Caspar Leuning Borch

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Caspar Leuning Borch (14. juni 1853 i Christiansted, St. Croix9. februar 1910 i København) var en dansk arkitekt og kunsthåndværker, der var en eksponent for skønvirkestilen.

Leuning Borch var søn af byfoged i Christianssted, senere herredsfo­ged i Sønderlyng m.fl. herreder, kancelliråd Caspar Frederik Carl Borch og Henriette Marie Borch. Han bestod adgangsprøven i land til Søofficersskolen 1870, men blev ikke antaget. I stedet blev han tømrersvend, tog eksamen for arkitekter 1877 ved Polyteknisk Læreanstalt (bevis 8. marts 1879) og blev optaget på Kunstakademiets Arkitektskole i oktober 1874, hvorfra han fik afgang som arkitekt juni 1882. Han vandt Neuhausens Præmie 1889, modtog støtte fra Reiersens Fond og Indenrigsministeriet 1891 samt K.A. Larssen 1893 og var på rejser i Frankrig, England, Tyskland, vistnok også Italien.

Fra 1889 var han lærer i kunstindustri ved Teknisk Skole, lærer ved Selskabet for Vanføres Skole, og fra 1907 til sin død var han formand for Selskabet for dekorativ Kunst, som han også var medstifter af. 1908-09 var han medlem af Charlottenborgs Censurkomite og sad desuden i bestyrelsen for Skønvirke samt for Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse.

Han udstillede på Charlottenborg Forårsudstilling 1889, Rådhusudstillingen 1901 og Landsudstillingen i Århus 1909.

Han blev gift 23. december 1880 i København med Alida Louise Dodt (19. januar 1846 i København – 25. juni 1931 sst.), datter af kaptajn, senere oberstløjtnant Just Victor Dodt og Louise Ottilie Bagger. Han er begravet på Garnisons Kirkegård.

Værker[redigér | redigér wikikode]

Villa, Rosenvænget Hovedvej 18A

Henvisninger og kilder[redigér | redigér wikikode]

Caspar Leuning BorchKunstindeks Danmark/Weilbachs Kunstnerleksikon