Chanceulighed

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Chanceulighed er et udtryk for en konkret indfaldsvinkel til forekomsten af social arv, hvor det antages, at sociale forskelle er bestemt af uligheden i samfundet. Begrebet knyttes ofte sammen med Pierre Bourdieus begreb habitus.

Forskningen viser bl.a., at den miljøbetingede sociale ulighed fastholdes af uddannelsessystemernes indretning, som tilgodeser børn af akademisk uddannede forældre. Denne mekanisme er medvirkende til, at den sociale mobilitet bliver hæmmet.[1] En af konsekvenserne er, at arbejdsmarkedets behov for kvalificeret arbejdskraft bliver vanskelige at indfri. På langt sigt antages dette at forringe konkurrenceevnen.[2]

London School of Economics har påvist en direkte sammenhæng mellem lav social mobilitet og famileindkomst. Det viser sig, at sønner af fædre med lav indkomst har ringere mulighed for at opnå en høj indkomst i deres voksenliv end sønner af fædre med høj indkomst.[3] Dette indikerer, at chanceuligheden ikke blot er uddannelsesbestemt, men også indkomstafhængig. Også dansk forskning har påvist, at sandsynligheden for ulighed med hensyn til fordelingen af uddannelsesressourcer og socioøkonomisk position hæmmer den sociale mobilitet.[4]

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

Hansen, Erik Jørgen (2003): Social mobilitet, social arv og mønsterbrud I: Undervisningsministeriets tidsskrift Uddannelse, nr. 8 oktober 2003.

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne links[redigér | rediger kildetekst]

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Hansen, Erik Jørgen (2003)
  2. ^ "Teorier om betydningen af social baggrund og chance ulighed – Niels Ploug, Socialforskningsinstituttet" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 16. oktober 2013. Hentet 23. september 2010.
  3. ^ Jens Jonathan Steen:Den amerikanske drøm er dansk, Information 29. december 2010
  4. ^ Morten Ejrnæs: Pædagoger, forskere og diskursen om social arv Arkiveret 22. januar 2016 hos Wayback Machine