C.W. Eckersberg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
C.W. Eckersberg
Christoffer Wilhelm Eckersberg.jpg
Portræt af J.P Trap. Ukendt årstal
Fødselsnavn Christoffer Wilhelm Eckersberg
Født 2. januar 1783
Neder Blåkrog i Sønderjylland
Død 22. juli 1853 (70 år)
København
Nationalitet Dansk Danmark
Felt Maleri
Uddannelse Det Kongelige Danske Kunstakademi
Periode Romantikken

Christoffer Wilhelm Eckersberg (2. januar 1783 i Neder Blåkrog i Sønderjylland22. juli 1853 i København[1]) var en dansk maler.

Eckersberg lagde grunden til den danske guldalders malerkunst. Hans elever hørte til denne periodes ypperste kunstnere, fx Christen Købke, Martinus Rørbye, Wilhelm Bendz og Constantin Hansen, og derfor betragtes han også som en af den danske guldalders hovedpersoner.

Efter konfirmationen kom han i malerlære hos maleren Jes Jessen i Åbenrå og fortsatte 17 år gammel i malerlære hos Joh. Jac. Jessen i Flensborg, hvor han blev svend i maj 1800. Han blev i 1803 optaget på Det Kongelige Danske Kunstakademi og var elev hos Jacques-Louis David, Paris, 1811–1812.

Han udnævntes i 1818 til professor ved Kunstakademiet. I 1819 fik han af Admiralitetet adgangstegn til Holmen (Gammelholm), så han fik mulighed for at dyrke sin store passion for skibe.

Når orlogsgasterne om sommeren svømmetrænede på Holmen, havde Eckersberg lejlighed til at betragte nøgne mænd og vurdere deres legemsbygning. Han kunne således vælge de nøgenmodeller, som han havde brug for til sine malerier ud over de modeller Kunstakademiet stillede til rådighed.

Eckersberg var direktør for Kunstakademiet 1827–1829. Han døde under koleraepidemien i København 1853 og ligger begravet på Assistens Kirkegård[1].

Liv og gerning[redigér | redigér wikikode]

Christoffer Wilhelm Eckersberg blev født den 2. januar 1783 i Blåkrog ved Als Fjord. Han var søn af snedker og maler Henrik Vilhelm Eckersberg og Ingeborg (f. Asmusdatter Nissen).[2]

Opvækst og tidlig uddannelse[redigér | redigér wikikode]

I 1786 flyttede hans familie til Blans, en landsby nær Als Sund[2], hvor han nød at tegne billeder af det omgivende landskab og at sejle i sin fars båd. Efter sin konfirmation kom han i lære som maler under malermester, Jes Jessen i Aabenraa[2] (1797-1800). Han fortsatte som 17-årig under Johann Jacob Jessen i Flensborg, hvor han blev svend.[2]

Uddannelse ved akademiet[redigér | redigér wikikode]

Mens han stadig var i lære, lavede han gode tegninger og malerier. Han havde ambition om at komme på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København. Da han havde skaffet sig penge og støtte fra lokale bekendte, ankom han til Københavns Toldbod den 23. maj 1803. Han blev optaget på Akademiet (uden betaling) i 1803 og studerede her under blandt andre Nicolai Abraham Abildgaard.[2]

Han gjorde gode fremskridt og malede historiske malerier, portrætter og landskaber. Konflikter mellem ham og Abildgaard hæmmede hans succes, og han vandt både den lille og den store sølvmedalje og den lille guldmedalje i 1805.[2] Han vandt akademiets store guldmedalje i 1809[2] efter Abildgaards død. Han samarbejdede med grafikeren Gerhard Ludvig Lahde, og tjente penge på at tegne forlæg til bl.a. serien "En falden Piges Historie".[3]

Selv om han fik løfte om et rejsestipendium sammen med guldmedaljen, fik han først udbetalt midlerne under sin rejse i 1812.[2] Den 1. juli 1810 giftede han sig med Christine Rebekka Hyssing (1783-tidligst 1852)[2] for at legitimere deres søn, Erling Carl Vilhelm Eckersberg. Ægteskabet blev opløst i 1816 inden, at Eckersberg var kommet tilbage fra sit udlandsophold.[2] Erling fulgte siden i sin fars fodspor med en uddannelse ved Akademiet og en karriere som kobberstikker.

Studierejser[redigér | redigér wikikode]

C.W. Eckersberg, Udsigt gennem tre buer i Colosseums tredje stokværk, 1815 eller 1816, Statens Museum for Kunst.

Ivrig efter at rejse, traf han aftaler, der kunne give ham den finansielle støtte. Det gjorde det muligt for ham at rejse. Den 3. juli, få dage efter brylluppet, begyndte han sin udlandsrejse.[2] Sammen med Tønnes Christian Bruun de Neergaard, som var forfatter, kunstelsker og hans finansielle støtte[2], tog han via Tyskland til Paris, hvortil han ankom den 9. oktober.[2] Her studerede han under nyklassicisten Jacques-Louis David i årene 1811-1812. Han blev bedre til at male menneskekroppen og fulgte sin lærers opfordring til at male efter naturen og antikken for at finde sandheden. Det var her, han udviklede et livslangt venskab med sin bofælle i Paris, Jens Peter Møller og med kobberstikkeren Johan Frederik Clemens, Jens Juels samarbejdspartner, som han korresponderede med.

I 1813 rejste han videre via Firenze til Rom, hvortil han ankom den 3. juli[2], og hvor han fortsatte sine studier i årene 1813-1816. Han arbejdede på at forbedre sine evner som historiemaler og nød at male små billeder af det lokale liv og landskab. Han boede der i tre år blandt en stor gruppe kunstnere med Bertel Thorvaldsen som det kulturelle midtpunkt. Eckersberg og Thorvaldsen udviklede et nært og varigt venskab, og mesteren tjente også Eckersberg som en god rådgiver. Eckersberg malede et af sine bedste portrætter – af Thorvaldsen – i Rom i 1814; det blev givet til Kunstakademiet. Livet i Rom bekom ham godt, og han lod sig påvirke af det stærke lys under de sydlige himmelstrøg. Han var meget produktiv i de år, og malede exceptionelle landskabsbilleder.

Den 13. maj 1816 forlod Eckersberg Rom, og den 2. august vendte han tilbage til Danmark.[2]

Akademisk karriere[redigér | redigér wikikode]

Balders død, maleri fra 1817 af C.W. Eckersberg

Kort efter sin tilbagevenden til Danmark blev han i oktober 1817 medlem af Akademiet, som ved den lejlighed modtog et billede, inspireret af myten om Balders død.[2] 8. februar 1817 blev han gift med Elisabeth Cathrine Julie Juel (1791-1827), datter af Jens Juel, den kendte portrætmaler og professor ved Akademiet.[2] De fik to sønner, og fire døtre bl.a. Jens Eckersberg. Hun døde i 1827.

Han blev udnævnt til professor ved akademiet i 1818[2], en stilling der havde stået ubesat siden Abildgaards død i 1809. Akademiet havde ventet med at besætte stillingen, til Eckersberg var vendt tilbage til Danmark fra sine studierejser, skønt det havde ansøgninger fra Abildgaards disciple Christian Fædder Høyer, Christian Gotlieb Kratzenstein-Stub og J.L. Lund. Akademiet udnævnte både Eckersberg og Lund.

Et år efter Julies død i 1827 giftede han sig med hendes søster Susanne Henriette Emilie Juel[2], med hvem han fik en søn, der døde inden han fyldte et år, samt datteren Julie, der skrev sine erindringer om faderen,[4] og livet på Kunstakademiet.

Eckersberg var leder af Akademiet fra 1827[2] til 1829. 1829 blev han Ridder af Dannebrog og 1840 Dannebrogsmand.[Kilde mangler]

Hans syn svigtede mod slutningen af livet, og han måtte opgive at male.[5] Han døde i København af kolera 22. juli 1853 under den store epidemi[5] og ligger begravet på Assistens Kirkegård[1].

Værker[redigér | redigér wikikode]

Portræt af Thorvaldsens elskerinde, Anna Maria Magnani
Kvinde foran et spejl – Eckersberg Ca. 1837

Han fik bestilling på en serie historiemalerier til Christiansborg Slot og på nogle alterstykker til bl.a. Hornbæk Kirke. Hans bedst kendte værker er portrætterne af det københavnske borgerskab, såsom "Det Nathansonske Familiebillede" fra 1818 og det officielle portræt af Frederik VI. På trods af hans evner i den genre var hans karriere som portrætkunstner kort på grund af den konkurrence, han mødte fra den populære Christian Albrecht Jensen.

Marinebilleder dyrkede han også med stor interesse. Han havde en lidenskab for skibe, og han sejlede i Kattegat, Skagerrak og Nordsøen så langt som til den Engelske Kanal i en alder af 56. Oplevelsen af at sejle på det åbne hav gav en ny dimension til hans marinemalerier, som indtil da havde været statiske afbildninger. Nu var der langt mere opmærksomhed på bevægelse især i bølgerne.

Hans største bidrag til malerkunsten ydede han i sin egenskab af professor ved akademiet. Han revitaliserede undervisningen ved at tage studerende med ud i marken, hvor de kunne male efter naturen. Det var ham, der indførte direkte studier af naturen i dansk kunst. Han opfordrede også sine studerende til at udvikle deres egne talenter og deres egen stil. Blandt hans studerende var Wilhelm Bendz, Albert Küchler, Christen Købke, Vilhelm Kyhn, Jørgen Roed, Martinus Rørbye, Constantin Hansen, Wilhelm Marstrand, Adam August Müller, Heinrich Eddelien, Emanuel Larsen, Niels Carl Michaelius Flindt Dahl og Anton Laurids Johannes Dorph.

Han udviklede en voksende interesse for perspektiv. Han skrev en afhandling om emnet, Linearperspectiven anvendt paa Malerkunsten[6] 1841 og gav forelæsninger om emnet ved akademiet. Han lavede nogle små skitser, som kombinerer observationer af dagliglivet med klassiske, harmoniske principper for komposition som gav inspiration til guldaldermalernes skildring af det dagligdags liv.

Af ham findes et selvportræt fra 1803, en buste af Thorvaldsen fra 1816 og et portræt malt af Marstrand i 1836.

Galleri med andre billeder af Eckersberg[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Fibiger, Johannes og Lütken, Gerd: ”Litteraturens veje”, Systime 2005, 2. udgave 4. oplag.
  • Erik Fischer: Tegninger af C.W. Eckersberg; Den kgl. Kobberstiksamling, Statens Museum for Kunst; Käbenhavn 1983; ISBN 87-87273-36-5
  • Peter Michael Hornung & Kasper Monrad, C. W. Eckersberg – dansk malerkunsts fader, Palle Fogtdal, 2005. ISBN 87-7248-553-1.
Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: