Centralanatoliske kurdere

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket muligvis er et problem.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres i artiklen.
Question book-4.svg
De centralanatoliske kurdere

Centralanatoliske kurdere refererer til de kurdere, som i dag lever i det centrale Anatolien, grundet immigration eller fordrivelse under Osmannerriget siden 1500-tallet. De centralanatoliske kurdere findes i dag primært i provinserne Aksaray, Amasya, Ankara, Çankırı, Çorum, Kırıkkale, Kırşehir, Konya, Tokat og Yozgat.

Hjerteområdet for de centralanatoliske kurdere menes at bestå af Tuz Gölü Kürtleri (Kurderne af Tuz-søen), som er en betegnelse på de kurdiske enklaver i Ankara- og Konya-provinserne. Men der lever også større enklaver af kurdere uden for dette område.

Indholdsfortegnelse

Historie[redigér | redigér wikikode]

Der er ikke klare beviser på, hvornår de første kurdere kom til Centralanatolien, men der er dokumentation på, at der senest i 1500-tallet har eksisteret kurdiske landsbyer i disse områder. Størstedelen af immigrationerne lader dog til at have fundet sted i 1700- og 1800-tallet på grund af de nyudsendte osmanniske love for nomadefolket, der levede i Østtyrkiet. Den ældste og dokumenterede kurdiske landsby er Yarasli Köyü, som blev underlagt i 1662, derimod blev de fleste kurdiske landsbyer først grundlagt i 1800-tallet grundet de nye regler for nomadefolket.

Stammer[redigér | redigér wikikode]

Nogle af de største kurdiske stammer i Centralanatolien er bl.a. Şeyhbizin-stammen og Reşwan-stammeforbundet. Şeyhbizin-stammen er kendetegnet ved at tale en særlig kurdisk dialekt, og stammen har rødder i det irakiske Kurdistan. Reşwan er derimod et stort stammeforbund som stammer fra Adıyaman- og Kahramanmaraş-områderne. Dette stammeforbund dækker over en lang række under-stammer som f.eks. Canbeg-stammen. Ikke alle centralanatolske kurdere kan spore deres rødder tilbage til de nævnte steder, da området, i slutningen af 1800-tallet, også var befolket af turkmenske/tatariske stammer og muslimske bosniske/bulgarske immigranter, der dog kort tid efter blev kurdificeret.

Sprog[redigér | redigér wikikode]

De fleste centralanatoliske kurdere taler en kurmanji-dialekt som bærer karakteristik af den vestkurdiske kurmanji-dialekt, som i dag tales i provinserne Adıyaman, Kahramanmaraş, Malatya og Şanlıurfa. Vest-kurmanji tales primært bl.a. kurdere der enten er alevitter eller sunnitter tilhørende hanefi-skolen. Kurmanji-kurderne som tilhører den sunnittiske shafi'i-skole taler hovedsageligt den dialekt der betegnes som øst-kurmanji.

Men herudover er der også (primært i Aksaray) zazaki-talende landsbyer.

Tro[redigér | redigér wikikode]

De fleste kurdere i Centralanatolien er sunni-muslimer der tilhører hanefi-skolen. Men der er også en del alevi-muslimer som primært lever i området mellem Çorum, Amasya, Yozgat og Tokat.