Carl Eduard af Sachsen-Coburg-Gotha

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Carl Eduard af Sachsen-Coburg-Gotha
Hertug af Sachsen-Coburg-Gotha
Ægtefælle Victoria Adelheid af Glücksborg
Børn Johan Leopold af Sachsen-Coburg-Gotha
Sibylla af Sachsen-Coburg-Gotha
Hubertus af Sachsen-Coburg-Gotha
Caroline Mathilde af Sachsen-Coburg-Gotha
Frederik Josias af Sachsen-Coburg-Gotha
Far Leopold af Albany
Mor Helena af Waldeck-Pyrmont
Født 19. juli 1884
Claremont House
Død 6. marts 1954 (69 år)
Coburg
Ridder af Elefantordenen
Order of the Elephant (heraldry).svg
1906

Carl Eduard (født 19. juli 1884 i Claremont House, Esher/Surrey (England) som Leopold Charles Edward George Albert, død 6. marts 1954 i Coburg) var den sidste regerende hertug af Sachsen-Coburg-Gotha. Han havde desuden den britiske titel hertug af Albany. Han var morfar til kong Carl XVI Gustaf af Sverige.

Familiebaggrund og opvækst[redigér | redigér wikikode]

Han var søn af prins Leopold, hertugen af Albany, og hans kone Helena af Waldeck-Pyrmont. Faren døde før han blev født, og han arvede derfor farens titel ved fødslen. Han var barnebarn af prins Albert af Sachsen-Coburg-Gotha og dronning Victoria af Storbritannien.

Efter hertug Alfreds død den 30. juli 1900, efterfulgte Carl Eduard ham som hersker i den britiske kongefamiliens tyske hjemstat. Han var 15 år da han flyttede til Tyskland, hvor han fik en militær uddannelse i Berlin-Lichterfelde og stod under tilsyn af sin fætter, kejser Wilhelm II. I 1902 blev han gjort til ridder af Hosebåndsordenen (Knight of the Garter) af kong Edward VII. Fra 1903 studerede han jura og statsvidenskab ved universitetet i Bonn, hvor han var medlem af den berømte studenterforeningen Borussia (latin for Preussen), som mange af højadelens sønner tilhørte.

På sin 21. fødselsdag i 1905 overtog han sine pligter som hertug af dobbelthertugdømmet Sachsen-Coburg og Gotha. Han blev gift 11. oktober samme år på slottet Glücksburg med prinsesse Victoria Adelheid af Glücksborg, en slægtning af den tyske kejserinde Augusta Viktoria og af samme slægt som det dansk-norske kongehus.

Den nye hertugen var begejstret for tidens nye opfindelser, bilproduktion, luftfartsindustri og udbygningen af flyvepladser i hertugdømmet.

Første verdenskrig[redigér | redigér wikikode]

Hertug Carl Eduard deltog i første verdenskrig ved den 38. infanteridivisions stab som sachsisk general af kavaleriet, og blev 1914 udnævnt til general af infanteriet. Han træk sig tilbage fra aktiv tjeneste af helbredsmæssige årsager i 1915, men besøgte ofte sit 6. thüringske infanteriregiment 95 ved fronten. I 1917 blev hertugen frataget alle sine engelske titler og udmærkelser samt sit sæde i det britiske overhuset. Dette medførte at hertugdømmet med en lovændring som bestemte at ingen britisk prins længer havde nogen arveret i Sachsen-Coburg-Gotha.

Weimar-republikken[redigér | redigér wikikode]

Ved første verdenskrigs afslutning, 9. november 1918, erklærede det revolutionære, provisoriske arbejder- og soldateråd i Gotha hertug Carl Eduard for afsat. 13. november, senere en de fleste andre tyske forbundsfyrster, abdicerede han. Dermed ophørte unionen mellom Sachsen-Coburg og Gotha, som blev delt i to fristater. Gotha blev i 1920 en del af Thüringen, mens Sachsen-Coburg blev en del af Bayern.

Fra 1919 var hertugen aktiv i nationalkonservative og nationalistiske kredse, og ledede fra 1922 Bund der Kaisertreuen (forbundet af kejsertro). Han støttede aktivt frikorpsene, og var aktiv i det paramilitære Bund Wiking og Stahlhelmbund. Han støttede også tidligt nationalsocialisterne, og ved præsidentvalget i 1932 støttede han Adolf Hitler mod den siddende konservative præsidenten, Paul von Hindenburg. Han blev medlem af NSDAP og af SA i 1933. Fra samme år var han præsident for tysk Røde Kors, fra 1934 rigskommissær for den frivillige sygepleje og fra 1936 medlem af det tyske parlamentet, Riksdagen, præsident for foreningen af tyske frontkæmperforbund og leder for den tyske afdelingen af Anglo-German-Fellowship. Han havde et stort antal andre hverv i forskellige organisationer, f.eks. Deutsche Bank o.a.

Efter 2. verdenskrig[redigér | redigér wikikode]

Da amerikanske troppene som de først nåde frem til Coburg, fandt de hertugen og hans kone gemt i en bryggerikælder. De var overrasket over hans arrogante holdning – han angrede ingenting, mente at Polen havde angrebet Tyskland i stedet for omvendt, og beskrev nationalsocialismen som en vidunderlig idé. 5.juni 1945 blev han arresteret og anklaget for forbrydelser mod menneskeheden, efterfulgt af en serie ophold i amerikanske fangelejre og sygehus. I januar 1948 blev han idømt en bøde for at have været «medløber». I marts 1949 blev han dømt 18 måneders fængsel. I juni 1950 blev han endelig dømt til en mild bøde. Han havde fra maj 1949 fået kontrollen tilbage over slægtens store formue. [1]

Han døde 70 år gammel af kræft i 1954 som den næstsidste af tidligere regerende tyske forbundsfyrster.

Efterkommere[redigér | redigér wikikode]

Hans søn, arveprins Johann Leopold (f. 1906 i Coburg, d. 1972 i Grein, Østrig) giftede sig 1932 ikke standsmæssigt med den skilte baronesse Feodora von der Horst, og måtte frasige sig arveretten og sit tilhørs forhold til huset Sachsen-Coburg-Gotha i henhold til husets dynastiske lover. I dette ægteskab fulgte tre barn, bl.a. Ernst Leopold, som senere alligevel blev overhovede for huset Sachsen-Coburg-Gotha. Carl Eduards anden søn, Hubertus (f. 1909 i Gotha, d. 1943 i Mosty (Polen)) var barnløs da han faldt i 2. verdenskrig. Derfor blev den tredje søn, Prins Friedrich Josias (f. 1918 i Coburg, d. 1998 i Amstetten) overhovede for huset Sachsen-Coburg-Gotha i 1954. Carl Eduards ældste datter, prinsesse Sibylla, blev gift i 1932 med Arveprins Gustav Adolf af Sverige. Deres søn var den senere kong Carl XVI Gustaf af Sverige.

Referanser[redigér | redigér wikikode]

  1. Staffan Thorsell: Mein lieber Reichskanzler!, forlaget Versal, Oslo 2007, ISBN 978-82-8188-020-7