Carlo Troya
| Carlo Troya | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
7. juni 1784  Napoli, Italien |
| Død |
28. juli 1858 (74 år) Napoli, Italien |
| Politisk parti |
Moderate Parti |
| Far |
Michele Troja |
| Uddannelse og virke | |
| Medlem af |
Accademia delle Scienze di Torino (fra 1832), Accademia della Crusca |
| Beskæftigelse |
Historiker, politiker |
| Fagområde |
Italiens historie |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Carlo Troya (født 7. juni 1784 i Neapel, død 28. juli 1858 sammesteds) var en italiensk historiker og politiker.
Han var fra Neapel og 1848 en tid ministerpræsident under Ferdinand II; efter den revolutionære bevægelse 1821 måtte han leve en del år i landflygtighed. Troya, der hørte til den såkaldte ny-guelfiske skole, som ville styrke pavens verdslige magt i Italien, var en dygtig historisk forsker, der også gav sig af med Dante-studier.
Forfatterskab[redigér | rediger kildetekst]
- Del veltro allegorico di Dante, Firenze 1826.
- Della condizione dei Romani sotto i Longobardi, 1824.
- Storia dell' Italia nel medio evo, 10 bind, 1839 ff., nåede kun til Karl den Store
- Il Codice longobardo (efterladt værk)
Kilder[redigér | rediger kildetekst]
- Troya, Carlo i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1927)
|