Canadisk Gyldenris

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Canadisk Gyldenris ?
Zlatobýl 01 - Solidago.jpg
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Division: Magnoliophyta (Dækfrøede)
Klasse: Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden: Asterales (Kurvblomst-ordenen)
Familie: Asteraceae (Kurvblomst-familien)
Slægt: Solidago (Gyldenris)
Art: S. canadensis
Videnskabeligt artsnavn
Solidago canadensis
L.

Canadisk Gyldenris (Solidago canadensis) er en op til 150 cm høj urt, der vokser på affaldspladser og jernbaneskråninger. Den ligner Sildig Gyldenris, men stænglen har korte hår og blomsterkurvene er kun 3 mm i diameter. Navnet skrives også Kanadisk Gyldenris.

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Canadisk Gyldenris er en flerårig, urteagtig plante med en opret og tæppedannende vækst. Stænglerne er oprette, fint hårede, marvfyldte og cirkelrunde i tværsnit. Bladene sidder spredt op langs skuddet, sådan at de største sidder længst nede. De er lancetformede og savtakkede i den yderste ende. Oversiden er lysegrøn, mens undersiden er lidt mere grålig på grund af et fint hårlag.

Blomstringen sker i juli-oktober, hvor man finder blomsterne samlet i bittesmå kurve (3 mm i diameter), der sidder samlet i en forgrenet, endestillet stand med overhængende sidegrene. De enkelte kurve består af rørformede skivekroner og randkroner med en tungeformet, sammenvokset krone af gule kronblade. Frugterne er nødder med en lille fnok. Blomsterne er insektbestøvede og frøene vindspredt. Frøene modnes hen på efteråret og frigøres i løbet af den følgende vinter. De falder for det meste inden for en radius af 2 meter fra moderplanten.

Rodnettet består af krybende jordstængler og trævlerødder. Planten kan således også formere sig ved den krybende jordstængel, idet planten efter det første års vækst danner en 5-12 cm lang jordstængel, og fra dens spids skyder der en ekstra stængel til vejrs. Dette gentages hvert år.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 2,00 x 0,50 m (200 x 20 cm/år), heri ikke medregnet skud fra jordstænglerne.

Voksested[redigér | redigér wikikode]

Indikatorværdier
Canadisk Gyldenris
L = 8 T = 6 K = 5 F = x R = x N = 6

Arten har sin naturlige udbredelse i det sydlige Canada og det østlige, centrale og sydøstlige USA. Der er den knyttet til den frodige del af prærierne (”tallgrass prairie”) og lysåbne skove eller fugtige enge, hvor der er fugtig og forholdsvis næringsrig bund. Arten optræder desuden gerne som pionerplanteruderater, langs vejkanter og på opgivne eller braklagte marker. Det er f.eks. tilfældet i Danmark, hvor den er temmelig almindelig i hele landet.

På venstre bred af Illinois-floden afbrændte man for første gang i 30 år en af de sidste rester af oprindelig prærie. Bagefter skød Canadisk Gyldenris frem sammen med bl.a. disse arter: Allegheny-Bærmispel, Amerikansk Ceanothus, Amerikansk Hassel, Amorpha canescens (en art af Særkrone), Bleg Purpursolhat, Helianthus occidentalis (en art af Solsikke), Hvid-Eg, Kalkunfod (en græsart), Kompasplante, Liatris áspera (en art af Pragtskær), Liden Præriegræs, Lodden Hickory, Lyng-Asters, Phlox pilosa (en art af Floks), Prærie-Hirse, Rød-Eg, Sommerens farvel (en Astersart), Sort Valnød, Sukker-Løn og Yuccabladet Mandstro[1]

Invasiv art[redigér | redigér wikikode]

Canadisk Gyldenris (og den nærtstående Sildig Gyldenris) er under spontan spredning i Danmark. Arten regnes for at være invasiv og bør derfor ikke dyrkes i haverne. I stedet bør den bekæmpes, og det sker mest effektivt ved at slå den omkring sankthans.[2]Naturstyrelsens sortliste vurderes det at den "kan bekæmpes lokalt til acceptabelt niveau, men ... ikke udryddes nationalt".[3]



Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:



Note[redigér | redigér wikikode]

Kilde[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]