Carl Schmitt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Carl Schmitt (1904)

Carl Schmitt (11. juli 18887. april 1985) var en tysk katolsk jurist, konservativ retsfilosof og politisk teoretiker. Han var katolik og havde akademisk titel af prof. dr. jur..

Han er en af de mest kendte og omstridte stats- og folkeretsjurister i det tyvende århundrede. Han argumenteredee bl.a. for at diktatur kan være mere demokratisk meningsfuldt end demokrati, og er særlig blevet opfattet som nazismens magtfilosof. Han var også en af de vigtigste kritikere af politisk liberalisme.

Carl Schmitt meldte sig ind i Nazi-partiet i 1933 efter Hitlers magtovertagelse. Efter i årene 1933-1936 ved flere lejligheder at have været aktiv i bogafbrændinger, forsvar for overgreb på jøder m.v. kom Schmitt imidlertid i unåde i december 1936, da han i en kritisk artikel i SS-bladet Das Schwarze Korps blev beskyldt for at være en katolsk opportunist. Schmitt sagde herefter sin stilling som "Reichsfachgruppenleiter", men beholdt dog sin professorstilling. Efter krigen blev Schmitt interneret af den amerikanske besættelsesmagt. Han blev løsladt i 1946, men modsatte sig kategorisk at medvirke i af-nazifiseringsprogrammet.

Gennem Giorgio Agamben, Chantal Mouffe og andre forfattere er Carl Schmitt blevet en fælles reference i samtidige skrifter på den intellektuelle venstre- såvel som højrefløj. Diskussionerne kredser ikke kun om fortolkningen af Schmitts egen position, men også spørgsmål, der har relevans for samtidig politik: idéen om at statens love strengt taget ikke kan begrænse suverænens handlinger; problemet omkring "undtagelsestilstanden" etc.

Carl Schmitt er kendt for at teoretisere distinktionen mellem ven og fjende.

Kilder / Eksterne links[redigér | redigér wikikode]

Filosof Stub
Denne biografi af en filosof er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi