Can

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Can
Oprindelse Køln, Tyskland
Genre(r) Rock
Aktive år 1968–1979, 1986, 1991
Medlemmer
Irmin Schmidt
Michael Karoli
Jaki Liebzeit
Holger Czukay

Can var en eksperimental rockgruppe dannet i 1968 i Tyskland. Czukay og Schmidt var uddannet indenfor klassisk avantgardemusik, Czukay bl.a. som elev hos Karlheinz Stockhausen, mens Liebzeit havde baggrund i avantgardejazz og Karoli havde spillet underholdningsmusik. Gruppens fælles omdrejningspunkt var dog en fælles forkærlighed for the Velvet Underground og et fælles had til hippiekulturen.

Udover de fire gennemgående medlemmer bestod gruppen i starten af den amerikanske vokalist Malcolm Mooney. Han forlod gruppen på grund af psykiske problemer efter den første LP, Monster Movie, og blev erstattet af japaneren Kenji ’Damo’ Suzuki, som forlod gruppen på grund af religiøse anfægtelser i 1973.

I dette tidsrum udgav Can sine væsentligste LP’er og grundlagde det, der siden blev omtalt som ’Krautrock’, en musik baseret på lige dele repetitioner og improvisationer, med trommeslageren Liebzeits enkle voodo-inspirede rytmer som den fælles puls og Schmidt og Czukay som lydarkitekterne.

Gruppens to vokalister var helt forskellige i udtryksform. 'Monster Movie' med Mooney som vokalist var langt mere enkel i udtryksformen med en mere bastant ’normal’ rock rytme, men fælles for det vokale i perioden var, at sangerne blev brugt som endnu et instrument i gruppens detaljerige lydbillede.

Det kom derfor som en overraskelse for alle, ikke mindst gruppens egne medlemmer, da Spoon, et bestillingsarbejde til en TV-serie, i 1971 blev et gigant hit i Tyskland. Især fordi ’Spoon’ var en sær og dragende sang, der ikke fulgte de gængse regler for opbygningen af en popsang.

Denne form for magi forsvandt sammen med Suzuki, og selv om Can’s udgivelser stadig var på et højt niveau frem til opløsningen havde de allerede med Ege Bamyasii og dobbelt LP’en Tago Mago sprængt alle de rammer man med rimelighed kunne forlange.

Can fortsatte som kvartet til 1977, hvorefter Holger Czukay forlod gruppen, og selv om han holdt produktionsmæssig kontakt med resten af Can, besluttede de andre medlemmer at stoppe Can i slutningen af 1978. Deres plader var på det tidspunkt blevet en del mere konventionelle.

De enkelte medlemmer fortsatte med diverse solo- og gruppe projekter, ofte med indbyrdes samarbejde og især Czukar har været meget aktiv på avantgarde-rock scenen op gennem 80’erne og 90’erne, bl.a. på albums med sangeren David Sylvian og bassisten Jah Wobble.

I 1989 blev Can overraskene gendannet, med alle fire gennemgående medlemmer. Resultatet blev den velfungerende 'Rite Time'.

Michael Karoli døde af kræft i sit hjem nær Nice i november 2001. Han blev 53 år. De øvrige medlemmer er trods det faktum, at nærmer sig de 70 år stadig aktive som musikere.

Can’s betydning for den kontinentale europæiske eksperimenterende og søgende rockmusik har været enorm. Can var især en vigtig inspirationskilde for store del af den frodige engelske post-punk-scene i starten af 80'erne med navne som Public Image Ltd, Joy Division, Siouxie & the Banshees m.fl.

Gruppens albums bliver jævnligt genudgivet og i 1997 udkom albummet Sacriledge, hvor en række nyere navne som f.eks. Sonic Youth og U.N.K.L.E. remixede gamle Can-numre.[1]

Diskografi[redigér | redigér wikikode]

Albums[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]