Cato Guldberg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Formatering
Denne artikel bør formateres (med afsnitsinddeling, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg
Cato Guldberg sammen med Peter Waage.

Cato Maximilian Guldberg (11. august 1836 i Kristiania14. januar 1902 sammesteds) var en norsk matematiker og fysiker, søn af Carl August Guldberg, bror til Axel, Cathinka og Gustav Guldberg.

Guldberg blev student 1854, realkandidat 1859 efter at han kort forud havde vundet universitetets guldmedalje for besvarelsen af prisopgaven Om Cirklers Berøring (udgivet som universitetsprogram 1861). Med offentlig stipendium studerede han 186162 i Tyskland og Frankrig fornemmelig matematikkens anvendelse på mekanik og maskinlære, hvilke fag han fra 1862 docerede ved den militære højskole i Kristiania. 1869 blev han professor i anvendt matematik ved universitetet.

I forening med professor Peter Waage offentliggjorde han i Kria Vid. Selsk.’s Forh. 1864 nogle »Studier over Affiniteten«, som Forf. i udvidet Bearbejdelse udgav under Titlen Études sur les affinités chimiques (Univ.-Progr. 1867), hvor det for første Gang lykkedes at lægge de kem. Kræfters Mekanik ind under mat. Behandling (»Den G.-Waage’ske kem. Massevirkningslov«), til hvis Belysning Forf. senere har givet ny Bidrag i Skr. »Om den kem. Affinitet« (1879, paa Tysk i Kolbe’s Journal s. A.).

Af hans øvrige Arbejder, som for det meste berører de fys. Molecularforhold, kan mærkes »Bidrag til Legemernes Molecularteori« (i Kria Vid. Selsk. Forhandl. 1867), »Vædskers Udvidelse under konstant Tryk« (smst. 1869), »Bidrag til Teorien for de ubestemte kem. Forbindelser« (smst. 1870), m. fl., samt »Ueber die Gesetze der Molecularvolumina und der Siedepunkte« (i »Zeitschr. f. phys. Chemie«, 1890). I Forening med Prof. H. Mohn udgav han Études sur les mouvements de l’atmosphère (I, II, Univ.’s Progr., Kria 1876, 1880). Derhos har han forfattet en Rk. mat. Lærebøger for Skole- og Universitetsstudiet. 1874—83 sad han i Styrelsen for Landets Jernbaner, og fra 1876 var han Medlem af den norske Hovedjernbanes Direktion, hvorhos han havde Sæde i og Ledelse af forsk. Kommissioner i tekn. Anliggender. Ogsaa ellers har han virket for Fremme af almennyttige tekn. Formaal; han var saaledes en af de første, som tog Ordet for Oprettelsen af en norsk tekn. Højskole. I en Aarrække redigerede han »Polyteknisk Tidsskr.«. Han har oftere været valgt til Præses i Kria Vid. Selsk., blev 1877 kreeret til Æresdoktor af Upsala Univ. og blev 1894 Medlem af Det Kongelige Videnskabernes Selskab i København.

Kilder[redigér | redigér wikikode]