Chokolade

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Kakao (flertydig).
Chokolade i mørk, lys og hvid varianter
Varm chokolade hos Fassbender & Rausch Chokolatiers på Gendarmenmarkt i Berlin
Is med chokolade

Chokolade er et næringsmiddel, der består af kakaopulver, kakaosmør og sukker. Sojalecitin tilsættes som emulgator. Chokolade er meget næringsrig og velsmagende, og den har en opkvikkende og stimulerende virkning. Derfor er det blevet en af de mest populære typer slik i den vestlige verden.
Chokoladen kan inddeles i mørk, lys og hvid. Farven bestemmes af indholdet af hhv. kakaotørstof og kakaosmør. Hvid chokolade har intet indhold af kakaotørstof, mens nogle af de mørkeste chokolader har et indhold på ca. 85-99% kakao.

Oprindelse[redigér | redigér wikikode]

De første, der dyrkede kakao var olmekerne, der boede ved Golfkysten i Mexico. Kakaoen har sandsynligvis været et handelsobjekt, da der er fundet store mængder af sten, jade og andre ting hentet udenfor deres hjemområde. For nylig har man fundet krukker med organiske rester. Resterne blev undersøgt for deres indhold af theobromin. Kakaotræet er den eneste plante hjemhørende i Mellemamerika, der indeholder theobromim. To prøver var positive. Nemlig fra El Manati ved Golfkysten og Pasoda la Amada ved Stillehavet. Med disse prøver er tidspunktet for kakaodyrkning rykket tilbage til mindst 1500 f.Kr, måske endda 1750-1900 f.kr. Kakao var altså en del af den første mesoamerikanske civilisation. Ellers var det tidligst dokumenterede fund af kakao fra Belize 600 efter Kr. [1] [2]

Statistik[redigér | redigér wikikode]

chokoladeforbrug (kg pr indbygger)
Schweiz 10,3
Østrig 9,8
Irland 8,8
Storbritannien 8,4
Norge 8,3
Danmark 8,2
Tyskland 8,2
Sverige 7,0
Belgien 6,8
USA 5,3
Finland 5,0
Frankrig 4,8
Nederland 4,5
chokoladeproduktion
(andel af verdensproduktionen)
Elfenbenskysten 40 %
Ghana 16 %
Indonesien 15 %
Brasilien 6 %
Nigeria 5 %
Cameroun 5 %
Ecuador 3 %
Andre 10 %
[Kilde mangler]

Aztekerne fremstillede en drik, som de kaldte cacahuaatl '[3] af ristede kakaobønner, vand og forskellige ingredienser, for eksempel chili, vanilje, diverse urter og blomster. Ingredienserne blev pisket sammen til en kold, brunlig masse. Var drikken vellykket kom en top med skum på. Ordet chokolade er opstået efter spaniernes erobring af det aztekiske imperium (1519-1521). Den sidste del lade/ade stammer fra det aztekiske ord for vand, atl. Den første del choko er af uvis oprindelse. Ofte udlægges oprindelsen fra et aztekisk ord chocolatl eller xocoatl, der skulle betyde bitter vand. Der er intet belæg for dette i klassisk aztekiske kilder som fx Sahágun eller Molinas ordbog. Sprogligt kan man ikke ændre lyden x [sj] til ch [tj] i klassisk aztekisk. Såfremt x var ændret skulle det også have været en s-lyd [4]

Aztekerne regnede kakao for meget kostbart. Metaforen for kakao var yollotli – eztli (hjerte-blod)[5]. Aztekerne ofrede det bedste og kostbareste til deres guder, nemlig blod og menneskehjerter. I flere tilfælde blev disse ofringer ledsaget af kakao. Sammenligningen er tegn på kakaoens store betydning. Aztekerne brugte også kakaoen som medicin. Derudover blev kakaobønnen brugt som et betalingsmiddel, hvor en kalkun kostede 100 bønner og en frisk avocado var 2 bønner værd. I år 1528 blev kakaobønnerne importeret af Spanioleren Hernán Cortés, som præsenterede dem for den spanske konge, Karl 5. Chokolade i fast form (til forskel fra som drik) blev udviklet i Europa i midten af 1800-tallet.

Fremstilling[redigér | redigér wikikode]

Det første skridt i fremstillingen er at skære kakaobønnerne med det omgivende frugtkød ud af kakaofrugterne. Bønnerne og det omgivende frugtkød gæres sammen. Frugterne samles i kurve eller gæringskasser, her overdækkes de med bananblade. Bønnerne får den brune farve under gæringen. Desuden fjerner den spiringsevnen fra bønnerne og fremmer kakaosmagen. Efter gæringen bliver bønnerne tørret i solen. Dernæst skal kakaobønnerne ristes og flækkes. Efter denne process kan skallen nemmere fjernes, og under ristningen dannes der forskellige aromastoffer. Den masse der bliver tilbage, kaldes kakaomassen. Kakaomassen består af ca. lige store dele kakaopulver og kakaosmør. De to komponenter adskilles ved presning. Chokolade fremstilles derefter ud fra varierende mængder af kakao og kakaosmør, samt sukker, nødder eller andre ingredienser.

Afrodisiakum[redigér | redigér wikikode]

Romantiske sagn identificerer chokolade som et afrodisiakum. Chokoladens berygtede afrodisiakale kvaliteter er som oftest associerede med den simple, sensuelle nydelse ved indtagelse. Derudover stimulerer chokoladens søde og fede natur måske hypothalamus, ved følelse af nydelse, såvel som påvirkning af serotoninniveauerne. Serotonin har en effekt af nydelse; i høje koncentrationer kan det bliver omsat til melatonin, som i større mænger nedsætter den seksuelle lyst. Det er blevet påvist, at chokolade indeholder umættede N-acylethanolaminer, som kan aktivere cannabinoide receptorer eller øge niveauet af endocannabinoider, hvilket resulterer i øget følsomhed og eufori. Selvom der ikke er nogen former for beviser på, at chokolade virkelig er et afrodisiakum, er chokoladegaver et familiært høflighedsritual.

Chokolade og dyr[redigér | redigér wikikode]

I modsætning til mennesker kan almindelige husdyr såsom hunde, katte og heste ikke tåle chokolade på grund af kakaoens naturlige indhold af stofferne theobromin og koffein, der sammen med theophyllin hører til gruppen af metylxanthinalkaloider. Teobromin stimulerer centralnervesystemet ved at frigøre adrenalin.

Hos hunde og katte optages theobromin gennem leveren og føres med galden tilbage til tarmen, for der at starte en ny runde. I stedet for at udskille stofferne ender dyret i en forgiftningscyklus. Hos mennesker udskilles stofferne i løbet af 2-3 timer, mod 14-20 timer hos hunde og katte.

Adrenalin kan hos dyr bl.a. forårsage forhøjet hjerterytme, hallucinationer, alvorlig diarre, epileptiske anfald, hjerteinfarkt, indre blødninger og til og med død. Ca. 30 g ren chokolade (lig ca. 2 g kakao) pr. kg kropsvægt kan forårsage alvorlige forgiftninger hos dyr.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Cradle Of Chocolate? Cacao Craving May Explain 3000-Year Occupation Of Honduran Village, Archaeologists Say
  2. Antiquity Journal
  3. Fray Alonso de Molina: Vocabulario en Lengua Castellana y Mexicana y Mexicana y Castellana
  4. Coe, Sophie og Michael D: The True History of Chocolate, side 115 ff.
  5. Sahagún: 6.bog

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]