Christian 4.

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Christian 4)
Gå til: navigation, søg
SemibeskyttetAnonyme og nyligt registrerede brugere kan ikke redigere denne artikel
Disambig bordered fade.svg Der er flere personer med dette navn, se Christian 4. (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Christian 4.)
Christian 4.
Valgsprog:
REGNA FIRMAT PIETAS
(Fromhed styrker rigerne)
Maleri af Pieter Isaacsz
Af Guds Nåde Konge af Danmark og Norge, de Venders og Gothers, Hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn og Ditmarsken, Greve udi Oldenburg og Delmenhorst
Kroning 29. august 1596
Vor Frue Kirke, København
Regerede 4. april 1588
28. februar 1648
Forgænger Frederik 2.
Regent Christian 4.
Efterfølger Frederik 3.
Ægtefæller Anna Cathrine af Brandenburg
Kirsten Munk (til venstre hånd)
Børn med dronning Anna Cathrine:

med Kirsten Madsdatter:

med Karen Andersdatter:

med Kirsten Munk:

med Vibeke Kruse:

Hus Oldenborgske slægt
Far Frederik 2.
Mor Sophie af Mecklenburg
Født 12. april 1577
Frederiksborg Slot
Død 28. februar 1648
Rosenborg Slot
Begravet 1648
Roskilde Domkirke
Religion Lutheransk

Christian 4. (12. april 157728. februar 1648[1]) var konge af Danmark og Norge fra 1588 til 1648. Han var søn af Frederik 2. og dronning Sophie af Mecklenburg og tilhørte den oldenborgske slægt. Med en regeringstid på over 59 år har Christian 4. den længste regeringstid af alle danske konger.

Christian 4. arbejde aktivt for at styrke sit rige blandt andet ved at give gode vilkår for handelen. Militært forsøgte han at gøre Danmark til den ledende magt i Nordeuropa, men hans deltagelse i Trediveårskrigen slog helt fejl, og Sverige overtog herefter gradvist positionen som den ledende magt i Norden.

Selv om hans regeringstid var præget af militære nederlag og økonomisk tilbagegang, fremstår Christian 4. som en af de mest fremtrædende, populære og beundrede konger i kongerækken. Det skyldes ikke mindst, at han var særdeles aktiv som bygherre. Han grundlagde mange nye byer og fik opført en række væsentlige bygningsværker, heriblandt Tøjhuset, Rosenborg Slot, Børsen, Holmens Kirke, Nyboder og Rundetårn. Han var desuden stærkt kulturelt interesseret.

Christian giftede sig med prinsesse Anna Cathrine af Brandenburg i 1597, og efter hendes død med adelsdamen Kirsten Munk i 1615. Med sine ægtefæller og elskerinder fik han mere end 20 børn.

Den unge konge

Den 17-årige Christian 4. får overrakt nøglerne til det kongelige skatkammer af den døende kansler Niels Kaas.
Historiemaleri: Carl Bloch (1880)

Christian blev født på Frederiksborg Slot den 12. april 1577 som søn af Frederik 2. og dronning Sophie. Ved faderens død i 1588 var Christian kun 11 år. Frederik 2. havde i 1580 fået den treårige prins valgt som sin efterfølger under den forudsætning, at Christian underskrev en håndfæstning ved sin tiltrædelse. Men som umyndig kunne han hverken være regent eller underskrive en sådan håndfæstning. Der blev derfor dannet en formynderregering bestående af fire medlemmer ledet af kansleren Niels Kaas. De tre øvrige var rentemester Christoffer Valkendorf, rigsadmiral Peder Munk og rigsråd Jørgen Ottesen Rosenkrantz. Rosenkrantz overtog ledelsen af regeringen efter Niels Kaas' død i 1594. Christians moder, den kun 30-årige enkedronning Sophie, mente nok, at hun burde have indflydelse på regeringens førelse, hvilket rigsrådet nægtede hende. Christian fortsatte uanfægtet sin skolegang på Sorø Akademi.[2]

Kroningen

Christian 4.'s kroning 29. august 1596.
Historiemaleri: Otto Bache (1887)

I 1595 besluttede rigsrådet, at Christian snart var gammel nok til at blive fuldmyndig konge. 17. august 1596, 19 år gammel, underskrev Christian sin håndfæstning, der i øvrigt var en tro kopi af faderens fra 1559. 12 dage senere, 29. august 1596, fandt kroningen sted i Københavns Vor Frue Kirke. Ceremonien blev forestået af Sjællands biskop Peder Vinstrup. Til formålet var indkøbt en ny pragtfuld kongekrone hos guldsmed Didrik Fuirens i Odense. Kroningsfesten blev den hidtil største fest i Danmarkshistorien. Hele København stod på den anden ende for at kunne modtage hundredvis af gæster med følge. Fra hele riget var indforskrevet service, dækketøj, sengeklæder etc., og der blev bestilt 35.000 drikkeglas. For folket var der på Amagertorv et springvand, der sprang med vin i timevis. Og der blev afholdt rideturneringer, festfyrværkeri m.m.[3]

Børn og elskerinder

Chr. 4.s og Anna Cathrines våbenskjolde på Kompagniporten i Flensborg

Det følgende år den 28. november 1597 blev han gift med Anna Cathrine af Brandenburg (1575-1612). Det vides, at han med hende og elskerinder fik mindst 23 børn (otte døde i barndommen). Med dronningen fik han seks børn, deriblandt tronfølgeren Christian (1603-47) (hyldet som "udvalgt prins" 15. marts 1610) og den senere kong Frederik 3. Inden dronningens død i 1612 havde kongen indledt et forhold til Kirsten Madsdatter og fået sønnen Christian Ulrik Gyldenløve. Med Karen Andersdatter fik han to (måske tre) børn, hvoraf kun Hans Ulrik Gyldenløve nåede voksenalder. Ved Kirsten Munk, som han iflg. egen dagbogsoptegnelse giftede sig med til venstre hånd 31. december 1615, blev han far til 11 eller 12 børn (den yngste Dorothea Elisabeth ("den kasserede frøken") udlagde han pfalzgreven som far til). Den ældste datter, Anne Cathrine, kaldte han sin yndling, da hun var "Os lig". Anne Cathrine døde dog tidligt, angiveligt i sorg over sin husbond, Frants Rantzaus, druknedød i 1632. Blandt de øvrige børn med Kirsten Munk er Leonora Christina, der som 15-årig blev gift med hofjunker, senere rigshofmester Corfitz Ulfeldt. Kongens og Kirstens mangeårige, stormfulde forhold endte med skilsmisse i 1628 i gensidig bitterhed og påstand om utroskab. Sit livs længste forhold havde kongen til Vibeke Kruse, som han levede sammen med fra 1629 til sin død. De fik Ulrik Christian Gyldenløve og Elisabeth Sofie. En norsk tradition hævder, at Christian 4. desuden i 1617 fik en datter Alhed Povelsen (1617-1690) med den dansk-norske adelsdame Ingeborg Andersdatter Huitfeldt. Christian 4. er sandsynligvis far til flere endnu. Det horoskop Tycho Brahe satte op ved Christian 4.s fødsel forudsagde, at han ville blive en vellidt og retskaffen konge og en stor kriger, men med anlæg for et dydigt liv, så han næppe ville få børn. Deri tog Brahe i den grad fejl.[4]

Økonomisk politik

Økonomisk førte Christian 4. en merkantilistisk politik. Han tildelte købstæder handelsmonopoler, oprettede det islandske, det grønlandske og Det Ostindiske Handelskompagni, og i 1616 erhvervede han kolonien Trankebar. I 1619 sendte kongen Jens Munk af sted med fregatten Enhjørningen og jagten Lamprenen for at finde søvejen til Indien og Kina nord om Canada (”Nordvestpassagen”). Inden afrejsen talte kongen selv under en gudstjeneste i Holmens Kirke til de 64 mand, der skulle af sted.

Krigsførelse

Men kongen havde ambitioner om at gøre Danmark-Norge til Nordeuropas stærkeste magt politisk, økonomisk og militært, men havde samtidig store problemer bare med at bevare den danske førerstilling i Norden, hvor svenskerne førte en kraftig ekspansionspolitik. Den danske flåde blev kraftigt udbygget, men Danmark opnåede aldrig at få en bondehær, som kunne stå mål med den svenske. Kalmarkrigen 1611-1613, som måtte føres med dyrt betalte lejetropper, førte ikke til noget resultat, da de to lande var meget jævnbyrdige.

30-årskrigen

Christian 4. hyldes af Europas lande som mægler i 30-årskrigen.
Grisaille-maleri: Adriaen van de Venne

I starten af 1620'erne forsøgte kongen at drage Danmark ind i det, der senere skulle blive Trediveårskrigen. Gentagne gange afslog rigsrådet dette bl.a. med henvisning til, at den tyske kejser var for mægtig til, at det danske rige havde råd til en sådan krig. Rigsrådet var desuden betænkeligt ved svenskernes position i sagen og frygtede, at de kunne finde på at angribe Danmark, hvis det kom til at gå landet dårligt i den tyske religionskrig. I marts 1625 valgte kongen at gå uden om rigsrådet; hans stilling som hertug af Holsten var uafhængig af den danske krone og dermed rigsrådet, og i kraft af det blev han d. 26. marts valgt til ”kredsoberst” (militær øverstkommanderende) for den nedersaksiske kreds. Efter et års uafgjort kamp sluttede eventyret brat d. 17. august 1626, da kongens hær næsten blev udslettet uden for Lutter am Barenberg. Kongens foretagende endte med fiasko og medførte, at Danmark officielt blev inddraget i Trediveårskrigen, da kejserens tropper under general Wallenstein året efter invaderede og udplyndrede Jylland. Efter at have narret den tyske kejser til at tro, at Danmark var på vej ind i en alliance med Sverige, lykkedes det i maj 1629 ved Lübeck at opnå fred og tilbagegivelse af Jylland til Danmark, samt Slesvig og Holsten til kongen, mod at han lovede aldrig igen at blande sig i tyske anliggender. Kongen fik i den forbindelse én million rigsdaler af rigsrådet for at skrive under på fredsaftalen. Rådet foretrak det frem for at risikere, at kongen førte krigen videre.

Torstensonkrigen

Den ældre Christian 4. malet af Karel van Mander.
Portrætsamlingen på Frederiksborg Slot.

I 1643 svenskerne gennem en knibtangsmanøvre at rette et dødsstød mod Danmark: Uden krigserklæring rykkede den svenske feltmarskal Lennart Torstenson sydfra ind i Jylland og feltmarskal Gustav Horn nordfra ind i Skånelandene.

Dermed var Torstenson-Krigen og Horns krig indledt. Under den ledede den 67-årige Christian 4. i 1644 et søslag på Kolberger Heide. Det var her, kongen mistede synet på sit ene øje, da en svensk kugle ramte en kanon på det danske flagskib Trefoldigheden.

Krigen endte med nederlag, og med Freden ved Brömsebro ophørte den danske dominans i Norden, og Christian 4. måtte i større udstrækning rette sig efter Rigsrådet.

Eftermæle

Selv om hans regeringstid var præget af militære nederlag og økonomisk tilbagegang, fremstår Christian 4. som en af de mest fremtrædende, elskede og beundrede konger i rækken. Det skyldes ikke mindst de mange byer, han anlagde: Christianshavn, Christianstad i Skåne og Christianopel i Blekinge, Christiania (Oslo), Kongsberg og Christianssand (Kristiansand) i Norge og Glückstadt i Holsten. Byerne var anlagt efter renæssancetidens idealer: gaderne ligger vinkelret på hinanden. I København efterlod han mange bygningsværker som Børsen, Holmens Kirke, Rosenborg slot, Regensen, Trinitatis Kirke med Rundetårn, der var indrettet som observatorium og udført i røde og gule mursten, (oldenborgernes egne farver), Nyboder, Proviantgården, Tøjhuset og Kongens Bryghus. Desuden lod han Frederiksborg Slot ved Hillerød ombygge til et renæssanceslot. Dermed blev Christian 4. utvivlsomt den største bygherre i Norden. [Kilde mangler]

Mange af bygningerne havde et praktisk formål: Bryghuset skulle forsyne flådens mandskab med øl. Tøjhuset og Proviantgården husede kanoner, sejl, tovværk, fødevarer og meget andet til flåden. I dag bliver disse bygninger brugt til Tøjhusmuseet, kontorer for Folketinget og læsesal for Rigsarkivet. Børsen ved havnen havde også et praktisk formål. Bygningen kan regnes som Danmarks første indkøbscenter. Her kunne boghandlere, galanterivarehandlere og købmænd opstille deres boder, så kunderne kunne handle i tørvejr.

Han havde planlagt en urbs novae (= ny by) med et rundt torv i midten omgivet af 16 gader anlagt i stjerneform. Kirken Sankt Anna Rotunda ville blive Nordeuropas største kirke, en værdig, protestantisk modvægt til Peterskirken, men den blev aldrig bygget færdig. Det blev derimod Tøjhushavnen (i dag opfyldt som Det Kongelige Biblioteks Have), oprindeligt et stort bassin lukket ud mod havnen af en fæstningsmur og en lagerbygning, Galejhuset. Flådens skibe kunne sejle ind i graven, fortøjres og udrustes. Udenfor i havnen stod byens vartegn, en enorm søjle med Leda og svanen i omfavnelse.[5]

Christian 4. døde den 28. februar 1648Rosenborg Slot og blev gravsat i Roskilde Domkirke. Han efterfulgtes af sin næstældste søn Frederik 3.

Galleri

Se også

Kilder

Noter

  1. Christian 4.gravsted.dk
  2. Scocozza, 1997
  3. Dehn Nielsen
  4. Peder Bundgaard: København – du har alt, forlaget Borgen, København 1996, ISBN 87-21-00499-4
  5. Peder Bundgaard: København – du har alt

Litteratur

Udgivne primærkilder

Eksterne links

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:
Christian 4.
Født: 12. april 1577 Død: 28. februar 1648
Kongelige og fyrstelige titler
Foregående:
Frederik 2.
Konge af Danmark
1588 – 1648
Efterfølgende:
Frederik 3.
Konge af Norge
1588 – 1648