C.W. Eckersberg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
C.W. Eckersberg
Christoffer Wilhelm Eckersberg.jpg
Portræt af J.P Trap. Ukendt årstal
Fødselsnavn Christoffer Wilhelm Eckersberg
Født 2. januar 1783
Neder Blåkrog i Sønderjylland
Død 22. juli 1853 (70 år)
København
Nationalitet Dansk Danmark
Felt Maleri
Uddannelse Det Kongelige Danske Kunstakademi
Periode Romantikken

Christoffer Wilhelm Eckersberg (2. januar 1783 i Neder Blåkrog i Sønderjylland22. juli 1853 i København[1]) var en dansk maler.

Eckersberg lagde grunden til den danske guldalders malerkunst. Hans elever hørte til denne periodes ypperste kunstnere, for eksempel Christen Købke, Martinus Rørbye, Wilhelm Bendz og Constantin Hansen, og derfor betragtes han også som en af den danske Guldalders hovedpersoner.

Efter konfirmationen kom han i malerlære hos maleren Jes Jessen i Åbenrå og fortsatte 17 år gammel i malerlære hos Joh. Jac. Jessen i Flensborg, hvor han blev svend i maj 1800. Han blev i 1803 optaget på Det Kongelige Danske Kunstakademi og var elev hos Jacques-Louis David, Paris, 1811–1812.

Han udnævntes i 1818 til professor ved Kunstakademiet. I 1819 fik han af Admiralitetet adgangstegn til Holmen (Gammelholm), så han fik mulighed for at dyrke sin store passion for skibe.

Når orlogsgasterne om sommeren svømmetrænede på Holmen, havde Eckersberg lejlighed til at betragte nøgne mænd og vurdere deres legemsbygning. Han kunne således vælge de nøgenmodeller, som han havde brug for til sine malerier ud over de modeller Kunstakademiet stillede til rådighed.

Eckersberg var direktør for Kunstakademiet 1827–1829. Han døde under koleraepidemien i København 1853 og ligger begravet på Assistens Kirkegård[1].

Liv[redigér | redigér wikikode]

Opvækst og tidlig uddannelse[redigér | redigér wikikode]

I 1786 flyttede hans familie til Blans, en landsby nær Als Sund, hvor han nød at tegne billeder af det omgivende landskab og at sejle i sin fars båd. Efter sin konfirmation begyndte han sin uddannelse til maler under kirke- og portrætmaleren, Jes Jessen i Aabenraa (1797-1800). Han fortsatte som 17-årig under Josiah Jacob Jessen i Flensborg, hvor han blev elev i maj 1800. Han havde ambition om at komme på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København. Hans far var snedker og maler.

Uddannelse ved akademiet[redigér | redigér wikikode]

Mens han stadig var i lære, lavede han gode tegninger og malerier. Da han havde skaffet sig penge og støtte fra lokale bekendte, ankom han til Københavns Toldbod den 23. maj 1803. Han blev optaget på Akademiet (uden betaling) i 1803 og studerede her under bl.a. Nicolai Abraham Abildgaard.

Han gjorde gode fremskridt og malede historiske malerier, portrætter og landskaber. Konflikter mellem ham og Abildgaard hæmmede hans succes, og han vandt først akademiets store guldmedalje i 1809 efter Abildgaards død. Han måtte lave tegninger, som Gerhard Ludvig Lahde stak i kobber – til kobberstik.

Selv om han fik løfte om et rejsestipendium sammen med guldmedaljen, fik han ikke midlerne før i 1812. 1. juli 1810 giftede han sig mod sin vilje med E. Christine Rebecca Hysing for at legitimere deres søn, Erling Carl Vilhelm Eckersberg. Erling fulgte siden i sin fars fodspor med en uddannelse ved Akademiet og en karriere som kobberstikker.

Studierejser[redigér | redigér wikikode]

C.W. Eckersberg, Udsigt gennem tre buer i Colosseums tredje stokværk, 1815 eller 1816, Statens Museum for Kunst.

Ivrig efter at rejse ikke kun i studieøjemed, men også for at komme bort fra sit ægteskab, traf han aftaler, der kunne give ham den finansielle støtte. Det gjorde det muligt for ham at rejse. 3. juli, få dage efter brylluppet begyndte han sin udlandsrejse. Sammen med Tønnes Christian Bruun de Neergaard, som var forfatter, kunstelsker og hans finansielle støtte, tog han via Tyskland til Paris. Her studerede han under nyklassicisten Jacques-Louis David i årene 1811-1812. Han blev bedre til at male menneskekroppen og fulgte sin lærers opfordring til at male efter naturen og antikken for at finde sandheden. Det var her, han udviklede et livslangt venskab med sin bofælle i Paris, Jens Peter Møller og med kobberstikkeren Johan Frederik Clemens, Jens Juels samarbejdspartner.

Efter to år rejste han videre via Firenze til Rom, hvor han fortsatte sine studier i årene 1813-1816. Han arbejdede på at forbedre sine evner som historiemaler og nød at male små billeder af det lokale liv og landskab. Han boede der i tre år blandt en stor gruppe kunstnere med Bertel Thorvaldsen som det kulturelle overhoved. Eckersberg og Thorvaldsen udviklede et nært og varigt venskab, og mesteren tjente også Eckersberg som en god rådgiver. Eckersberg malede et af sine bedste portrætter – af Thorvaldsen – i Rom i 1814; det blev givet til Kunstakademiet. Livet i Rom bekom ham godt, og han lod sig påvirke af det stærke lys under de sydlige himmelstrøg. Han var meget produktiv i de år, og malede exceptionelle landskabsbilleder.

Han fik skilsmisse, mens han var bortrejst. Den 2. august 1816 vendte han tilbage til Danmark.

Akademisk karriere[redigér | redigér wikikode]

Balders død, maleri fra 1817 af C.W. Eckersberg

Kort efter sin tilbagevenden til Danmark blev han i oktober 1817 medlem af Akademiet, som ved den lejlighed modtog et billede, inspireret af myten om Baldurs død. 8. februar 1817 blev han gift med Elisabeth Cathrine Julie Juel, datter af Jens Juel, den kendte portrætmaler og professor ved Akademiet. De fik to sønner, bl.a. Erling Eckersberg, og fire døtre. Hun døde i 1827.

Han blev udnævnt til professor ved akademiet i 1818 ved Abildgaards død i 1809. Akademiet havde ventet med at besætte stillingen, til Eckersberg var vendt tilbage til Danmark fra sine studierejser, skønt det havde ansøgninger fra Abildgaards disciple Christian Fædder Høyer, Christian Gotlieb Kratzenstein-Stub og J.L. Lund. Akademiet udnævnte både Eckersberg og Lund.

Et år efter Elisabeths død i 1827 giftede han sig med hendes søster Susanne Henriette Emilie Juel, med hvem han fik flere børn, bl.a. Jens Eckersberg.

Han var leder af Akademiet fra 1827 til 1829. 1829 blev han Ridder af Dannebrog og 1840 Dannebrogsmand.

Hans syn svigtede mod slutningen af livet, og han måtte opgive at male. Han døde i København af kolera 22. juli 1853 under den store epidemi og ligger begravet på Assistens Kirkegård[1].

Værker[redigér | redigér wikikode]

Portræt af Thorvaldsens elskerinde, Anna Maria Magnani
Kvinde foran et spejl – Eckersberg Ca. 1837

Han fik bestilling på en serie historiemalerier til Christiansborg Slot og på nogle alterstykker til bl.a. Hornbæk Kirke. Hans bedst kendte værker er portrætterne af den københavnske middelklasse, såsom "Det Nathansonske Familiebillede" fra 1818 og det officielle portræt af Frederik VI. På trods af hans evner i den genre var hans karriere som portrætkunstner kort på grund af den konkurrence, han mødte fra den populære Christian Albrecht Jensen.

Marinebilleder dyrkede han også med stor interesse. Han havde en lidenskab for skibe, og han sejlede i Kattegat, Skagerrak og Nordsøen så langt som til den Engelske Kanal i en alder af 56. Oplevelsen af at sejle på det åbne hav gav en ny dimension til hans marinemalerier, som indtil da havde været statiske afbildninger. Nu var der langt mere opmærksomhed på bevægelse især i bølgerne.

Hans største bidrag til malerkunsten ydede han i sin egenskab af professor ved akademiet. Han revitaliserede undervisningen ved at tage studerende med ud i marken, hvor de kunne male efter naturen. Det var ham, der indførte direkte studier af naturen i dansk kunst. Han opfordrede også sine studerende til at udvikle deres egne talenter og deres egen stil. Blandt hans studerende var Wilhelm Bendz, Albert Küchler, Christen Købke, Vilhelm Kyhn, Jørgen Roed, Martinus Rørbye, Constantin Hansen, Wilhelm Marstrand, Adam August Müller, Heinrich Eddelien, Emanuel Larsen, Niels Carl Michaelius Flindt Dahl og Anton Laurids Johannes Dorph.

Han udviklede en voksende interesse for perspektiv. Han skrev en afhandling om emnet, "Linearperspektiv anvendt paa Malerkunsten" 1841 og gav forelæsninger om emnet ved akademiet. Han lavede nogle små skitser, som kombinerer observationer af dagliglivet med klassiske, harmoniske principper for komposition som gav inspiration til guldaldermalernes skildring af det dagligdags liv.

Af ham findes et selvportræt fra 1803, en buste af Thorvaldsen fra 1816 og et portræt malt af Marstrand i 1836.

Galleri med andre billeder af Eckersberg[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Fibiger, Johannes og Lütken, Gerd: ”Litteraturens veje”, Systime 2005, 2. udgave 4. oplag.
  • Peter Michael Hornung & Kasper Monrad, C. W. Eckersberg – dansk malerkunsts fader, Palle Fogtdal, 2005. ISBN 87-7248-553-1.
Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: