Casuals
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Casuals er et nydansk ord, af engelsk oprindelse, som betegner en tøjstil eller et tilhørsforhold til en sportsklub som supportere.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Definition
Egentlig er casual betegnelsen for en afslappet tøjstil hvor man går i dyre mærkevarer. Her er det bedste af det bedste kun godt nok. Mærker som Fred Perry, Hackett, Lyle & Scott, Henri Lloyd, Aquascutum, Lacoste, Burberry, Stone Island, Barbour, Duffer, C.P. Company mfl. er blandt de mest udbredte mærker i casual verdenen.
Casuals leder ofte tanken ind på velklædte mænd, som sloges efter fodboldkampe.
[redigér] Historie
Casualstilen stammer, som de fleste andre fankulturer, fra Storbritannien. Egentlig er casuals oprindeligt bare hooligans der brød ud af mængden da politiet fik færten af de voldsomme tilskueruroligheder og begyndte at eftersøge hooligansne.
I 1980'erne så man få folk på stadions som ikke bar klubbens farver, men dyrt tøj fra europæiske designere. Dette gjorde det nemmere for dem at undgå politiet, samt at ordne slåskampe mod modstanderhold hvor de forskellige firms(grupper) mødtes på pubs og andre steder, for at komme i håndgemæng med hinanden. Tøjet de bar, stammede fra moden i Italien og Frankrig, som man importerede under udebaneture i 1970'erne. Senere kom mærker som Aquascutum, FILA og Kappa ind på scenen. Casuals var nu et udpræget syn på de europæiske tribuner. I Danmark var stilen ikke udbredt på det tidspunkt. Casual-stilen fladede lidt ud, og man hørte ikke så meget til den gennem medierne. Da halvfemserne kom havde mange unge mænd nu taget tøjstilen til sig, nu var det blevet populært at være casual af udseende(tøjstilen). Ikke ret mange vidste hvad "rigtige" casuals var, men det lærte man hen af vejen.
Herhjemme var Suburban Casuals den første gruppe til at klæde sig casual-tøjstilen og er på mange fronter en forgangsgruppe til indførelsen af en casual-movement i Danmark. Siden er flere danske grupper fulgt efter, bl.a. Urban Crew som støtter FCK.
Nu begyndte man også at se Burberry på danske stadions. Specielt de ternede scarfs og caps var udbredte på tribunerne. En casual giver nemlig udtryk for at være velhavende mht. tøjet, men også fordi de kunne stille sig på den dyre langside, i forhold til de der stod på de billige rækker bag målet. Dette er imidlertid ikke tilfældet i Danmark da de oftest vil stå sammen med de andre fans og støtte klubben vokalt.
[redigér] I dag
I det 21. århundrede er casual-stilen blevet mere populær blandt det danske folk, men er stadig en niche i den danske mode. På et tidspunkt blev mærket Stone Island så udbredt at mærket på ærmerne pillet af, så man kunne skelne de ”rigtige” fra de ”forkerte” hooligans.
På de danske sports-tribuner bliver Casuals ofte betragtet som ballademagere, men også anerkendt som fans der støtter klubben.
[redigér] Casuals-grupper
Der findes nogle casual grupper i Danmark, blandt de mest kendte er Copenhagen Casuals og Brøndbys ”Uofficielle”(Bestående af Suburban Casuals, Southside United, Blue Front og Suburban Baby Crew). Fælles for de to grupper er, at de står sammen med de andre inkarnerede fans, i Parken sammen med Urban Crew , og på Brøndby Stadions Faxe Tribune. Der findes dog også casuals i Horsens, Odense, Aarhus, Aalborg, Lyngby og Viborg.

