Le Corbusier
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
| Persondata | |
|---|---|
| NAVN | Charles-Édouard Jeanneret-Gris |
| ALTERNATIVNAVNE | Le Corbusier |
| KORT BESKRIVELSE | |
| FØDSELSDATO | 6. oktober 1887 |
| FØDESTED | |
| DØDSDATO | 27. august 1965 |
| DØDSSTED | |
Charles-Édouard Jeanneret-Gris, som valgte at blive kendt som Le Corbusier (født den 6. oktober 1887 i La Chaux-de-Fonds, Schweiz, død den 27. august 1965 i Roquebrune-Cap-Martin, Frankrig i en alder af 77 år), var en schweizisk født arkitekt, møbeldesigner, byplanlægger, forfatter, skulptør og kunstmaler, og en af modernismens helt centrale skikkelser. I hans 30'ere blev han fransk statsborger.
Han var pioner indenfor teoretiske studier af moderne design og dedikerede sin karriere til at skabe bedre levevilkår for indbyggere i de tæt befolkede byer. Hans karriere spændte over fem årtier, hvor hans ikoniske bygninger blev opført i Centraleuropa, Indien, Rusland, samt én i Nordamerika og én i Sydamerika.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Le Corbusiers liv
[redigér] Det tidlige liv, 1887-1913
Le Corbusier blev døbt Charles-Édouard Jeanneret-Gris, og han blev født i La Chaux-de-Fonds, en lille by i Kanton Neuchâtel i det nordvestlige Schweiz, tæt ved Jurabjergene, som kun ligger få kilometer fra grænsen til Frankrig.
Le Corbusier var interesseret i kunst, og han studerede på La-Chaux-de-Fonds Kunstskole. Hans arkitekturlærer i skolen, var arkitekten René Chapallaz, som fik stor indflydelse på hans tidlige værker.
Le Corbusier rejste rundt i Europa, for at slippe væk fra byatmosfæren. Omkring 1907, rejste han til Paris, hvor han fik et arbejde på Auguste Perrets kontor. Mellem oktober 1910 og marts 1911, arbejdede han nær Berlin for arkitekten Peter Behrens, hvor han højst sandsynligt mødte Ludwig Mies van der Rohe og Walter Gropius. Han lærte at tale tysk flydende. Begge hændelser fik stor indflydelse på hans værker.
Senere i 1911, rejste han til Balkanhalvøen og besøgte Grækenland og Tyrkiet, hvilket fyldte hans skitsehæfter med idéer, som han fik, ved at kigge på forskellige bygninger. Blandt bygningerne var Parthenon, som gav Le Corbusier inspiration til bogen Vers une architecture (skrevet i 1923).
[redigér] Tidlig karriere, 1914-1930
Le Corbusier blev undervist på sin gamle skole, La-Chaux-de-Fonds i løbet af 1. verdenskrig. Han rejste ikke tilbage til Paris, før krigen var over. I løbet af disse år i Schweiz, studerede han teoretisk arkitektur, med nye undervisningsmetoder.[1] Blandt disse projekter var "Dom-ino" House (1914-1915).
Dette design blev grundlag for de fleste af hans projekter i de næste 10 år. Senere begyndte han at arbejde sammen med sin fætter, Pierre Jeanneret (1896-1967), et samarbejde, der holdt til 1940.
I 1918, mødte Le Corbusier en kubistisk maler, Amédée Ozenfant. Ozenfant opfordrede Le Coursier til at male, og de startede så et samarbejde.
[redigér] Nyt pseudonym, 1920
I 1920 havde Charles-Edouard Jeanneret fundet sig et pseudonym, Le Corbusier, hvilket ligner hans bedstefars navn, "Lecorbésier". Nogle mener, at dette pseudonym kan oversættes til "den krage-lignende."[2].
Omkring 1918 og 1922, byggede Le Corbusier ikke noget, da han koncentrerede sig om male. I 1922, åbnede Le Corbusier åbnede en forretning i Paris på 35 rue de Sèvres.[1]
Le Courbusier fik fransk statsborgerskab i 1930.[1]
[redigér] Død
Imod lægens anvisninger, svømmede Le Corbusier i Middelhavet i 27. august 1965, tæt ved Roquebrune-Cap-Martin i Frankrig. Hans lig blev fundet af badende. Klokken 11 blev Le Corbusier erklæret død. Formentlig døde Le Corbusier af Akut myokardieinfarkt. Han blev 77 år.
Le Corbusiers død gjorde skade på den politiske- og kulturelle verden. USA's præsident Lyndon B. Johnson sagde: "Han havde stor indflydelse på verdenen. Kun meget få kunstnere verdenen over, lavede værker af den kvalitet som hans". Sovietunionen tilføjede: "Den moderne arkitektur mistede en mester".
Le Corbusiers grav kan findes i Roquebrune-Cap-Martins kirkegård tæt ved Menton og Monaco i det sydlige Frankrig.
[redigér] Mest kendte byggerier
- Villa Jeanneret-Perret, La Chaux-de-Fonds, Schweiz
- Villa Savoye uden for Paris
- Pavillonen "Esprit Nouveau" fra udstillingen "International exhibition of Decorative arts"
- Maison La Roche-Jeanneret i Paris.
- Bebyggelse og planlægning i Punjabs hovedstad, Chandigarh.
- Boligblok i Marseille Unité d'Habitation
- FN's hovedkvarter
De fleste vil dog i højere grad kende til hans møbeldesign. Her er det primært hans chaiselong og hans kubistiske sofa og lænestol. Førstnævnte blev i øvrigt tegnet til en lufthavn i omkring 1928.
[redigér] Fodnoter
- ↑ 1,0 1,1 1,2 Choay, Françoise, le corbusier (1960), pp. 10-11. George Braziller, Inc. ISBN 0-8076-0104-7.
- ↑ Gans, Deborah, The Le Corbusier Guide (2006), p. 31. Princeton Architectural Press. ISBN 1-56898-539-8.
[redigér] Eksterne henvisninger
| Wikimedia Commons har medier relateret til: |
- Den officielle Le Corbusier organisation (Fransk)
- Le Corbusier på Archiplanet (Engelsk)


