Chicxulub-krateret

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Radartopografi viser kraterets diameter på 180 kilometer (image courtesy NASA/JPL-Caltech). I omkredsen findes mange jordfaldshuller
Radarbillede fra en satellit. Billedet viser, hvor massive bjergarterne er. Dette udtrykker nedslagets komprimering af grundfjeldet.

Chicxulub-krateret er et gammelt nedslagskrater, hvor halvdelen ligger under jorden inde på Yucatán-halvøen i Mexico og den anden halvdel ligger under havbunden ud for halvøen. Centrum findes omtrent dér, hvor byen Chicxulub ligger. Undersøgelser har vist, at begivenheden fandt sted i den sidste del af kridttiden for ca. 65,5 millioner år siden.

Nedslaget og dets følger[redigér | redigér wikikode]

Asteroiden anslås til at have været omtrent 10 km i diameter og til at have frigivet en energi på 96 teraton TNT svarende til 4.0×1023 J. Nedslaget fremkaldte kæmpestore tsunamier, som bevægede sig i alle retninger. Støv og andre partikler nåede højt op i atmosfæren, hvor de lukkede af for sollyset.

En animation, der viser nedslag og kraterdannelse (University of Arizona, Space Imagery Center)

Chicxulub-kraterets størrelse overgås på Jorden kun af Vredefort-krateret (ca. 2 mia. år siden) i Sydafrika på 250-300 km og Sudbury-krateret (1,85 mia. år) i Canada på 200 km.

Udslettelse af dinosaurerne[redigér | redigér wikikode]

Nedslagets konsekvenser viser sig som et såkaldt 'gyldent søm' i et tyndt, iridiumholdigt lag, som adskiller kridttidens lag fra Palæogen overalt på Jorden (K/Pg-grænsen, tidligere kaldet K/T-grænsen). Iridium er et sjældent metal på Jorden, men almindeligt i meteoritter. Man forestiller sig, at begivenhedsforløbet i forbindelse med nedslaget er helt eller delvist skyld i det voldsomme tab af arter netop ved overgangen mellem kridttiden og tertiærtiden. K/Pg-grænselaget findes i Danmark som fiskeler i Stevns Klint.

Tidspunktet er i god overensstemmelse med den teori, der er blevet fremsat af fysikeren og nobelpristageren Luis Alvarez og hans søn, geologen Walter Alvarez, som kan forklare udslettelsen af dinosaurerne[1]. De påstår, at det voldsomme fald i antallet af arter (det gælder også for andre end dinosaurerne) kan være forårsaget af netop sådan et stort nedslag.

Teorien om dinosauernes uddøen som direkte følge af nedslaget, er dog af flere forskere omstridt, idet der synes at være tegn på, at flere arter allerede inden nedslaget enten var uddøde eller dog var i væsentlig tilbagegang.[2]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Ekstern henvisning[redigér | redigér wikikode]