Charlotte af Luxembourg

Charlotte, storhertuginde af Luxembourg

Ridder af Elefantordenen 1955

Charlotte, storhertuginde af Luxembourg (23. januar 1896 - 9. juli 1985) regerede Luxembourg fra 1919 til 1964.

Storhertuginde fra 1919

Charlotte var datter af Vilhelm 4. af Luxembourg. Den 15. januar 1919 efterfulgte hun sin søster Marie-Adélaïde på tronen.

I eksil

Da tyskerne besatte Luxembourg i 1940 flygtede storhertuginden og hendes familie til Lissabon. Senere forsatte de til London, hvor Charlotte oprettede en eksilregering. Kort tid efter inviterede præsident Franklin D. Roosevelt familien til USA.

Allerede i 1942 vendte storhertuginden og hendes ældste søn Jean dog tilbage til Europa.

Efter krigen

Efter krigen forsatte Charlotte som storhertuginde, indtil hun i 1964 overlod tronen til sønnen Jean.

Familie

Charlotte giftede sig den 6. november 1919 med sin fætter, prins Felix av Bourbon-Parma (28. september 1893 - 8. april 1970). De fik seks børn:

1. Jean af Luxembourg, (1921- )
2. Elisabeth, (1922-2011), gift med Franz Ferdinand von Hohenberg
3. Marie-Adélaïde, (1924-2007), gift med Karl Josef Henckel von Donnersmarck
4. Marie-Gabrielle, (1925- ), gift med den danske lensgreve Knud Johan Holstein til Ledreborg
5. Charles, (1927-1977), gift med Joan Douglas Dillon
6. Alix, (1929- ), gift med Antoine de Ligne

Svenske forbindelser

Storhertuginde Charlotte var en slægtning til kong Gustav 6. Adolf af Sverige. Den 2. juli 1951 udnævnte storhertuginden de svenske kongesønner Sigvard Bernadotte og Carl Johan Bernadotte til grever af Wisborg (egentligt comte de Wisborg). Ved samme lejlighed gjorde hun også blev kongens brodersøn Lennart Bernadotte til greve af Wisborg.

I 1953 blev storhertuginden svigermor til prinsesse Joséphine-Charlotte (datter af Leopold 3. af Belgien og den svensk-danske prinsesse Astrid). Ved Jeans tronbestigelse i 1964 blev Joséphine-Charlotte storhertuginde.

Stub Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.