Carl Stalling

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Denne artikel behøver tilrettelse af sproget.
Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencycklopædiske stil.
Du kan hjælpe Wikipedia ved at forbedre teksten.
Carl Stalling
[[Billede:carlstalling.jpg|]]
Information
Fødenavn Carl Walter Stalling
Født 10. november 1891(1891-Skabelon:Pad2digit-Skabelon:Pad2digit)
Død 29. november 1972 (81 år)
Oprindelse Lexington, Missouri USA
Genre(r) Tegnefilmsmusik
Soundtrack
Baggrundmusik
Beskæftigelse Komponist
Arrangør
Diregent
Instrument(er) Piano
Teater orgel
Aktive år 1928-1958
Pladeselskab Warner Bros.
Associerede acts Silly Symphonies
Looney Tunes
Merry Melodies
Inspireret af Klassisk musik
Stumfilmsmusik

Carl Stalling (10. november 189129. november 1972) var en amerikansk komponist, arrangør og diregent, som specialiserede sig i musik til tegnefilm. Blandt sine mest berømte værker er Silly Symphonies serierne som han lavede i samarbejde med Walt Disney i perioden 1928-1930, og senere hos Warner Bros' Looney Tunes hvor han arbejde fra 1936-1958.

Indholdsfortegnelse

Biografi[redigér]

Barn - og ungdom[redigér]

Carl Stalling blev født og opvokset i Lexington, Missouri. Han begyndte at spille klaver da han var seks år gammel. I en alder af 12 år, var han den faste klaver akkompagnatør i sin hjembys stumfilmshus. I en kort periode var han også organist i teatret ved St. Louis Theater, som senere blev til Powell Symphony Hall. Da han var i sine tidlige 20'ere, dirigerede han sit eget orkester og improviseredeorgelIsis Movie Theatre i Kansas City. I løbet af denne tid, mødte han og blev venner med en ung Walt Disney, der producerede animerede komedie shorts (korte tegnefilm) i Kansas City. Stalling sammensatte flere tidlige tegnefilm scores/partiturer for Walt Disney, herunder Plane Crazy og The Gallopin 'Gaucho i 1928, (men ikke Steamboat Willie, Disneys første udgivet lyd kortfilm).

Tiden hos Disney[redigér]

Tidlige drøftelser med Disney handlede om, hvorvidt animationen eller de musikalske scores bør komme først til Silly Symphonies serierne. Disse tegnefilm lod Stalling skabe en score, som Disney rakte til hans animatorer. Mens Stalling pionerede indenfor brug af "bar sheets", som tillod musikalske rytmer til at blive skitseret samtidig med storyboards til animationen.

Skiftet til Warner Brothers[redigér]

Han forlod Disney efter to år sammen tidig som animator Ub Iwerks. Han ledte efter nogle få jobs i New York, men endte med at møde Iwerks i hans studie i Californien, mens de freelancede for Disney og andre. I 1936, da Leon Schlesinger, som under kontrakt fik retten til at producere animerede kortfilm for Warner Bros, hyrede han Iwerks og Stalling. Stalling blev fuldtids tegneserie-musik komponist med fuld adgang til den ekspansive Warner Bros katalog og musikere. Han var ansat hos Warner Bros indtil han lod sig pensionere i 1958. Hans sidste tegnefilm var "To Itch his own", instrueret af Chuck Jones.

Tiden hos Warner Brothers[redigér]

Selvom Stallings kompositions teknik fulgte konventionerne af akkompagnement fra stumfilm æraen, som var baseret på improvisation og udarbejdelse af musikalske inspiration fra kataloger og cue-sheets, så var han også en innovator. Stalling er blandt de første musikdirektører til udbredt grad at bruge metronomen til at time filmmusik. Han var en af ​​tre komponister; sammen med Max Steiner og Scott Bradley, som er krediteret med opfindelsen af ​​"click track". Hans varemærke var det "musikalske ordspil", hvor han brugte referencer til populære sange eller endda klassiske stykker, for at tilføje en dimension af humor til handlingen på skærmen.

Under arbejdet sammen med de legendariske instruktører Tex Avery, Bob Clampett, Friz Freleng, Robert McKimson, og Chuck Jones, udviklede han "Looney Tunes" stilen med meget hurtige og stramme koordinerede musikalske cues afbrudt med både instrumentale og indspillede lydeffekter.

Stalling var en mester til hurtigt skiftende musikalske stilarter baseret på handlingen i tegnefilmen. Hans arrangementer blev kompliceret og teknisk krævende. Musikken i sig selv fungerede både som baggrund for tegnefilmen og forudsatte musikalske lydeffekter. Titlerne på den musik han komponerede beskrev ofte handlingen og til tider dannede de vittigheder for dem bekendt med melodierne.

Stalling gjorde udstrakt brug af de mange værker af Raymond Scott, hvis musik blev licenseret af Warner Bros i begyndelsen af ​​1940'erne. Jones og de andre Looney Tunes instruktører klagede til tider over Stallings hang til musikalske tilbud og brug af ordspil. Især Scott Bradley MGM, blev anset for en af de mere seriøse. Han skrev flere originale melodier og udnyttede mere af høj pande kompositoriske metoder. I et interview beklagede Jones:

Citat "Han var en fremragende musiker. Men den hurtigste måde for ham at skrive en musical score var blot at slå op noget musik, som havde det rigtige navn. Hvis der var en dame klædt i rødt havde han altid spillet "The Lady in Red". Hvis nogen gik ind i en hule ville han spille "Fingal Hule". Hvis vi gjorde noget ved at spise ville han spille "A Cup of Coffee, A Sandwich, and You". Jeg havde en bi én gang og ved Gud om han ikke går ud og finde et stykke musik skrevet i 1906 eller noget, der hedder "I'm a Busy Little Bumble Bee". Citat

Død og eftermæle[redigér]

Ikke desto mindre er Stalling husket i dag for sin indstilling til musikken i tegnefilmene, der stadig er populære og er ofte husket for deres musikalitet. Hans scores høres hele tiden både i genudsendelser af klassiske tegnefilm og genbruges i nye Looney Tunes kompileringer.

Filmkritiker Leonard Maltin sagde på en af ​​de særlige segmenter af DVD-serien Looney Tunes Golden Collection:

Citat At lytte til soundtracks af Warner tegnefilmene var en vigtig del af sin musikalske uddannelse og brugen af ​​den fulde Warner Bros Orchestra resulterede i en rigdom af lyd, der ofte mangler i mere moderne tegnefilm. Det er ubestrideligt at Stalling subtilt introducerede babyboom generation til klassisk musik og meget af den store amerikanske sangbog. Citat

Efter Stalling lod sig pensionere blev han efterfulgt af Milt Franklyn, der havde bistået Stalling som arrangør siden slutningen af ​​1930'erne. Stalling døde den 29. november 1972, nær Los Angeles.

Eksempler på lånte kompositioner[redigér]

Udover at skrive eget materiale, benyttet Stalling også komponisters værker i sit arbejde, her er et lille uddrag af værker som han ofte benyttede.

  • "How Dry I Am (The Near Future)" skrevet af Irving Berlin i 1919 (Scener hvor karakterne var beruset)
  • "Rock-a-bye Baby" en traditional engelsk melodi (Scener hvor karatere skal falde i søvn)
  • "Sobre las Olas" skrevet af Juventino Rosas i 1888 (Scener hvor karakternene gør akrobatiske tricks)
  • "A Cup of Coffee, A Sandwich and You" skrevet af Mike Speciale i 1926 (Scener hvor karatere er sultne)
  • "The Lady in Red" skrevet af Mort Dixon & Allie Wrubel i 1935 (Scener med attraktive kvinder)
  • "I'm Forever Blowing Bubbles" skrevet af John Kellette i 1919 (Scener hvor karaktere er under vand eller hvor bobler forekommer)
  • "Regndråbe prelude" skrevet af Frederic Chopin i 1838 (Scener med regnvejr)
  • "Largo al factotum" skrevet af Gioachino Rossini (Scener med italienske karakterer eller hos frisøren)
  • "Mexican hat dance" traditionel mexikansk dans (Scener med mexikanske karaktere)
  • "William Tell Overture" skrevet af Gioachino Rossini i 1829 (Scener med hesteløb)
  • "In My Merry Oldsmobile" skrevet af Gus Edwards i 1905 (Scener med biler)
  • "The Arkansas Traveler" tidliger Arkansas stats sang (Scener med hilbilly karaktere)
  • "Blues in the night" skrevet af Harold Arlen i 1941 (Scener med afro karaktere)
  • "California, Here I Come" skrevet af Buddy DeSylva & Joseph Meyer (Scener med med hastige rejser)
  • "Powerhouse" skrevet af Raymond Scott i 1937 (Scener med mekanik eller maskiner)
  • "Morgenstemming" skrevet af Edvard Grieg (Atmosfærisk musik til morgenstunds scener)
  • "Freddie the Freshman" skrevet til afsnit af samme navn af Cliff Friend (Brugt til fodbold scener)
  • "We're in the Money" skrevet af Harry Warren i 1933 (Scener der involver penge eller rigdom)
  • "Shuffle Off To Buffalo" skrevet af Al Dubin og Harry Warren i 1933 (Scener med tog eller lange rejser)
  • "Forty-Second Street" skrevet af Harry Warren i 1933 (Scener som foregår i storbyer eller i undergrunden)
  • "In an 18th Century Drawing Room" skrevet af Raymond Scott i 1939 (Scener med Bestemor i Pip & Sylvester afsnit)
  • "Las Chiapanecas" Traditionel Mexikansk folkesang fra 1939 (Brugt i Snurre Snup serierne)
  • "Lucky Day" skrevet af Buddy DeSylva, Lew Brown og Ray i 1926 Henderson (Scener med heldige karaktere eller hvis rigdom forekommer)
  • "Me-ow" skrevet af Irving Kaufman i 1919 (Scener med kattekillinger)