Børge Brende

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Børge Brende

(2023)
Norges udenrigsminister
Embedsperiode
16. oktober 2013 – 20. oktober 2017
Del af Regeringen Solberg
Foregående Espen Barth Eide
Efterfulgt af Ine Marie Eriksen Søreide
Norges erhvervs- og handelsminister
Embedsperiode
18. juni 2004 – 17. oktober 2005
Del af Regeringen Bondevik II
Foregående Ansgar Gabrielsen
Efterfulgt af Odd Eriksen
Norges miljøminister
Embedsperiode
19. oktober 2001 – 18. juni 2004
Del af Regeringen Bondevik II
Foregående Siri Bjerke
Efterfulgt af Knut Arild Hareide
Medlem af Stortinget
Embedsperiode
1. oktober 1997 – 30. september 2009
Valgkreds Sør-Trøndelag
Personlige detaljer
Født 25. september 1965 (58 år)
Odda, Norge
Politisk parti Høyre
Uddannelses­sted Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet
Links
(norsk) Biografi på stortinget.no
Informationen kan være hentet fra Wikidata.
Børge Brende i World Economic Forum.

Børge Brende (født 25. september 1965 i Odda) er formand for World Economic Forum og tidligere politiker for Høyre. Han kommer fra Trondheim. Brende var medlem af Stortinget valgt i Sør-Trøndelag 1997-2009, miljøminister 2001-2004, erhvervs- og handelsminister 2004-2005 og udenrigsminister 2013-2017.

Brende havde orlov fra hvervet som stortingsmedlem for at være direktør i World Economic Forum 2008.2009. Han var derefter generalsekretær i Norges Røde Kors 2009-2011 og administrerende direktør i World Economic Forum 2011-2013.[1]

Fra 20. oktober 2017 er Brende leder af World Economic Forum med hovedsæde i Genève. Brende er fra 2018 også bestyremedlem i Harvard Universitys International Negotiation Program og Bilderberggruppen.[2][3]

Børge Brende er uddannet cand.mag. i historie.

Karriere[redigér | rediger kildetekst]

Brende var politisk sekretær i Unge Høyre i 1985, og 1. næstformand fra 1986 til 1988. Politisk rådgiver for Høyre-leder Rolf Presthus og Høyres stortingsgruppe fra 1986 til 1987, og leder i Unge Høyre fra 1988 til 1990. Brende arbejdede i perioden 1990 til 1992 som økonomisk chef i Brende-entreprenør AS. Han var næstformand i Europabevegelsen fra 1991 til 1992. Fra 1991 til 1997 var han medlem af Trondheim formandsskab, gruppeleder for Høyres bystyregruppe i Trondheim. Medlem i plan- og bygningsrådet og lønnings- og administrationsudvalget i Trondheim fra 1992 til 1997. 1. næstformand i Høyre fra 1994 til 1998.

Han blev indvalgt til Stortinget fra Sør-Trøndelag i 1997, og genvalgt i 2001 og 2005. Han var suppleant i perioderne 1989-1993 og 1993-1997. Brende har været medlem af finanskomiteen og 1. næstformand i energi- og miljøkomiteen.

Brende var fra 2001 til 2004 miljøminister i Regeringen Kjell Magne Bondevik II. Fra 2004 til 2005 var han erhvervs- og handelsminister i samme regering. Han blev tildelt storkorset af Republikken Italiens fortjenesteorden[4] i 2004, og blev han udnævnt til kommandør af St. Olavs Orden.

Han har også været bestyrelsesmedlem i Afghanistanhjelpen, leder af PD Burma (internationalt parlamentarikernetværk for fremning af demokrati i Burma), og var leder af FNs kommision for bæredygtig udvikling i perioden 2003-2004. Brende er næstformand i China Council, et rådgivende organ for den kinesiske regering i miljøspørgsmål. Ved årsskiftet 2005-2006 blev Brende nævnt som en mulig efterfølger efter partileder Erna Solberg af Jens Petter Ekornes og Anne Kathrine Slungård; dette var imidlertid ikke drøftet med Brende, og han afviste påstandene.[5]

Fra januar 2008 var Brende managing director i World Economic Forum i Genève. Det vagte stærke reaktioner at Brende tog jobbet samtidig med, at han var valgt som stortingsrepræsentant.

Sommeren 2009 tiltrådte han som generalsekretær i Norges Røde Kors.[6][7]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "The World Economic Forum Leadership Team". WEF.
  2. ^ "Authors". World Economic Forum. Hentet 2019-05-31.
  3. ^ "STEERING COMMITTEE". www.bilderbergmeetings.org. Hentet 2019-05-31.
  4. ^ "– Han er ei jåle". Verdens Gang. 22. september 2004. Hentet 4. maj 2009.
  5. ^ "Støtter Solberg". Nettavisen. 6. januar 2006. Hentet 4. maj 2009.
  6. ^ "Brende får toppjobb". Aftenposten. 22. november 2007. Hentet 4. maj 2009.
  7. ^ "Brende fikk toppjobb i Norges Røde Kors". TV2 Nyhetene. 23. februar 2009. Hentet 4. maj 2009.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]