Chicxulub-krateret

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Radartopografi viser kraterets diameter på 180 kilometer (image courtesy NASA/JPL-Caltech). I omkredsen findes mange jordfaldshuller
Radarbillede fra en satellit. Billedet viser, hvor massive bjergarterne er. Dette udtrykker nedslagets komprimering af grundfjeldet.

Chicxulub-krateret er et gammelt nedslagskrater, hvor halvdelen ligger under jorden inde på Yucatán-halvøen i Mexico og den anden halvdel ligger under havbunden ud for halvøen. Centrum findes omtrent dér, hvor byen Chicxulub ligger. Undersøgelser har vist, at begivenheden fandt sted i den sidste del af kridttiden for ca. 65,5 millioner år siden.

Indholdsfortegnelse

Nedslaget og dets følger [redigér]

Asteroiden anslås til at have været omtrent 10 km i diameter og til at have frigivet en energi på 96 teraton TNT svarende til 4.0×1023 J. Nedslaget fremkaldte kæmpestore tsunamier, som bevægede sig i alle retninger. Støv og andre partikler nåede højt op i atmosfæren, hvor de lukkede af for sollyset. Det efterfølgende, bratte fald i temperaturen overalt på Jorden, svarer til den atomvinter, der vil blive følgen af en atomkrig.

En animation, der viser nedslag og kraterdannelse (University of Arizona, Space Imagery Center)

Chicxulub-kraterets størrelse overgås på Jorden kun af Vredefort-krateret (ca. 2 mia. år siden) i Sydafrika på 250-300 km og Sudbury-krateret (1,85 mia. år) i Canada på 200 km.

Udslettelse af dinosaurerne [redigér]

Tidspunktet er i god overensstemmelse med den teori, der er blevet fremsat af fysikeren og nobelpristageren Luis Alvarez og hans søn, geologen Walter Alvarez, som kan forklare udslettelsen af dinosaurerne[1]. De påstår, at det voldsomme fald i antallet af arter (det gælder også for andre end dinosaurerne) kan være forårsaget af netop sådan et stort nedslag.

Hovedbeviset ligger som et gyldent søm i et tyndt, iridiumholdigt lag, som adskiller kridttidens lag fra Palæogen overalt på Jorden (K/Pg-grænsen, tidligere kaldet K/T-grænsen). Iridium er et sjældent metal på Jorden, men almindeligt i meteoritter. Man forestiller sig, at begivenhedsforløbet i forbindelse med nedslaget er helt eller delvist skyld i det voldsomme tab af arter netop ved overgangen mellem kridttiden og tertiærtiden. Teorien er i dag accepteret af stort set alle forskere. K/Pg-grænselaget findes i Danmark som fiskeler i Stevns Klint.

Se også [redigér]

Ekstern henvisning [redigér]

  1. Luis Walter Alvarez denstoredanske