Charlotte Cooper

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Charlotte Cooper Sterry)
Charlotte Cooper Sterry
Charlotte Cooper
Fulde navn Charlotte Reinagle Cooper Sterry,
født Charlotte Reinagle Cooper
Nationalitet Storbritannien Storbritannien
Født 22. september 1870(1870-09-22)
Ealing, Middlesex, England
Død 10. oktober 1966 (96 år)
Helensburgh, Skotland
Håndethed Højrehåndet
Tennis Hall of Fame Optaget 2013
Profilside på tennisfame.com
SINGLE
Bedste grand slam-resultater
Wimbledon Vinder 1895, 1896, 1898, 1901, 1908
Andre resultater
Olympiske Lege Guld 1900
DOUBLE
Bedste grand slam-resultater
Wimbledon Finalist 1913
MIXED DOUBLE
Bedste grand slam-resultater
Wimbledon 3. runde 1914
Andre mixed double-turneringer
Olympiske Lege Guld 1900
Senest opdateret: 27. juli 2015

Charlotte Reinagle Cooper Sterry (f. Charlotte Reinagle Cooper) (født 22. september 1870 i Ealing, Middlesex, England, død 10. oktober 1966 i Helensburgh, Skotland) var en britisk tennisspiller, der bl.a. vandt fem Wimbledon-mesterskaber i damesingle i perioden 1895-1908 og blev den første kvindelige olympiske mester i tennis i 1900.

Cooper Sterry havde en offensiv spillestil og løb til nettet, når muligheden bød sig, og hendes flugtspil var enestående i en tid, hvor dette fortsat var en sjældenhed i kvindetennis.[1] Hun var en af de få kvinder, der på hendes tid servede overhånds, og hendes styrker var især stabilitet, temperament og taktisk snilde.[2]

Hun blev optaget i International Tennis Hall of Fame i 2013.[3]

Biografi[redigér | rediger kildetekst]

Charlotte Cooper Sterry mod Blanche Bingley Hillyard i Eastbourne.

Charlotte Cooper blev født den 22. september 1870 på Waldham Lodge i Ealing, Middlesex, England. Hun var mølleren Henry Cooper og hans kone Teresa Georgina Millers yngste datter.[2] Hun lærte at spille tennis i Ealing Lawn Tennis Club, hvor hun først blev trænet af H. Lawrence og senere af Charles Martin og Harold Mahony.[4] Hun vandt sin første seniortitel i 1893 i Ilkley.

Wimbledon-resultater[redigér | rediger kildetekst]

Mellem 1893 og 1917 deltog hun i Wimbledon-mesterskaberne 21 gange. I hendes Wimbledon-debut nåede hun semifinalen i damesingle, hvor hun tabte til Blanche Bingley Hillyard. Hun vandt mesterskabet for første gang i 1895 ved at slå Helen Jackson i finalen i all comers-turneringen, hvor hun bar en ankellang kjole i overensstemmelse med datidens mode.[5] I den kamp var hun bagud med 0-5 i begge sæt men formåede alligevel at vinde med 2-0 i sæt.[6] Året efter forsvarede hun med held sin titel i udfordringsrunden mod Alice Pickering. Mellem 1897 og 1901 blev titlerne delt mellem Cooper Sterry (1898, 1901) og Bingley Hillyard (1897, 1899, 1900). I 1902 blev kampen i udfordringsrunden mod Muriel Robb afbrudt på grund af regn ved stillingen 6-4, 11-13. Kampen blev næste dag spillet om (fra starten af), hvor Robb vandt 7-5, 6-1, hvilket betød at kampen i alt havde bestået af 53 partier, hvilket på daværende tidspunkt var rekord for en damesinglefinale.[7][8] Efter at være blevet mor til to børn vandt hun sin sidste titel i 1908, hvor hun besejrede Agnes Morton med 2-0 i sæt i all comers-finalen efter syv års pause og i en alder af 37 år og 282 dage.[9][10] Hun er fortsat den ældste Wimbledon-mester i damesingle, og hendes rekord på otte singlefinaler i træk holdt indtil 1990, hvor Martina Navratilova nåede damesinglefinalen for niende år i træk.[10][11]

Derudover vandt hun endvidere syv All England-titler i mixed double: fem gange sammen med Harold Mahoney (1894–1898) og én gang sammen med henholdsvis Laurence Doherty (1900) og Xenophon Casdagli (1908).[12] I 1913 nåede hun finalen i det første Wimbledon-mesterskab i damedouble sammen med Dorothea Douglass – 18 år efter hun vandt sin første Wimbledon-titel.

Andre resultater[redigér | rediger kildetekst]

Hun vandt singletitlen ved Irish Lawn Tennis Championships, der dengang var en prestigefyldt turnering, i 1895 og 1898. Ved de olympiske lege i Paris i 1900, hvor kvinder for første gang deltog i de olympiske lege, vandt Cooper Sterry damesingleturneringen i tennis. Den 11. juli 1900 besejrede hun Hélène Prévost med 2-0 i sæt i finalen og blev dermed ikke blot den første kvindelige olympiske mester i tennis, men også den første kvindelige olympiske mester i en individuel disciplin. Sammen med Reginald Doherty vandt hun også den olympiske mixed double-turnering efter finalesejr på 2-0 i sæt mod Hélène Prévost og Harold Mahoney.[13] I 1902 vandt hun damesingle- og mixed double-titlen ved turneringen i Bad Homburg i Tyskland samt singletitlen ved det schweiziske mesterskab i Ragatz.[14][1] Cooper Sterry forblev aktiv i konkurrencetennis og spillede mesterskabsturneringer indtil hun var i 50'erne.

Privatliv[redigér | rediger kildetekst]

Den 12. januar 1901 giftede hun sig med Alfred Sterry, en sagfører, der blev formand for Lawn Tennis Association. De fik to børn: Rex (født 1903) som var næstformand i All England Lawn Tennis and Croquet Club i 15 år i 1960'erne og 1970'erne, og Gwen (født 1905), en tennisspiller, som deltog i Wimbledon-mesterskaberne og spillede på Storbritanniens Wightman Cup-hold.[2][15][16][17]

Cooper Sterry, der havde være døv siden hun var 26 år, døde den 10. oktober 1966 i en alder af 96 år i Helensburgh, Skotland.[2]

Kilder og noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b A Wallis Myers, red. (1903). Lawn Tennis at Home and Abroad (1 udgave). New York: Charles Scribner's Sons. s. 170, 280. OCLC 5358651.
  2. ^ a b c d "Oxford Dictionary of National Biography – Sterry [née Cooper], Charlotte Reinagle". Oxford University Press.
  3. ^ "Hall of Famers – Charlotte Cooper Sterry". International Tennis Hall of Fame.
  4. ^ I Dorothy Chambers' bog fra 1910 med titlen Lawn Tennis for Ladies beskriver Cooper Sterry, da hun vandt sit første mesterskab i Ealing Lawn Tennis Club: "Winning my first championship of the Ealing Lawn Tennis Club at the age of 14 was a very important moment in my life. How well I remember, bedecked by my proud mother in my best clothes, running off to the Club on the Saturday afternoon to play in the final without a vestige of nerve (would that I had none now!), and winning—that was the first really important match of my life."
  5. ^ Kelly Exelby (10. juli 2012). "Tennis: Proud links to an All England legend". The New Zealand Herald.
  6. ^ Dorothy Lambert Chambers (1910). Lawn Tennis for Ladies (1 udgave). London: Outing Publishing Company.
  7. ^ Barrett, John (2013). Wimbledon : The Official History of the Championships (2nd edition. udgave). Kingston upon Thames: Vision Sports Pub Ltd. s. 77. ISBN 9781907637896.
  8. ^ Hedges, Martin (1978). The Concise Dictionary of Tennis. New York: Mayflower Books. s. 202–203. ISBN 978-0861240128.
  9. ^ "Wimbledon player archive – Charlotte Sterry (Cooper)". AELTC.
  10. ^ a b Bud Collins (2010). The Bud Collins History of Tennis (2nd udgave). [New York]: New Chapter Press. s. 445, 709. ISBN 978-0942257700.
  11. ^ "Wimbledon Top 10: Oldest Champions". AELTC.
  12. ^ Mixed double blev først en officiel mesterskabsrække ved Wimbledon-mesterskaberne i 1913.
  13. ^ "Olympics – Charlotte Cooper". Sports Reference. Arkiveret fra originalen 24. september 2013. Hentet 27. juli 2015.
  14. ^ TennisForum.com - 1902 results
  15. ^ Robertson, Max (1974). The Encyclopedia of Tennis. London: Allen & Unwin. s. 323, 324. ISBN 9780047960420.
  16. ^ "Wimbledon players archive – Gwen Simmers (Sterry)". AELTC.
  17. ^ "Charlotte Cooper Sterry". Helensburgh Heroes. Arkiveret fra originalen 15. februar 2021. Hentet 27. juli 2015.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Charlotte_Cooper&oldid=11725753"