Carol 1. af Rumænien
Ridder af Elefantordenen.svg) 1879 |
Carol 1. (20. april 1839 – 10. oktober 1914), var hersker af Rumænien 1866-1914.
Karl Eitel Friedrich Zephyrinus Ludwig var en prins af fyrstehuset Hohenzollern-Sigmaringen, en katolsk sidegren af det preussiske kongehus. Som officer i den tyske hær deltog han i den 2. Slesvigske Krig.
Han blev tilbudt den rumænske krone i 1866 under anbefaling af den franske kejser Napoleon 3. (Karls to bedstemødre var en Beauharnais og en Murat.) Det siges at hans første gerning efter tilbuddet var at slå op "Rumænien" i et atlas.
Som fyrste tog han navnet Carol – rumænsk for "Karl". Som seriøs og effektiv hersker – dog personlig kold – fremmede han Rumæniens udvikling i de 48 år han regerede. Landet erklærede fuld uafhængighed fra Tyrkiet i 1877 og Carol blev udråbt som konge i 1881. De første jernbaner blev bygget og olie-industriet begyndte. Bøndernes situation var dog dårlig og der var flere bøndeoprør, det vigtigste i 1907.
I 1883 havde Carol underskrevet en hemmelig alliance med Centralmagterne. Men da 1. verdenskrig brød ud ville hans fransk-venlige land ikke følge ham.
Carols eneste barn, en datter, døde som treårig. Han blev efterfulgt af sin nevø Ferdinand 1.
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |