Christen Thomesen Sehested (søofficer)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Formatering
Denne artikel bør formateres (med afsnitsinddeling, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg
Disambig bordered fade.svg Der er flere personer med dette navn, se Christen Thomesen Sehested (flertydig).

Christian (Christen) Thomesen Sehested (24. august 1664 - 13. september 1736) var en dansk søofficer, sønnesøn af sin navnefælle.

I 1680 antogs Sehested til lærling i Marinen og foer indtil 1684 i dansk, derefter 7 Aar i holl. og fr. Orlogstjeneste. Han blev 1687 Officer og havde 1691 sin første danske Chefskommando, Fregatten »Svenske Falk« paa Konvojtogt til Frankrig. Under den store Udrustning 1700 under U. C. Gyldenløve førte han Orlogsskibet »Prins Carl«. 1701 ved Oprettelsen af Søkadetkompagniet udnævntes S., der var blevet Kommandør, til Chef for dette, hvilket Embede han — med, en Del Afbrydelser — dygtig og energisk forvaltede til 1715. Ved Udbrudet af den store nordiske Krig kom S. straks i aktiv Virksomhed. 1709 tjente han som Gyldenløve’s Flagkaptajn ved Troppeoverførslen til Skaane, 1710 deltog han som Chef for »Havfruen« i Søslaget paa Køge Bugt. Foraaret 1711 førte han en Eskadre til Norge, ved hvilken Lejlighed han erobrede mange Priser; ud paa Efteraaret fik han Kommandoen over en Styrke, hvis Opgave det var at forjage de svenske Krigsfartøjer fra Farvandene ved Stralsund samt at understøtte den dansk-russisk-preussiske Belejringshær. Ved sin taktiske Dygtighed, sit Mod og sin Besindighed lykkedes det her S. at naa Resultater, der har forskaffet ham et højt anset Navn i den danske Søkrigshistorie. 1711 glippede ganske vist hans Bestræbelser, idet Svenskerne, men ikke de Danske, fik deres Artilleri overført; men den paafølgende Sommer slog S. fl. Gange den sv. Eskadre: Krigen trak sig derefter ind i Holsten og Slesvig, hvor S. en Tid lang blokerede Tønningen; 1715 var S. paa ny ved Stralsund, og nu lykkedes det ham endelig efter mange Anstrengelser helt at forjage Svenskerne fra Farvandene og at indeslutte Byen, der maatte kapitulere 23. Decbr. Han udn. derfor til Admiral. Trods sin udviste Dygtighed og sin overlegne Begavelse var S. ikke yndet af Frederik IV, hvis Mistillid til den danske Adel ikke kunde overvindes. Han afskedigede derfor S. 1716 fra Marinen, udnævnte ham 1718 til Geheimeraad og ansatte ham som Overlanddrost i Oldenborg. Det var en forholdsvis ubetydelig Virksomhed, S. her fik anvist; desuagtet har han i Grevskabets Historie sat sig et uvisneligt Minde ved at gennemføre betydelige Digeanlæg mod Nordsøen. Ved fl. Lejligheder maatte Kongen desuden ty til hans Erfaring, naar andres Raad i Marineforvaltningen ikke slog til. S. afgik ved Døden i Oldenborg.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]