CO-industri

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra CO-Industri)
Gå til: navigation, søg

CO-industri er Centralorganisationen af industriansatte i Danmark og er således et kartel, der har 9 fagforbund som medlemmer, hvoraf de største er 3F og Dansk Metal. Organisationen blev dannet af fire faglærte forbund i 1912 under navnet CO-Metal. Det blev i forbindelse med en omstrukturering i 1992 til det nuværende CO-industri.

De 9 medlemsforbund er i alt tilmeldt med 276.247 medlemmer. CO-industri dækker hermed langt hovedparten af lønmodtagerne inden for industriområdet i Danmark - både timelønnede og tekniske og administrative funktionærer. Varetagelsen af overenskomsterne udgør rygraden i CO-industris virke. Den store modpart er arbejdsgiverorganisationen DI (Dansk Industri).

Indholdsfortegnelse

[redigér] Medlemstal for forbund i CO-industri

Pr. 1.1. 2009.

Medlemstal WWW
3F Fagligt Fælles Forbund 120.541 3F
Dansk Metal 100.050 DanskMetal
HK/Privat 34.147 HK
Teknisk Landsforbund 10.500 TL
Dansk EL-Forbund 7.500 DEF
Forbundet Træ-Industri-Byg 2.470 TIB
Blik- og Rørarbejderforbundet 1.100 blikogror
Malerforbundet i Danmark 250 maler
Dansk Funktionærforbund - Serviceforbundet 139 dff-s
I alt

276.247

[redigér] Forhandlingsresultater

[redigér] Industriens Overenskomster 2007

• Industriens ansatte får en Fritvalg Lønkonto. Herfra får de mulighed for at hæve et ekstra beløb ud over lønnen i forbindelse med ferie- og fridage, men de kan også vælge at bruge pengene til pension eller videreføre dem til næste år.
• Der øremærkes tre ugers forældreorlov til mænd.
• Industriansatte får ret til to ugers betalt, selvvalgt uddannelse – oven i det, de allerede har. Se - Industriens Kompetenceudviklingsfond
• Kvinder på barselsdagpenge får udlignet en del af deres pensionsefterslæb.
• Tillidsrepræsentanter styrkes.
• Det enkelte medlem af et forbund under CO-industri får ret til at tilkalde en repræsentant fra den lokale fagforening til at yde bistand ved problemer på arbejdspladsen.
• Ved holdskift skal skifteholdsansatte fremover varsles med 5x24 timer.
• Elev-, lærlinge- og praktikantsatser hæves med gennemsnitlig 3,5 procent per år.
• Satserne for holddrift hæves med 1,50 kr. pr. 1. marts i år og de næste to år.
• Pensionsbidraget hæves per 1. juli 2008 med sammenlagt 0,3 procent, og per 1. juli 2009 med sammenlagt 0,9 procent. Dermed når det samlede bidrag op på mindst 12 procent.
• Mindstebetalingen hæves fra de nuværende 95,15 kr. med sammenlagt otte kroner i overenskomstens tre år.
• Der laves en kodeks for aftaler med udenlandske medarbejdere.

[redigér] Ferie indenfor CO-industris overenskomster

  • 1920 3 dages ferie (uden løn)
  • 1931 6 dages ferie (med løn)
  • 1938 14 dages ferie
  • 1952 3 ugers ferie
  • 1972 3 ugers ferie + 3 dage
  • 1973 4 ugers ferie
  • 1979 5 ugers ferie
  • 1998 5 ugers ferie + 2 feriefridage (heraf juleaftensdag som den ene) + 2 børnefridage
  • 1999 5 ugers ferie + 2 feriefridage (inkl. juleaftensdag) + 3 børnefridage
  • 2001 5 ugers ferie + 4 feriefridage (plus juleaftensdag)
  • 2003 5 ugers ferie + 5 feriefridage (plus juleaftensdag)

[redigér] Arbejdstid indenfor CO-industri overenskomst

  • 1920 48 timer
  • 1959 45 timer
  • 1966 44 timer
  • 1968 42 ½ timer
  • 1970 41 3/4 timer
  • 1974 40 timer
  • 1986 39 timer
  • 1987 38 ½ timer
  • 1988 38 timer
  • 1989 37 ½ timer
  • 1990 37 timer

[redigér] Internationale medlemskaber

IN - Industriansatte i Norden IN
ICEM - Den Internationale Føderation af Kemi-, Energi- og Minearbejdere Se - ICEM
ITGLWF - International Tekstil-, Beklædnings- og Læderarbejder Føderation
IMF - International Metalarbejder Føderation IMF
EMCEF - Den europæiske Føderation af Kemi-, Energi- og Minearbejdere
EMF - Europæisk Metalarbejder Føderation EMF - Se wikipedia Engelske udgave - European Metalworkers' Federation
EFFAT - Europæisk Føderation for Fødevare, Landbrug og Turismearbedjere
IUF/IUL - International Union for Levnedsmiddelarbejdere

[redigér] Eksterne henvisninger


Dansk Stub
Denne artikel om en dansk forening eller organisation er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Dansk forening eller organisation
Personlige værktøjer
Navnerum

Varianter
Handlinger
Navigation
Deltagelse
Værktøjer
Organisation
Udskriv/eksportér