Carl Brummer

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Carl Harald Brummer (12. juli 1864Oregård ved Bogense14. februar 1953 i Skovshoved) var en dansk arkitekt, der var toneangivende i villabyggeriet i begyndelsen af det 20. århundrede. Han tegnede primært luksuriøse privatboliger til det højere borgerskab. I løbet af sin karriere bevægelse Brummer sig gennem stilarterne nationalromantik, nybarok og nyklassicisme. Han har humoristisk og levende beskrevet sit levnedsforløb og sin karriere i selvbiografien Mennesker, huse – og hunde. Han var nevø til Nicolai Abraham Brummer.

Uddannelse[redigér | redigér wikikode]

Brummer blev født i skæbneåret 1864 på Oregård som søn af forpagter Hans Frederik Brummer og Ida Amalie Christensen. Han blev først tømrersvend og gennemgik Det Tekniske Instituts bygningsskole. Han blev optaget på Kunstakademiet 1888 og tog afgang 1896. Undervejs arbejdede Brummer som medhjælper for Ferdinand Meldahl og (i otte år) hos H.B. Storck. Hans trofaste læretid hos Meldahl gjorde at han – formentlig uforvarende – kom til at stå i opposition til nationalromantikkens oprørske arkitekter omkring Martin Nyrop. Modsat folk af samme generation, såsom Martin Borch og Kristoffer Varming, fik Brummer da heller ikke nogen offentlig ansættelse.

Hæder[redigér | redigér wikikode]

Det skortede til gengæld ikke på faglig anerkendelse. To gange, 1907 og 1911, vandt han Årsmedaillen (Eckersberg Medaillen) for sine villaer, og han hjemtog i 1913 guldmedalje fra Leipzig. 1921 vandt han Grand Prix i Gent, og tre år senere opnåede han den sjældne ære at blive Honorary Corresponding Member of the Royal Institute of British Architects. Siden fik han Akademisk Arkitektforenings Æresmedaille 1942 og blev slutteligt æresmedlem af foreningen i 1944. Brummer var Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand og bar den Franske Æreslegion samt den italienske Krone Orden.

Tillidshverv[redigér | redigér wikikode]

Derudover var han formand for Selskabet for dekorativ Kunst 1906-07 og for Akademisk Arkitektforenings Udvalg for bedre byggesæt på landet 1913-15, næstformand for Landsforeningen Bedre Byggeskik fra 1915, formand for Akademisk Arkitektforening 1922-24, medlem af Akademiraadet 1917-23 samt medlem af Kommissionen for Udstillinger i Udlandet 1918-25.

Stil[redigér | redigér wikikode]

Carl Brummer fik sit gennembrud med Ellestuen, et frit komponeret, malerisk landhus, meget forskelligt fra datidens konventionelle villatype. Det vakte megen opmærksomhed både ude og hjemme. Ideerne i det var beslægtet med dem, som i de samme år modnedes hos Martin Nyrop, og videreførelsen af dem i ekspressiv retning gjorde Brummer til en af de førende yngre arkitekter i den frodige og frigjorte villaarkitektur mellem år 1900 og 1. verdenskrig. Hans Ryvangsvillaer, f.eks. Ivar Knudsens og dr.jur. Møllers er blandt de mest individualiserede og særprægede af denne periodes huse. Han var også ret tidligt inde på at lære af bygningskunsten fra slutningen af 1700-tallet (f.eks. Aage Heymans nybarokke villa, 1907), og da nyklassicismen satte ind, fik også Brummers arbejder en mere regelbunden og stilpræget karakter. Den ortodokse C.F. Hansen-retning holdt han sig imidlertid temmelig fri af, da barok og rokoko tydeligvis stod hans hjerte nærmere (f.eks. Harald Simonsens Palæ 1918). Samtidig gik han i denne periode i retning af en usmykket arkitektur, med rod i dansk empire og udformet som enkelt, funktionsbestemt byggeri (tydeligst i Gurre Kirke 1918 og i arkitektens eget hus 1920). Omtrent ved denne tid var han en ivrig forkæmper for de strømninger, der kom til Danmark fra Deutscher Werkbund.

Han var internationalt orienteret, publicerede i tidsskrifter som The Studio, og det lykkedes ham at gøre sine huse kendte uden for landets grænser, særligt i Tyskland og England, hvor hans ekspressive anvendelse af teglet var populært.

Han var bidragyder til Salmonsens Konversationsleksikon (2. udg.), hvor han tog sig af arkitekturemnerne.

Carl Brummer blev gift med kunstneren Benedicte Brummer, født Olrik, den 8. april 1910Frederiksberg. Parret ligger begravet på Gentofte Kirkegård.

Udstillinger[redigér | redigér wikikode]

Han udstillede i Stockholm 1896, på Verdensudstillingen i Paris 1900, på Kgl. Kunstgewerbemuseum i Berlin 1910-11; Leipzig 1913; Gent 1921; London 1927; Chicago 1928 og i Liège 1930. Desuden på Bygge- og Boligudstillingen i Forum København 1929 og septemberudstilingen på Charlottenborg 1943.

Bygninger[redigér | redigér wikikode]

Nazarethkirken
Harald Simonsens palæ
Gurre Kirke
Unitarernes Hus
Køllesgaard

(i Københavnsområdet, hvor ikke andet er nævnt)

Derudover adskillige interiører i privathuse og kontorbygninger fx Burmeister & Wain; en del skibsinteriører mellem 1908 og 13, heriblandt Kongeskibet Dannebrog, M/S Selandia (1911), M/S Fionia og M/S Parkeston, S/S Frederik VIII og Dampfærgen Danmark.

Monumenter[redigér | redigér wikikode]

Projekter[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Carl BrummerKunstindeks Danmark/Weilbachs Kunstnerleksikon