Cæsarion

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Relief af Kleopatra og Cæsarion på Dendera-templet i Egypten

Ptolemaios 15. Caesar, (Caesarion = "lille Cæsar") (23. juni 47 f.Kr.august 30 f.Kr.) regerede fra den 2. september 44 f.Kr. til august 30 f.Kr. Han var den eneste søn af Julius Cæsar og Kleopatra 7. af Egypten og dermed den sidste farao i Ptolemaios-dynastiet i Egypten.

Cæsarion blev udnævnt til medregent af sin mor den 2. septemper, 44 f.Kr., tre år gammel. Selv om han kun var konge af navn, skete udnævnelsen, for at Kleopatra kunne holde sig sikkert på tronen. Ifølge Kleopatra var han nemlig udset til at blive Cæsars arving.

Da Octavian invaderede Egypten i år 30 f.Kr., prøvede Kleopatra at sende Cæsarion til Indien i sikkerhed fra sin grandfætter. Men romerne fik stoppet ham og tog ham til fange. Imens begik Marcus Antonius selvmord ved Octavians erobring af Alexandria (Octavian blev til kejser Augustus i 27 f.Kr.).

Den 1. august år 30 f.Kr. blev Egypten officielt en provins i den Romerske republik. Kleopatra begik selvmord den 12. august. Imens overvejede Octavian, hvad han skulle stille op med den sidste farao. Han var selv grandnevø og adoptivsøn til Cæsarions far, Julius Cæsar. Octavian frygtede, at "for mange Cæsarer", som han sagde, ville true hans position som Cæsars arving. Desuden var Octavian selv optaget på listen over faraoer af Egypten som arving og efterfølger efter Cæsarion. Han besluttede at myrde sin adoptivbror.

Cæsarion er emnet i et digt, skrevet af Konstantinos Petrou Kavafis i 1918.

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: