Cannabis (rusmiddel)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For at læse om planterne i Cannabis-slægten, se artiklen om hamp.
Disambig bordered fade.svg For det digitale fingeraftryk, se Hashfunktion.
Ambox scales.svg Denne artikels neutralitet er omstridt
Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken.
Broom icon.svg Formatering
Denne artikel bør formateres (med afsnitsinddeling, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg

Cannabis (Hamp) er en planteslægt, der kan bruges til at producere hashish (hash), skunk, eller hasholie. Topskuddene er kendt under navnene pot eller marijuana.

Volcano, en Konvektionsvaporizer.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Generelt om Cannabisplanten

Cannabisplanten er delt op i tre sorter: Cannabis sativa, Cannabis indica og Cannabis ruderalis. Når der i dag tales om cannabissorter, skal det tages med et gran salt: der er tale om én og samme plante, der udviser forskellige udviklings- og vækstmønstre, alt efter hvilken del af verdenen, den er kultiveret i. Sorterne er altså ikke genetisk definérbare plantesorter, -arter -slægter eller -familier.

[redigér] "Cannabis indica"

Cannabis indica omfatter sorter fra Afghanistan, Marokko og Tibet. De bliver der brugt til at producere hashish, muligvis fordi Indica planten er lav, ca. 30–200 cm. C. indica er en en-årig plante, men kan som alle cannabis kemotyper overleve mange år og opnå uhyrlige størrelser via manipulation med fotoperioden, uden at gå i blomst. Bladene på planten sidder tæt og er ofte mere mørkegrønne, brede og groft takkede end Cannabis sativa blade. C. indica blomsterne sidder i mere samlede og større, federe skud. Blomsten har en meget stærk, krydret og kraftig duft. Planten sætter hurtigere blomst end C. sativa fordi fotoperioden for C. indica er kortere. Planten skal skynde sig mere i disse dele af verdenen. Cannabis indicas evne til at producere langt flere glandulære trichomer (mikroskopiske kirtler indeholdende psykoaktive- og aromatiske kemiske forbindelser, der dækker den blomstrende hunplante) end Cannabis sativa eller C. ruderalis. Dette giver en forøget produktion af hashish, som er de opsamlede, sammenpressede glandulære trichomer i titusind-, måske endda millionvis. Dog indeholder disse sorter ofte mindre mængder af Tetrahydrocannabinol (THC'er) og større mængder af CBD'er, CBN'er og CBC'er (sløvende forbindelser, som antages at indgå som byggeklodser for THC'er i Cannabinoid-syntesen) end C. sativa-dominante sorter. Dette skyldes, at C. indica plantens anatomi er langt mere tæt og "lukket" (høj densitet) i sit vækstmønster. Det medfører, at kirtler dybt inde i topskud (hunlige blomsterstande) ikke belyses med tilstrækkelige mængder af uv-a og -b stråling, som er katalysatoren for at THC'er kan dannes gennem cannabinoid-syntesen inde i kirtlerne.

[redigér] "Cannabis sativa"

C. sativa sorter har derimod lange, åbne forgreninger og "luftige" "åbne" topskud (blomsterstande), og der dannes dermed langt flere THC-molekyler. Angiveligt virker Sativa mere opkvikkende end Cannabis Indica, hvilket skyldes dens lave indhold af cannabinoider som CBD og CBN (også kaldet stoner-cannabinoiderne), mens den har et langt højerre indhold af THC end C. Indica.. Cannabis sativa er en høj, tynd plante (100–1200 cm). Dens farve er ofte mere lysegrøn end Cannabis indica, og dens blomster er mere spredte og tyndere (luftige, lav densitet). C. sativa kan blive op til 12 meter høj på en sæson udendørs i et passende klima. Planten kan leve i mange år under de rette forhold (manipulation med fotoperioden). Sativa plantesorten kommer angiveligt oprindeligt fra Colombia, Mexico, Thailand og Sydøstasien. Det tager måneder, før planten går i blomst. Cannabis sativa giver en en meget energisk rus uden syns- og hørelseshallucinationer, men midlertidige perceptionsforstyrrelse indtræffer. Sativa har et højt indhold af Tetrahydrocannabinol (THC) og et lavt indhold af andre cannabinoider.

[redigér] "Cannabis ruderalis"

Cannabis ruderalis er en plante, som meget hurtigt og uafhængigt af lysmængden går i blomst efter vækststadiets afslutning. Planten kommer fra Asien og findes i dag vildt i fx Rusland, hvor den pga. fotoperiodens længde og sammensætning har måttet afskaffe brug af fotoperioden, som mål for hvornår den får størst udbytte ud af at blomstre. Cannabis ruderalis blomstrer altid efter at et genetisk bestemt tidsrum. Cannabis ruderalis har ikke et særligt stort THC indhold, men er langt mere potent end fx industrielt kultiveret hamp til tovværk. Forskellige producenter af cannabisfrø har med varierende succes fået indkrydset en af de andre arter, og det har givet den et større THC-indhold. Planten er omkring 45–200 cm. Den har ikke specielt mange skud og grene.

»Joint«, omtrent 500-700-mg.

[redigér] Rusmidler

De almindeligste rusmidler fra alle disse planter er hash, marijuana, skunk og hasholie. Cannabis er et af verdens mest benyttede rusmidler, kun koffein, alkohol og nikotin ligger højere. Foruden rusmidlerne, som bliver fremstilet af hamp, anvendes planten til medicinsk brug og til praktiske formål. Nogle af de ældste og mest kendte er ting som tov, kanvas, olie, mad, brændstof og byggematerialer.

[redigér] Indtagelse

Kiseru (Japan).

For at opnå en rus, skal man indtage cannabis ved at ryge det eller indtage det oralt. I meget få tilfælde, er cannabis også blevet indtaget i form af injektion. Ved rygning er den mest foretrukne måde at indtage cannabis via en joint (Skunk/Pot/Hasholie/Ryst), enten et cannabisprodukt eller flere. I Danmark er der tradition for at riste tobak, der blandes i et af rusmidlerne. Det gøres for at afbrænde tobakkens vand, samt reducere indholdet af nikotin og andre tilsætningsstoffer. Ved spisning går der en længere periode mellem indtagelse og rusens indtrædelse. De fleste foretrækker at ryge det, da det er nemmere at dosere. For at optage THC bedst muligt ved oral indtagelse, skal man indtage det sammen med fedtstof. Det kunne f.eks. være i en kage. Man skal dog være opmærksom på, at rusen kan virke meget voldsom ved oral indtagelse.

De almindelige former af cannabis er marijuana, hash og hasholie. I Danmark er der tradition for at der bliver røget mest hash, i modsætning til Amerika hvor pot/skunk er mest populært. Der er mange forskellige måde at ryge cannabis på. I Danmark er de foretrukne måder at ryge cannabis på via bong, tjubang, chillum eller joint.

[redigér] Hash

Hash er et euforiserende stof, der bliver lavet af planten almindelig hamp (cannabis sativa). Hash bruges også som smertestillende medicin i Holland, England og Danmark. I Danmark benytter godt 500.000 dette rusmiddel jævnligt.[Kilde mangler]

En klump hash sammenlignet med en mønt.

"Hashish" (arabisk for græs), populært kaldet hash. Hash består ideelt kun af de fra-separerede harpikskirtler, som findes på hele planten, men den største koncentration findes på hunplantens blomsterstande. Typisk kaldes de netop afrystede harpikskirtler for 'ryst', et pulver, der kan presses til hash. Det meste hash laves ved at si det tørrede bladmateriale, og jo finere en si, jo bedre hash. Den lavere kvalitet indeholder mere bladmateriale, hvilket igen kræver at hashen presses hårdere for at få den til at hænge sammen.

Der findes mange måder at forarbejde en hun-plante af arten Cannabis Sativa/indica/ruderalis. Det meste hash, som importeres illegalt til Danmark er det såkaldte 'standard' hash. Indholdet af det aktive stof THC er typisk meget lavt. Tit er det fremstillet af anden-sorteringen af de tørrede og sammenpressede topskud fra hampplanten. Den høje kvalitet når sjældent slutbrugeren, men ryges lokalt eller af forhandlernettet. 'Standard' hash i Danmark i dag stammer typisk fra kriminelt kontrollerede afsidesliggende områder i Rifbjergene i Marokko, hvis økonomi uofficielt er helt afhængig af indtægterne fra eksporten af tusinder af tons hash årligt til Europa. Andre oprindelseslande for den billige hash er mellemøstlige lande eller Pakistan, Afghanistan og Nepal. Hvad angår indholdet, sker det desværre ofte at producenterne tilføjer bindemidler eller uvirksomme - i værste fald skadelige - fyldstoffer som paraffin, terpentin eller olie. Hash er et koncentreret produkt der er let at håndtere, men umuligt at kvalitetskontrollere for slutbrugeren. Farven varierer som regel fra sort til brun, men der findes også hash med andre farvenuancer ('Rød Libanon'). Kvalitetshash uden forureningskilder tenderer mod at være blødt eller rimelig medgørligt, hvis det varmes let op i hånden. Dog kan kommercielt produceret hash være meget svært at vurdere pga. de nævnte tilsætningsstoffer. Dårlig hash kan f.eks. være forklædt som dyr hash, hvis producenten har tilsat olie og terpentin for at få det til at virke 'slasket' og kraftigt duftende.

Der findes også andre måder at forarbejde cannabis til hash. F.eks. Bubblehash (også kaldet ice), hvor man udskiller krystallerne fra blade, stængler eller topskud ved hjælp af is og sier med meget små masker, som kun tillader krystallerne at trænge igennem. Bubblehash er ofte den fineste kvalitetshash.

Hash kan også udvindes ved at lade hænderne løbe ned over blomsterstandene, hvorved harpiksen klistrer fast i håndfladerne og kan gnubbes af senere. Den type hash er typisk sort eller mørk. Denne "finger hash" bliver ofte lavet de steder, hvor en høj luftfugtighed eller regn forhindrer en effektiv tørring af planterne (f.eks. i Nepal). Denne metode er populært kaldet for "rub".

Hash og marijuana (også kaldet pot) er ikke helt det samme. Marijuana er den tørrede hampeplante som bliver røget i rå form, hvor hash er plantens harpiks, der er blevet presset, så THC-værdien er markant højere. Hash har normalt en THC-værdi på mellem 10 og 20%. Marijuana har typisk en THC-procent på omkring 2-5%.

[redigér] Marihuana

Nogle tørrede marijuanablade/skud, også kaldet pot eller marijuana.

Marihuana (marijuana) er de tørrede blomsterstande fra hunplanterne, som indeholder harpiksen med det aktive THC. Et mere almindeligt dansk ord er pot. Man kan ryge bærebladene fra hampplanten, og nogle kommercielle produkter indeholder givetvis en del af disse, men det er ikke anbefalelsesværdigt. Det eneste rigtige at ryge er de pænt trimmede blomsterstande (altså topskuddene og sideskuddene), der er dækket af harpiks, eller naturligvis selve harpiksen i hash-form.

[redigér] Hasholie

Strukturformel for Tetrahydrocannabinol eller THC

Hasholie er et tyktflydende ekstrakt med særlig høj koncentration af THC. Det kaldes også nol. Substansen blander sig ikke med vand, så man må bruge opløsningsmidler som alkohol eller butangas. Hasholie kan indtages ved at pensle det på almindelige cigaretter, blande det i maden eller blot blande det med tobak. Der findes også andre måder at inhalere oliedampen på. Hasholie bliver smurt på cigaretterne i mange mere køligere lande bl.a. Rusland.

[redigér] Skunk

Skunk er slangordet for de plantesorter af cannabis, hvor man har udvalgt de bedste hanner og hunner af forskellige sorter, og krydset dem med hinanden, og derefter har stabiliseret den nye plante, så den nye plantesort er dels højpotent og dels genetisk stabil. Skunk er altså udviklet til at have et meget højt indhold af THC.

Slangordet skunk hænger sammen med at planterne dufter kraftigt. Duften fra cannabis kan afsløre illegale indendørs dyrkere, og derfor har de potente planter fået tilnavnet skunk, der betyder stinkdyr på Engelsk. Skunk blev fremavlet af en mand, der går under navnet Sam the skunkman. Han forædlede cannabis ved at krydse dem med hinanden, og udvælge de bedste af dem (subjektivt). Denne proces fortsatte han, indtil han endelig fik skabt sorten "Skunk #1".

Kun nogle få udgaver af skunk er tilvænnet til det danske klima og kan dyrkes udendørs. Der findes et utal af forskellige sorter, og der kommer hele tiden nye til, fordi folk avler videre på det for at tilpasse vækstform, længde, blomstringstid, smag og styrke. Disse er dog langt fra alle efterkommere af skunk, som kun er én sort. Se f.eks White Widow, Haze, etc. som er langt mere kendte i Amerika.

[redigér] Rusen

Mentalt kører tankerne rigtig hurtigt, fysisk stiger hjertepulsen. Det giver indtrykket af ekstra energi for brugeren. Fysisk giver det for nogen indtryk af afslappelse, selvom det minder mere om en "lamhed" man egentlig føler. Faktisk gider man bare ikke rigtig gøre noget fysisk.[1] Ryger man meget cannabis kan oplevelsen være meget voldsom og give en række uønskede bivirkninger (angst, hjælpeløshed, forvirring). Det er også vigtigt hvilket miljø brugeren befinder sig i, samt hvilken stemning hun/han er i.

Lyst til mad og søde ting kan øges, kaldet munchies, fråder, ædeflip eller madkick. Det er en appetitvækkende og kvalmestillende effekt, der er blevet udnyttet medicinsk hos eksempelvis kræft- og AIDS- patienter.

Rusen forstærker sanseindtryk og påvirker fornuft og opførsel. Man kan være glad og velfornøjet, og kan blive fnisende og le af det meste (sommetider kaldet "grineflip"), det sker kun i starten af forbruget. Brugeren kan blive afslappet eller energisk, og det afhænger tit af, hvad man laver under rusen. Man bliver normalt kun energisk, hvis dosen er moderat og hvis man trodser den velkendte sløvende virkning. Brugere bliver typisk mere opmærksom på farver, mønstre, musik og lignende. Sex kan være meget tilfredsstillende under rusen. At føre motorkøretøj påvirket er ikke lovligt og kan ikke anbefales.

Hjernens metakognitive evner bliver stimuleret[Kilde mangler]. Kort fortalt er det hjernens evne til at tænke, hvordan man skal løse et problem - højere tænkning, selve tanken bag tanken; sådan oplever brugerne det ofte selv, men nogle læger hævder at brugernes kognitive evner svækkes.

Cannabis påvirker kroppens koordinationsevne og kroppens motoriske evner. Man kan blive ustabil, få problemer med at holde ting i ro, og andre effekter i lighed med indtagelse af alkohol. Kortidshukommelsen kan blive lammet betragteligt, og det bliver svært at tænke langt tilbage eller ud i fremtiden, det er svært at "holde fast". Personen kan gentage sig selv.

Negative effekter kan indtræde som akutte angstanfald, panikreaktioner og paranoia. Der er stadig i dag diskussion om hash kan medføre direkte psykose, men mange mener, at hash kan fremme latente psykoser.

Det virksomme stof i hash er tetra-hydro-cannabinol (THC). Det er en del af hunplantens harpiks, og er den primære årsag til, at man bliver påvirket af at indtage eller ryge hash. At være høj på hash kaldes i slang at være 'skæv' eller 'stenet'. Selve virkningen er dels sløvende, dels euforiserende. Sanser kan virke skærpede. Musik høres mere detaljeret. Ved peroral indtagelse blandet med fedtholdige stoffer, kan transcendentale tilstande i stil med såkaldte LSD-trips opleves. Rusen varer ved rygning op til seks timer; ved spisning af 'hashkager' el. lign. varer rusen op til otte timer.

Jævnlig brug af hash gør en person mere sløv, langsom, ligeglad, ukoncentreret. Længere tids brug nedsætter korttidshukommelsen og dermed indlæringsevnen.

Hash virker afslappende. I begyndelsen af 1960'erne og gennem hippietiden, voksede hashsalget, idet mange foretrak virkningen frem for alkohol.

[redigér] Risici

[redigér] Afhængighed

Afhængighed af hash findes i et meget lille omfang, det drejer sig om mindre end 1 ud af 10.000.[2] Der er mere tale om psykisk afhængighed, end direkte fysisk, som fx ved alkohol, heroin, kokain og nikotin.

Hashmisbrugere føler hver dag brug for at skulle ryge cannabis for "at føle sig normal igen" eller føle ro. Eller andre grunde som kedsomhed. [3]

Center for Misbrugsbehandling i Århus har de i løbet af 2008 haft 820 misbrugere i behandling. Af dem har 46 procent hash som hovedstof. [4]

[redigér] Udbredelse og lovgivning

Hashsalg har tidligere været meget udbredt på Christiania, mere præcist Pusher Street. Men efter politiet ryddede Pusher Street, er det nu kommet ud i gaderne og dermed tættere på den almindelige dansker. Især har handelen bredt sig til Jægersborggade og Nørrebro i det indre København. På Christiania er handelen dog snigende vendt tilbage, og flere boder omkring "torvet" sælger hash i forskellige afarter lige fra pot og skunk til den mere rene og krystaliserede form. Hashhandelen på "Staden", som Christiania kaldes i folkemunde, er styret af rocker-grupperinger, men tilgængeligheden er styret efter et brugervenligt shopping-princip, hvor flere forskellige boder konkurrerer om kunderne i udvalget og i en mindre grad på prisen. Det københavnske politi holder til tider razziaer i fristaden, og det hænder, at rivalliseringen mellem rocker-grupperingerne og indvandrebanderne forplanter sig til vold og skyderi på Christiania. Normalt er det dog sikkert at færdes i området, både som turist og handlende.

Hamp (planten som forarbejdes til hash) er ulovlig at høste, og bruge privat uden tilladelse. Derimod er det blevet stadfæstet ved retten[Kilde mangler] at det er lovligt for privatpersoner at købe lav-THC-holdige hampefrø, blot disse ikke plantes igen efter høst, da de i så fald vil have genvundet det oprindelige THC-indhold.

Cannabis sativa er efter amerikansk model, udviklet efter forbudstiden af anti-rusmiddel fanatikeren Anslinger, [Kilde mangler] gjort ulovligt at benytte, sælge og være i besiddelse af i Danmark. Kun sygehuse med en tilladelse må benytte det i pilleform (Marinol) til kræftpatienter eller parkinsonspatienter, som THC har en udtalt gavnlig virkning på (forøget appetit, svækkelse af tremor, bedre muskelkontrol, velvære).[Kilde mangler] Politiet i Danmark beslaglægger og afbrænder flere ton hash om året[5], og det er stadig et problem for politiet at fange de mange hash-sælgere (pushere) og især de store pengebagmænd/importører.

[redigér] Se også

[redigér] Noter og referencer

  1. Sullivan. Edward Donnely. ed. [quitcannabis.net The joy of quitting cannabis]. E & C Publishing. pp. 86-90. ISBN 9780956607614. quitcannabis.net. Hentet 2010-11-17 . 
  2. www.drugpolicy.org
  3. Sullivan. Edward Donnely. ed. [quitcannabis.net The joy of quitting cannabis]. E & C Publishing. ISBN 9780956607614. quitcannabis.net. Hentet 2010-11-17 . 
  4. TV2 Øst
  5. Politiets narkostatistik

[redigér] Ekstern henvisning

Personlige værktøjer
Navnerum

Varianter
Handlinger
Navigation
Deltagelse
Værktøjer
Organisation
Udskriv/eksportér
Andre sprog