Carl Stalling

Denne artikel behøver tilrettelse af sproget. Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencycklopædiske stil. Du kan hjælpe Wikipedia ved at forbedre teksten.

Carl Stalling
Fil:Carlstalling.jpg
Information
Født	10. november 1891(1891-Skabelon:Pad2digit-Skabelon:Pad2digit)
Død	29. november 1972 (81 år)
Oprindelse	Lexington, Missouri
Genre(r)	Tegnefilmsmusik Soundtrack Baggrundmusik
Beskæftigelse	Komponist og arrangør
Instrument(er)	Piano
Aktive år	1928-1958
Pladeselskab	Warner Bros.

Carl Stalling (10. november 1891 — 29. november 1972) var en amerikansk komponist, som specialiserede sig i musik til tegnefilm. Blandt sine mest berømte værker er Silly Symphonies serierne som han lavede i samarbejde med Walt Disney i perioden 1928-1930, og senere hos Warner Bros' Looney Tunes hvor han arbejde fra 1936-1958.

Biografi

Carl Stalling blev født og opvokset i Lexington, Missouri. Han begyndte at spille klaver da han var seks år gammel. I en alder af 12 år, var han den faste klaver akkompagnatør i sin hjembys stumfilmshus. I en kort periode var han også organist i teatret ved St. Louis Theater, som senere blev til Powell Symphony Hall. Da han var i sine tidlige 20'ere, dirigerede han sit eget orkester og improviserede på orgel på Isis Movie Theatre i Kansas City. I løbet af denne tid, mødte han og blev venner med en ung Walt Disney, der producerede animerede komedie shorts (korte tegnefilm) i Kansas City. Stalling sammensatte flere tidlige tegnefilm scores/partiturer for Walt Disney, herunder Plane Crazy og The Gallopin 'Gaucho i 1928, (men ikke Steamboat Willie, Disneys første frigivet lyd short).

Tidlige drøftelser med Disney handlede om, hvorvidt animationen eller de musikalske scores bør komme først til Silly Symphonies serierne. Disse tegnefilm lod Stalling skabe en score, som Disney rakte til hans animatorer. Mens Stalling pionererne indenfor brug af "bar sheets", som tillod musikalske rytmer til at blive skitseret samtidig med storyboards til animationen.

Han forlod Disney efter to år, på samme tid som animator Ub Iwerks. Han ledte efter nogle få forretninger i New York, her mødtes Stalling igen med Iwerks i hans studie i Californien, mens de freelancede for Disney og andre. I 1936, da Leon Schlesinger, under kontrakt til at producere animerede shorts for Warner Bros, hyrede han Iwerks, og Stalling gik med ham til at blive en fuldtids-tegneserie musik komponist, med fuld adgang til den ekspansive Warner Bros katalog og musikere. Han var ansat hos Warner Bros, indtil han lod sig pensionere i 1958. Hans sidste tegnefilm var "To Itch his own", instrueret af Chuck Jones.

Selvom Stallings kompositions teknik fulgte konventionerne af musik akkompagnement fra stumfilm æraen, som var baseret på improvisation og udarbejdelse af musikalske inspiration fra kataloger og cue-sheets, så var han også en innovator. Stalling er blandt de første musik-direktører til udbredt grad at bruge metronomen til at time filmmusik. Han var en af ​​tre komponister, sammen med Max Steiner og Scott Bradley, krediteret med opfindelsen af ​​"click track". Hans stock-in-trade var den "musikalske ordspil", hvor han brugte referencer til populære sange, eller endda klassiske stykker, for at tilføje en dimension af humor til handlingen på skærmen.

Under arbejdet sammen med legendariske instruktører Tex Avery, Bob Clampett, Friz Freleng, Robert McKimson, og Chuck Jones, udviklede han "Looney Tunes" stilen med meget hurtige og stramt koordineret musikalske cues, afbrudt med både instrumentale og indspillet lydeffekter, og lejlighedsvis til store musikalske fantasier som "The Rabbit of Seville" og "A Corny Concerto".

Stalling var en mester i hurtigt skiftende musikalske stilarter baseret på handlingen i tegnefilmen. Hans arrangementer blev kompliceret og teknisk krævende. Musikken i sig selv fungerede både som baggrund for tegneserie, og forudsat musikalske lydeffekter. Titlerne på den musik, beskrev ofte handlingen, til tider dannede de vittigheder for dem bekendt med melodierne.

Stalling gjorde udstrakt brug af de mange værker af Raymond Scott, hvis musik blev licenseret af Warner Bros i begyndelsen af ​​1940'erne. Jones og de andre Looney Tunes instruktører klagede til tider over Stalling har hang til musikalske tilbud og lave ordspil. Især Scott Bradley MGM, blev anset for mere alvorlige, skrivende flere originale melodier og udnytte mere af høj pande kompositoriske metoder. I et interview, klagede Jones:

	"Han var en fremragende musiker. Men den hurtigste måde for ham at skrive en musical score var blot at slå op noget musik, som havde den rigtige navn. Hvis der var en dame klædt i rødt, havde han altid spille "The Lady in Red". Hvis nogen gik ind i en hule, ville han spille "Fingal Hule". Hvis vi gjorde noget ved at spise, ville han gøre "A Cup of Coffee, A Sandwich, and You". Jeg havde en bi én gang, og ved Gud om han ikke går ud og finde et stykke musik skrevet i 1906 eller noget, der hedder "I'm a Busy Little Bumble Bee".

Ikke desto mindre er Stalling husket i dag for sin indstilling til musik og tegnefilm, der stadig populære, og er ofte husket for deres musikalitet. Hans score høres hele tiden, både i re-runs af klassiske tegnefilm, og genbruges i nye Looney Tunes kompileringer og funktioner som Looney Tunes: Back in Action.

Filmkritiker Leonard Maltin bemærke på en af ​​de særlige segmenter af DVD-serien Looney Tunes Golden Collection, påpegede, at lytte til soundtracks af Warner tegningerne var en vigtig del af hans musikalske uddannelse, og brugen af ​​den fulde Warner Bros Orchestra resulterede i en rigdom af lyd, der ofte mangler i mere moderne tegnefilm. Det er ubestrideligt, at Stalling subtilt introducerede babyboom generation til klassisk musik og meget af den store amerikanske sangbog. Efter Stalling blev pensioneret, blev han efterfulgt af Milt Franklyn, der havde bistået Stalling som arrangør siden slutningen af ​​1930'erne. Stalling døde den 29. november 1972, nær Los Angeles.

Eksempler på lånte kompositioner

Udover at skrive eget materiale, benyttet Stalling også komponisters værker i sit arbejde, her er et lille uddrag af værker som han ofte benyttede.

• "How Dry I Am (The Near Future)" skrevet af Irving Berlin i 1919 (Blev brugt i scener hvor karakterne var beruset)
• "Rock-a-bye Baby" en traditional engelsk melodi (Brugt i scener hvor karatere skal falde i søvn)
• "Sobre las Olas" skrevet af Juventino Rosas i 1888 (Brugt i scener hvor karakternene gør akrobatiske tricks)
• "A Cup of Coffee, A Sandwich and You" (Brugt i scener hvor karatere er sultne)
• "The Lady in Red" skrevet af Mort Dixon & Allie Wrubel i 1935 (Brugt i scener med attraktive kvinder)
• "I'm Forever Blowing Bubbles" skrevet af John Kellette i 1919 (brugt i scener hvor karaktere er under vand eller hvor bobler forekommer)
• Regndråbe prelude" skrevet af Frederic Chopin i 1838 (scener med regnvejr)
• "Largo al factotum" skrevet af Gioachino Rossini (scener med italienske karakterer eller hos frisøren)
• "Mexican hat dance" traditionel mexikansk dans (scener med mexikanske karaktere)
• "William Tell Overture" skrevet af Gioachino Rossini i 1829 (scener med hesteløb)
• "In My Merry Oldsmobile" skrevet af Gus Edwards i 1905 (scener med biler)
• "The Arkansas Traveler" tidliger Arkansas stats sang (scener med hilbilly karaktere)
• "Blues in the night" skrevet af Harold Arlen i 1941 (scener med afro karaktere)
• "California, Here I Come" skrevet af Buddy DeSylva & Joseph Meyer (scener med med hastige rejser)
• "Powerhouse" skrevet af Raymond Scott i 1937 (scener med mekanik eller maskiner)
• "Morgenstemming" skrevet af Edvard Grieg (atmosfærisk musik til morgenstunds scener)
• "Freddie the Freshman" skrevet til afsnit af samme navn af Cliff Friend (Brugt til fodbold scener)
• "We're in the Money" skrevet af Harry Warren i 1933 (scener der involver penge eller rigdom)
• "Shuffle Off To Buffalo" (scener med tog eller lange rejser)
• "Forty-Second Street" skrevet af Harry Warren i 1933 (scener som foregår i storbyer eller i undergrunden)
• "In an 18th Century Drawing Room" (brugt i scener med Bestemor i Pip & Sylvester afsnit)
• "Las Chiapanecas" Brugt i snurresnut serierne)
• "Lucky Day" (scener med heldige karaktere eller hvis rigdom forekommer)
• "Me-ow" skrevet af Irving Kaufman (scener med kattekillinger)