Cannibal Holocaust

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Cannibal Holocaust er en italiensk kannibal-tematiseret exploitation-film fra 1980. Filmen er berygtet og berømt for, både ved sin udgivelse og den dag i dag, at skabe voldsom forargelse over bl.a. rigtige drab på dyr og vedvarende rygter om at skuespillerne i filmen blev myrdet rigtigt under optagelserne. Filmen er instrueret af Ruggero Deodato.

Plot

Filmen omhandler en amerikansk antropolog, Harold Monroe, der vil opklare mysteriet om fire forsvundne unge filmskabere der var taget til amazonjunglen for at lave en dokumentarfilm om primitive indianerstammer. Ledsaget af et par hensynsløse guider finder Monroe frem til gruppens filmruller, men uden spor af filmskaberne selv. Da Monroe og hans kollegaer vender tilbage til New York for at gennemse filmrullerne opdager de den rædsel som de unge filmskabere, i et forsøg på at lave en dramatisk dokumentar, udsatte de indfødte for, såsom mord og voldtægter.