Cato den yngre

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Cato den Yngre)
Gå til: navigation, søg

Marcus Porcius Cato med tilnavnet Minor (den yngre) (95 – april 46 f.Kr.) var en romersk statsmand. Bærer også tilnavnet Uticensis efter byen Utica, hvor han døde.

Han var oldebarn af Cato den Ældre og indtog en indflydelsesrig og agtet stilling som repræsentant for optimaterne. Før og under borgerkrigene optrådte han som en ubøjelig tilhænger af traditionelle republikanske dyder og idealer og rostes for hæderlighed og principfasthed. Således gik han under den catilinariske sammensværgelse ind for en hård linje imod oprørerne.

Skønt konservativ var han også modstander af "stærke mænd" inden for Senatets kreds, men han modarbejdede forgæves den generelle udvikling mod et diktatur. I den afgørende kamp mod Julius Cæsar i Nordafrika havde han en officerspost i optimaternes hær, men begik selvmord efter Cæsars sejr ved Thapsus.

Cato er af senere historikere blevet kritiseret som en politiker uden realitetssans og for en forældet politisk indstilling, men generelt er han anerkendt som idealist.

Han var svigerfader til Cæsars morder Brutus.

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: