Carl Edvard Marius Levy
Carl Edvard Marius (tidligere Moritz Marcus) Levy (8. september 1808 i København - 30. december 1865) var en dansk fødselshjælper.
Levy var af jødisk slægt men lod sig døbe i 1838, hvilket på den tid gjorde det lettere for ham at avancere i det danske samfund, selvom det ikke længere formelt set var et krav at være af kristen tro. Han tog medicinsk og derefter kirurgisk eksamen i 1831, licentiatgraden med afhandlingen De balneis russicis i 1832 og doktorgraden i 1833 med disputatsen De sympodia seu monstrositate sireni-formi.
Han rejste derefter udenlands i 3 år for at studere fødselsvidenskab, blev lektor i dette fag i 1840, professor extraordinarius 1841, professor ordinarius i 1850 og overakkuchør ved Fødselsstiftelsen. Denne hjemsøgtes i Levys tid af en række barselsfeberepidemier og måtte gentagne gange lukkes, og Levy forstod ikke at bekæmpe dem på rationel måde, skønt Ignaz Semmelweis havde givet anvisningen dertil.
Levys litterære arbejder drejer sig om specielle emner eller er lærebøger for jordemødre, anvisninger for unge mødre og lignende. I Universitetsprogrammet for 1856 skrev han en god afhandling om lægen Chr.J. Berger.
[redigér] Eksterne henvisninger
| Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen. |
