UEFA Champions League finalen 2005

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Champions League Finale 2005
Atatürk Stadion
Turnering: UEFA Champions League 2004-05
Liverpool vandt straffesparkskonkurrencen 3-2
Dato: 25. maj 2005; 18 år siden (2005-05-25)
Stadion: Atatürk Stadion, Istanbul
Man of the Match: England Steven Gerrard (Liverpool)
Dommer: Spanien Manuel Mejuto González
Tilskuere: 69.000
Vejr: Klar aften
18 °C
Luftfugtighed: 78%
2004
2006

Champions League finalen 2005 i fodbold fandt sted 25. maj 2005Atatürk Stadion i Istanbul, Tyrkiet. Kampen stod mellem AC Milan og Liverpool FC og endte 3-3 efter forlænget spilletid. Liverpool blev mestre ved at vinde den efterfølgende straffesparkskonkurrence 3-2. Sejren var den femte finalesejr for Liverpool, og klubben fik som følge heraf pokalen permanent.

Forløb[redigér | rediger kildetekst]

På forhånd var Milan af de fleste regnet for favorit, og holdet var efter første halvleg foran med 3-0 på et mål af Paolo Maldini (efter blot 52 sekunders spil) og to af Hernan Crespo. Imidlertid lykkedes det Liverpool på blot syv minutter i anden halvleg at udligne med mål af Steven Gerrard, Vladimir Šmicer og Xabi Alonso. Den forlængede spilletid gav ikke yderligere scoringer, og kampen måtte afgøres med straffesparkskonkurrence.

Danske Jon Dahl Tomasson blev indskiftet efter 85 minutter for Milan, men formåede ikke at ændre ved resultatet. Han scorede dog i straffesparkskonkurrencen for sit hold.

Straffesparkskonkurrencen
AC Milan Liverpool FC
Serginho - scorede ikke Dietmar Hamann - scorede
Andrea Pirlo - scorede ikke Djibril Cissé - scorede
Jon Dahl Tomasson - scorede John Arne Riise - scorede ikke
Kaká - scorede Vladimír Šmicer - scorede
Andrej Sjevtjenko - scorede ikke

Trivia[redigér | rediger kildetekst]

  • Paolo Maldinis mål er det hurtigst scorede i en Champions League-finale, og med sine 36 år er han den ældste målscorer i en finale.
  • Dietmar Hamann spillede en del af kampen med en brækket fod, men scorede ikke desto mindre i straffesparkskonkurrencen.
  • Med stillingen 3-0 ved pausen kunne man spille på sejr til Liverpool til odds 350-1.
  • Der måtte dispensation fra reglerne til for at give Liverpool mulighed for at forsvare sin titel det følgende år, da holdet med en femteplads i ligaen ikke havde kvalificeret sig direkte, og finalesejren heller ikke gav direkte adgang. Dispensationen betød, at holdet måtte starte fra allerførste kvalifikationsrunde. Holdet nåede alligevel til ottendelsfinalen, hvor det blev til nederlag til Benfica.