod Rust Johnson (7. oktober 181712. september 1880) var en lærer, universitetsrektor og konfødereret general i den amerikanske borgerkrig. Han var en af en håndfuld konfødererede generaler som var født og opvokset i Nordstaterne.

Tidlige liv[redigér | rediger kildetekst]

Johnson blev født i Belmont County, Ohio. Han tog eksamen fra West Point i 1840 og blev udnævnt til sekondløjtnant i 3rd U.S. Infantry. Han kæmpede i Seminolekrigene i Florida og i den Mexicansk-amerikanske krig. Han blev tvunget til at trække sig ud af hæren i 1847 efter at være blevet beskyldt for at stjæle kontrabande varer. Han arbejdede som lærer, professor i filosofi og kemiWestern Military Institute, Georgetown, Kentucky (1851), og professor i ingeniørkunst ved University of Nashville (1855). I denne periode var han aktiv i staternes militser i Kentucky og Tennessee.

Borgerkrigen[redigér | rediger kildetekst]

Efter udbruddet af borgerkrigen blev han oberst af ingeniørtropperne i militsen i Tennessee den 28. juni 1861, og en uge senere blev denne udnævnelse ændret til at være i den konfødererede hær. Han stod bag opførelsen af Fort Donelson på Cumberlandfloden i Tennessee og blev forfremmet til brigadegeneral den 24. januar 1862, få dage før Slaget ved Fort Donelson. Han havde kommandoen over en fløj af hæren ved Donelson, men blev i praksis overskygget af den mere politisk drevne brigadegeneral Gideon J. Pillow, som førte venstre fløj i et voldsomt angreb i et forsøg på at bryde ud og undslippe fra det omringede fort. Fortet og dets hær overgav sig til generalmajor Ulysses S. Grant den 16. februar 1862, men Johnson kunne gå uhindret ud gennem de hullede Unionslinier og undgik tilfangetagelse.

Johnson førte en brigade i Army of Mississippi i slaget ved Shiloh, og på 2. dagen blev han leder af en division, men blev alvorligt såret da en artillerigranat sprang. Efter at være blevet rask første han sin brigade i Braxton Bragg's invasion af Kentucky og slaget ved Perryville efterfulgt af Slaget ved Stones River, Slaget ved Chickamauga, samt under James Longstreet i Slaget ved Fort Sanders.

Efter at være blevet forfremmet til generalmajor den 21. maj 1864 foregik resten af Johnson's tjeneste i Army of Northern Virginia under Robert E. Lee. Johnson førte en division i den del af skyttegravene, som var bemandet af tropper fra South Carolina i Slaget ved Krateret. De erobrede tre faner og 130 fanger den dag. Hans mænd tilbragte resten af belejringen af Petersburg i skyttegravene, og sluttede med Slaget ved White Oak Road og Slaget ved Five Forks. Hans division blev rystet i Slaget ved Sayler's Creek den 6. april 1865, om end han selv kunne undslippe. Han blev frigivet ved Appomattox Court House uden kommando.

Efter krigen[redigér | rediger kildetekst]

Johnson vendte tilbage til at undervise og blev professor og vicerektor (1870) på University of Nashville sammen med den tidligere konfødererede General Edmund Kirby Smith. Hans helbred var dårligt, og i 1875 trak han sig tilbage til en farm i Brighton, Illinois, hvor han døde i 1880. Han blev først begravet i Miles Station, nær Brighton, men blev genbegravet i 1975 på Old City Cemetery i Nashville, Tennessee, for at komme til at ligge ved siden af sin kone Marys grav.

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  • Eicher, John H., and Eicher, David J.: Civil War High Commands, Stanford University Press, 2001, ISBN 0-8047-3641-3.
  • Gott, Kendall D., Where the South Lost the War: An Analysis of the Fort Henry—Fort Donelson Campaign, February 1862, Stackpole books, 2003, ISBN 0-8117-0049-6.
  • Warner, Ezra J., Generals in Gray: Lives of the Confederate Commanders, Louisiana State University Press, 1959, ISBN 0-8071-0823-5.

Eksterne links[redigér | rediger kildetekst]