Caspar David Friedrich

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Caspar David Friedrich (5. september 1774 i Greifswald (Pommern) - 7. maj 1840 i Dresden) var en tysk maler. Han regnes som en af de største kunstnerne fra den europæiske romantikken, og den kunstner som tydeligst definerede denne retning indenfor billedkunsten.

Han studerede i København, og arbejdede fra 1798 i Dresden, selv om han ofte også opholdt sig i Greifswald og Rügen. Fra 1794-1798 blev han på Det kongelige danske Kunstakademiet i København undervist af Jens Juel, Nicolai A. Abildgaard og Christian A. Lorentzen. Friedrich fik dog aldrig rigtig forbindelse med dansk romantik.

Fra Dresden besøgte han Harzen, Riesengebirge, Sudeterne og Pommern, hvor han malede nogle af sine vigtigste billeder.

Hans billedsprog havde stærke religiøse og spirituelle undertoner. De enkelte elementer i naturen blev i hans billeder sat ind i en overjordisk orden styret af en guddommelig bevidsthed. Især landskabsmalerierne er fyldt med symbolik om store temaer som død, uendelighed, afmagt, menneskets ubetydelighed og ensomhed.

Til hans mest berømte billeder hører Kreidefelsen auf Rügen (1818), Mondufer am Meer (1822), Das Eismeer (ca. 1823) , Morgen im Riesengebirge og Der Wanderer über dem Nebelmeer (1818).

Efter sin død blev Friedrich i den tyske offentlighed fortrængt af realisme og impressionisme, men fra 1960'erne og fremefter voksede interessen for ham voldsomt i hjemlandet.

[redigér] Ekstern henvisning

• Baggrundsartikel om Caspar David Friedrich