Charles Baudelaire
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Charles-Pierre Baudelaire (1821–1867), fransk digter, oversætter og kunstkritiker. Født i Paris som eneste søn af François Baudelaire og Caroline Defayis. Baudelaire er muligvis den franske digter, der har haft størst indflydelse på fransk poesi fra slutningen af 19. århundrede til i dag - ja, måske endda occidental lyrik som sådan. Dette skyldes ikke mindst digtsamlingen Les Fleurs du mal (1857), der ligesom Gustave Flauberts roman Madame Bovary blev beskyldt for usædelighed. Baudelaire blev kaldt i retten af Ernest Pinard for at svare på anklage for blasfemi og usædelighed. Han blev frifundet for første anklage men dømt for usædelighed.
Baudelaire er den digter der tegner modernitet; begrebet er hans. Hos ham betegner det et træk hos kunstneren, at han kan beskrive forfaldet og der igennem se en form for skønhed. Alle forfattere i den modernistiske retning har således måtte forholde sig til Baudelaire.
[redigér] Hovedværker
- Salon de 1845 (1845)
- Salon de 1846 (1846)
- La Fanfarlo (1847)
- Du vin et du haschisch (1851)
- Fusées (1851)
- Edgar Allan Poe, sa vie et ses œuvres(1852)
- Exposition universelle (1855)
- Les Fleurs du mal (1857/1861)
- Le Poème du haschich (1858)
- Salon de 1859 (1859)
- Les Paradis artificiels (1860)
- Réflexions sur quelques-uns de mes contemporains (1861)
- Richard Wagner et Tannhäuser à Paris (1861)
- Spleen de Paris (1862)
- Le Peintre de la vie moderne (1863)
- L'œuvre et la vie d'Eugène Delacroix (1863)
- Mon cœur mis à nu (1864)
[redigér] Kilder
- Vagn Lyhne, Savnets Vellyst - Charles Baudelaire i det 19. århundrede, Klim, 1990. ISBN 87-7724-140-1.
[redigér] Eksterne henvisninger
 |
Wikimedia Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: |
- fleursdumal : digte, mp3, tekst, links (engelsk/fransk)
 |
Stub Denne biografi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
| Franske forfattere 1800-1900 | |
|---|---|
|
Victor Hugo | Alexandre Dumas, den ældre | François-René de Chateaubriand | Alphonse de Lamartine | Gérard de Nerval | Charles Nodier | Alfred de Musset | Théophile Gautier | Alfred Vigny | Karl Martell | Benjamin Constant | Madame de Staël | Jules Verne | |
|
|
Realisme og naturalisme: |
|
|
Charles Baudelaire | Jules Barbey d'Aurevilly | Stéphane Mallarmé | Arthur Rimbaud | Paul Verlaine | Paul Valéry | Joris-Karl Huysmans | Arthur Rimbaud | Jules Laforgue | Jean Moréas | Gustave Kahn | |
|
