Caligula

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Caligula
Caligula
Caligula
Navn før
tiltrædelse:
Gaius Julius Cæsar Germanicus
Navn som
kejser:
Gaius Cæsar Augustus Germanicus
Regerede: 18. marts 37
24. januar 41
Dynasti: Julo-claudiske
Født: 31. august 12, Antium
Død: 24. januar 41, Rom
Dødsårsag: Myrdet af Cassius Charea
Forgænger: Tiberius
Efterfølger: Claudius
Se også liste over romerske kejsere

Gaius Cæsar Augustus Germanicus (31. august 1224./25. januar 41 e.Kr.), kendt som Caligula (latin: "lille soldaterstøvle", diminutiv af caliga). Han var en romersk kejser.

Han var søn af feltherren Germanicus, kejser Tiberius' populære nevø, og Agrippina den Ældre (Augustus' barnebarn). Han voksede op i felten hos faderen, hvad der gav ham hans militante tilnavn. Som en af meget få af sin familie overlevede han Tiberius' forfølgelser og blev adopteret af ham. Med prætorianergardens hjælp fik han magten efter kejserens død og blev modtaget med velvilje af befolkningen.

Hans fireårige regering blev en katastrofe. Han skildres som en grusom, blodtørstig og nærmest vanvittig despot, der med sin ødselhed fik ødelagt statens finanser. Styret prægedes af terror og vilkårlige retssager. År 39 e.Kr. foretog han et helt resultatløst felttog til Frankrig. Han blev myrdet i januar 41 af officerer fra prætorianergarden, hvis leder han havde fornærmet. Det var Cassius Charea, der jog sit sværd igennem kejseren. Et blodbad udryddede en stor del af hans familie, og hans onkel Claudius blev sat på tronen.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Julisk-Claudiske dynasti


Foregående: Romerske kejsere Efterfølgende:
Tiberius Claudius