Charlottes tryllespind

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Charlottes tryllespind
[[Image:|200px|]]
Originaltitel Charlotte's Web
Redaktør {{{redaktør}}}
Forfatter E. B. White
Medforfatter(e) {{{medforfatter}}}
Oversætter
Illustrator Garth Williams
Omslag af
Land USA
Sprog Engelsk
Serie
Emne(r)
Genre(r) Børn
Forlag HarperCollins
Udgivelsesdato 1952
Udgivet på dansk
Format
Sider 192 sider
Størrelse og vægt {{{størrelse_vægt}}}
ISBN ISBN 0-06-028298-3
OCLC [1]
Efterfulgte '
Fortsættes i '

Charlottes tryllespind (Charlotte's Web) er en børnebog af den anerkendte amerikanske forfatter E. B. White. Den blev første gang udgivet i 1952, og fortæller historien on en gris ved navn Wilbur og hans venskab med edderkop ved navn Charlotte. Bogen blev illustreret af Garth Williams. I 2000 listede Publishers Weekly bogen som den bedst sælgende børnebog nogensinde.[1] Skrevet på Whites tørre og afdæmpede måde, anses Charlotte's Web som en klassiker blandt børnebøger, der kan nydes af både børn og voksne. Beskrivelsen af oplevelsen af at svinge rundt rundt i reb på en bondegård, er et ofte citeret eksempel på rytme, da måden det er skrevet på afspejler de svingende bevægelser.

Plot[redigér | redigér wikikode]

Bogen begynder, da John Arables so giver fødsel til et kuld af smågrise, og Mr. Arable opdager en af dem er en kuld og beslutter at dræbe den. Han otte år gamle datter tigger ham om at lade den leve. Derfor giver hendes far grisen til Fern som et kæledyr, og hun giver ham navnet Wilbur. Wilbur er hyperaktiv og udforsker altid nye ting. Han bor sammen med Fern i et par uger, men bliver så solgt til til hendes onkel, Homer Zuckerman. Til trods for at Fern besøger ham på Zuckermans farm så ofte som hun kan, bliver Wilbur mere og mere ensom som dagene går. Eventuelt siger en varm og beroligende stemme til ham, at hun vil være hans ven. Den næste dag vågner han op og møder sin nye ven, Charlotte: den grå edderkop. Wilbur bliver snart efter, et medlem af fællesskabet mellem dyrene der bor i kælderen af Zuckermans lade. Da det gamle får i kælderen fortæller Wilbur at han vil blive dræbt og spist til Jul, går han til Charlotte for at få hjælp. Charlotte får den ide, at hun vil skrive ord med hendes spindelvæv, der beskriver hvor god Wilbur er ("en fin gris", "fantastisk", "strålende", og eventuelt "ydmyg"), med det argument, at hvis hun kunne gøre Wilbur berømt nok, ville han ikke blive dræbt. Takket være Charlotte får Wilbur ikke blot lov til at leve, men tager også med Charlotte til handelsmessen og vinder en præmie. På grund af edderkoppers korte levetid, dør Charlotte på handelsmessen. Wilbur tilbagebetaler Charlotte ved at bringe den sæk af æg hun havde lagt på handelsmessen før hun døde (hendes "magnum opus"), med sig hjem. Da Charlottes æg klægges på Zuckermans farm, rejser de fleste bort for at starte et nyt liv andetsteds, borset fra tre: Joy, Aranea og Nellie, der bliver der som venner af Wilbur.

Historien[redigér | redigér wikikode]

Whites redaktør, Ursula Nordstrom, sagde at E. B. White en dag i 1952 gav hende et nyt manuskript ud af det blå, den eneste daværende eksisterende version af Charlottes's Web, som hun læste kort efter og var dybt imponeret over.[2]

Efter E. B. White udgav Death of a Pig i 1948, en redegørelse for hvordan det ikke lykkedes ham at rede en syg gris (der var købt for at fedes op og slagtes), kan Charlotte’s Web ses som Whites forsøg på "at vende tilbage og rede grisen".[3]

Da White mødte edderkoppen der originalt var inspiration til Charlotte, kaldte han hende for Charlotte Epeira (efter Epeira sclopetaria, den Grå Korsedderkop, nu kendt som Aranea sericata), og fandt senere ud af at det mere moderne navn for samme var Aranea.[4] I romanen angiver Charlotte sit fulde navn som "Charlotte A. Cavatica", hvis videnskabelige navn er Araneus cavaticus.

De anatomiske begreber (så som dem der nævnes i begyndelsen af kapitel ni) og andre informationer som White brugte, kom mest fra American Spiders af Willis J. Gertsch og The Spider Book af John Henry Comstock, der tilsammen giver en vis poesi af videnskabelige fakta.[5] White brugte detaljer fra Comstocks viden omkring babyedderkopper, især "flyvning" af de unge edderkopper og også den måde den ene af dem klatrer op på toppen af et hegn, før den hopper ud i luften.[5] White sendte Gertschs bog til illustratoren Garth Williams.[6] Williams indledene tegninger forestillede en edderkop med en kvindes ansigt, men White foreslog at han meget simpelt skulle tegne en realistisk edderkop.[7]

White indledte originalt sin bog med en introduktion af Wilbur og gården (hvilket senere blev til kapitel tre), men bestemte sig så for i stedet at starte romanen fra et menneskeligt perspektiv, ved at introducere Fern og hendes familie på den allerførste side.[6] Whitess udgiver var på et tidspunkt bekymrede for bogens slutning, og forsøgte at få White til at ændre den.[8]

Film[redigér | redigér wikikode]

1973-versionen[redigér | redigér wikikode]

Bogen blev udgivet som en tegnefilm af Hanna-Barbera Productions og Sagittarius Productions i 1973, med en titelsang af Sherman Brothers.

2003-efterfølgeren[redigér | redigér wikikode]

Dette er efterfølgeren til filmen fra 1973, udgivet direkte på video af Paramount Pictures.

2006-versionen[redigér | redigér wikikode]

Paramount Pictures, med Walden Media, Kerner Entertainment Company, og Nickelodeon Movies, producerede en live-action/animationsfilm med Dakota Fanning som Fern og Julia Roberts som Charlottes stemme, udgivet den 15. december 2006.

Trykte udgaver og ISBN-numre[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Paperback
  2. Nordstrom, Ursula (12. maj, 1974). "Stuart, Wilbur, Charlotte: A Tale of Tales". The New York Times. http://www.nytimes.com/books/97/08/03/lifetimes/white-tales.html. Hentet 22. december, 2008. 
  3. Weales, Gerald (24. maj, 1970). "The Designs of E. B. White". The New York Times. http://www.nytimes.com/books/97/08/03/lifetimes/white-designs.html. Hentet 22. dacember, 2008. 
  4. Elledge, Scott (1984). E. B. White: A Biography. W. W. Norton and Company. ISBN 0-393-01771-0. 
  5. 5,0 5,1 Neumeyer, Peter F. (1991). "Charlotte, Arachnida: The Scientific Sources". The Lion and the Unicorn 19 (2): 223-221. ISSN 0147-2593. 
  6. 6,0 6,1 Elledge (1984), p. 295.
  7. White, E.B. (1976). Letters of E.B. White. Harper and Row. pp. 353-354. ISBN 0-06-014601-x. 
  8. White (1976), p. 351.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]