Caernarfon Castle

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 7. sep. 2014, 19:01 af Dipsacus fullonum bot (diskussion | bidrag) Dipsacus fullonum bot (diskussion | bidrag) (Bot: Fjerner {{Link GA}} og {{Link FA}} da Wikidata nu bruges i stedet for.)
Caernarfon Castle set vestfra
Det indre af slottet

Caernarfon Castle er et slot i Caernarfon i det nordlige Wales. Det blev rejst af Edvard 1. af England efter erobringen af Wales i 1277. Ifølge en tradition blev hans søn Edvard 2. født der 1284, men der findes ingen samtidige kilder som bekræfter dette.

Edvard 1. byggede flere slotte i det nordlige Wales for at sikre området efter at han havde slået Llywelyn ap Gruffydd. Andre vigtige fæstninger i den «jernring» han oprettet var Beaumaris, Conwy og Harlech, men Caernarfon er det største af dem. Det blev påbegyndt i 1283 under Llywelyns mislykkede oprør, og var færdigt i omtrent den tilstand det har i dag i 1323. Det blev aldrig fuldført. Ifølge samtidige regnskaber kostede det 20.000 pund, en enorm sum, svarende til den årlige indtægt til det kongelige skatkammer.

Den koncentriske grundplan var avanceret i forhold til tidligere britiske slotte. Murene er inspireret af Konstantinopels bymure, et resultatet af Edvard 1.s forkærlighed for korstogene. Slottet kontrollerer Menaistrædet, som var af stor strategisk betydning under Edvards felttog i Wales.

Slottet er blevet belejret flere gange. I oprøret 12941295 holdt garnisonen ud fordi den fik forsyninger så den kunne vente på forstærkninger som kom våren 1295. I 1403 og 1404 klarede den en belejring under Owain Glyndŵrs oprør. Den sidste belejring kom i 1646, da royalisterne blev belejret og måtte overgive sig til parlamentarianerne.

I 1911 blev slottet brugt til den formelle indsættelse af den fremtidige Edvard 8. som prins af Wales. Dette blev gentaget ved indsættelse af prins Charles i 1969.

Slottet huser regimentsmuseet for Royal Welch Fusiliers, og er på UNESCO's Verdensarvsliste.

Wikimedia Commons har medier relateret til:

Koordinater: 53°08′22″N 4°16′37″V / 53.13931°N 4.27689°V / 53.13931; -4.27689