Caroline, Prinsesse af Hannover
Prinsesse Caroline af Hannover, født som prinsesse Caroline Louise Marguerite Grimaldi af Monaco (født 23. januar 1957 i Monaco), er det ældste barn af fyrst Rainier 3. af Monaco og fyrstinde Gracia Patricia (Grace Kelly).
Indholdsfortegnelse |
Tronfølger i Monaco [redigér]
I de første måneder af sit liv var Caroline kortvarigt tronfølger i Monaco. Da broderen Albert blev født, overtog han posten om tronfølger. Efter fyrst Rainiers død i 2005 blev Albert fyrste.
Ved faderens død rykkede prinsesse Caroline frem i arvefølgen. Hun blev igen tronfølger og arveprinsesse. Hvis fyrst Albert senere får legitime efterkommere, så vil Caroline miste posten som tronfølger.
Forlovelse [redigér]
Fra marts 1974 til februar 1975 var prinsesse Caroline forlovet med den svensk-italienske Roberto Ingmar Rossellini (født 1950), søn af Ingrid Bergman og Roberto Rossellini[1].
I begyndelsen af 1990'erne blev Caroline sat i forbindelse med den franske skuespiller Vincent Lindon.
Ægteskaber og børn [redigér]
Prinsesse Caroline har giftet sig tre gange.
Carolines første ægteskab (1978-1980) var med fransk-danske forretningsmand Philippe Junot (født 1940). Dette ægteskab var barnløst. Philippe Junot har senere været gift med den danske model Nina Wendelboe-Larsen, som han har fået tre børn med[2].
Carolines andet ægteskab, indgået d. 29. december 1983, var med italieneren Stefano Casiraghi (1960-1990). De fik tre børn.
- Andrea Casiraghi (født 1984).
- Charlotte Casiraghi (født 1986).
- Pierre Casiraghi (født 1987).
Carolines tredje ægteskab blev indgået i 1999. Det er med den tyske prins Ernst August 5. af Hannover. Parret har én datter.
Tilter [redigér]
- 1957-1958: Hendes højvelbårenhed (fransk: Son Altesse sérénissime) Arveprinsessen af Monaco.
- 1958-1999: Hendes højvelbårenhed Prinsesse Caroline af Monaco.
- 1999-2005: Hendes kongelige højhed Prinsessen af Hannover, prinsesse af Monaco.
- 2005 – nu: Hendes kongelige højhed Prinsessen af Hannover, arveprinsesse af Monaco.
Noter [redigér]
| Stub Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere. |