Castrum doloris
 |
Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket muligvis er et problem. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres i artiklen. |
 |
Castrum doloris (latin: smertens leje eller smertens borg) er et navn for den kulisseagtige opbygning, der ledsager den offentlige fremvisning af prominente personers kiste inden begravelsen. Skikken har den funktion at repræsentere den afdøde i sin magt og vælde.
Et castrum doloris består af en katafalk, der er den forhøjning kisten står på. Typiske elementer er også en storslået baldakin (tronhimmel), lys, blomsterdekorationer og æresvagt. Desuden fremvises gerne symboler på den afdødes position som kroner, kronregalier, ordener og våbenskjold.
Historie [redigér]
Skikken kan føres tilbage til pavernes begravelsesceremoniel i midten af 1300-tallet. Den havde sin storhedstid i 1600- og 1700-tallet, hvor den var tæt forbundet med barokkens glæde ved iscenesættelser og storslåede ceremonier.
I Danmark [redigér]
I Danmark blev castrum doloris en fast del af det kongelige begravelsesceremoniel efter enevælden indførtes i 1660. Frederik 3. var den første konge, der lå på castrum doloris i 1670. Forløbet var således, at kongen eller dronningen, umiddelbart efter sin død, lå på lit de parade (paradeseng) i de kongelige gemakker. Dette var en åben kiste. Efter et stykke tid lukkedes kisten, der blev overført til slotskirken, hvor den blev stillet på castrum doloris.
Castrum doloris er det eneste af enevældens statsceremoniel, der stadig gennemføres i stort set uforandret form. Det er den sidste ceremoni, hvor de danske kronregalier stadig anvendes. Ved kongens castrum doloris’ vogtes båren endvidere af de tre sølvløver fra Rosenborg.
