Charles Potvin

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Charles Potvin
Pseudonym Dom Jacobus,
Dom Liber Rediger på Wikidata
Født 2. december 1818 Rediger på Wikidata
Mons, Belgien Rediger på Wikidata
Død 2. marts 1902 (83 år) Rediger på Wikidata
Bruxelles, Belgien Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Université libre de Bruxelles,
Katolske universitet i Leuven Rediger på Wikidata
Medlem af frimureri Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Journalist, historiker, forfatter, filosof, digter Rediger på Wikidata
Fagområde Journalistik, litterær aktivitet, filosofi, poetik Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Charles Potvin (2. december 1818 i Mons - 2. marts 1902) var en fransk-belgisk digter og forfatter.

Potvin studerede i Louvain, holdt fra 1863 offentlige forelæsninger over litteraturhistorie i Bryssel og blev 1883 ansat som konservator ved Wiertz-Museum sammesteds. Han var som digter påvirket af Hugo og Barbier, demokrat og fritænker. Af hans digte kan nævnes: Poésies et amours (Bryssel 1838), Poèmes historiques et romantiques (2 bind, 1840), 1830. Chansons et poésies (1847), Le drame du peuple (1850), Le chansonnier belge (1850), Satires et poésies diverses (1852), Le poème du soleil (1855), La mendiante (1856), La Belgique (1859), Patrie (1862), En famille (2 bind, 1862—72), L'art flamand (1867), La patrie de 1830 (1880) med flere. Desuden har han forfattet skuespillene Jacques d'Artevelde (1861), Les gueux (1863) og La mère de Rubens (1875). Af litterærhistoriske arbejder har han udgivet: Du théâtre en Belgique (1872), Nos premiers siècles littéraires (2 bind, 1870), De la littérature française en Belgique avant 1830, Histoire des lettres en Belgique, 1830—80, Essais de littérature dramatique (2 bind, 1880). Blandt hans historiske arbejder kan anføres: Albert et Isabelle (1861), Panégyriques des comtes de Hainaut (Mons 1862), Siger de Brabant (Bryssel 1878), De la civilisation en Belgique (1885) med flere. Resultater af hans oldfranske studier er: Baudouin de Condé (1863), Bibliographie de Chrestien de Troyes (1863), Perceval le Gallois (6 Bd, 1866—72), Le roman du renard, mis en vers, avec introduction (1868), Œuvres de Ghillebert de Lannoy (1878). 1894 udgav han L'art grec, d’après les découvertes et les études modernes.

Kilder[redigér | rediger kildetekst]