Christian 8.
| Christian 8. | ||||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Valgsprog: Gud og fædrelandet |
||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||
| Kroning | 1840 | |||||||||||||||
| Regerede | 3. december 1839– 20. januar 1848 | |||||||||||||||
| Forgænger | Frederik 6. | |||||||||||||||
| Regent | Christian 8. | |||||||||||||||
| Efterfølger | Frederik 7. | |||||||||||||||
|
||||||||||||||||
| Ægtefælle | Charlotte Frederikke Caroline Amalie af Augustenborg |
|||||||||||||||
| Børn | Christian Frederik Frederik |
|||||||||||||||
| Hus | Oldenborgske slægt | |||||||||||||||
| Far | Arveprins Frederik[1] | |||||||||||||||
| Mor | Sofie Frederikke af Mecklenburg-Schwerin | |||||||||||||||
| Født | 18. september 1786 Christiansborg |
|||||||||||||||
| Død | 20. januar 1848 Amalienborg |
|||||||||||||||
| Begravet | 1848 Roskilde Domkirke |
|||||||||||||||
| Beskæftigelse | Konge | |||||||||||||||
| Religion | Lutheraner | |||||||||||||||
| Ridder af Elefantordenen 1787 |
Christian 8. (18. september 1786 - 20. januar 1848) var konge af Norge 17. maj–10. oktober 1814 og konge af Danmark 1839–1848. Christian 8. der var søn af arveprins Frederik[1] (halvbroder til den sindssyge Christian 7.) fødtes den 18. september 1786[2] på Christiansborg Slot. Da Frederik 6. ikke efterlod sig sønner, var arveprinsens søn Christian Frederik ifølge Kongeloven nærmeste arving til tronen. Han var konge af Danmark 1839–48.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Ægteskab og børn
I 1806 giftede han sig med sin kusine Charlotte Frederikke, men deres ægteskab blev ulykkeligt. Charlotte Frederikke fødte i 1808 en søn, den senere Frederik 7. Da Christian Frederik erfarede, at prinsessen havde et forhold til sin franske sanglærer komponisten Edouard du Puy, (der skrev musikken til Ungdom og Galskab), blev ægteskabet ophævet. Charlotte Frederikke forvistes til Horsens og fik forbud mod at se sønnen igen. du Puy forvistes til Sverige - han fik to timer på sig til at forlade Danmark og sit hjem i Vingårdstræde 15, hvor prinsessen havde besøgt ham.[3] Prinsen giftede sig i 1815 med Caroline Amalie af Augustenborg.[4]
Christian 8. havde 10 uægte børn.[5] Forfatteren Jens Jørgensen har fremført den teori, at også eventyrdigteren H.C. Andersen skulle være barn af Christian 8.[Kilde mangler] Dette er dog bestridt af flere eksperter, herunder Anders Monrad Møller.[Kilde mangler]
[redigér] Som norsk konge
I maj 1813 sendte Frederik 6. prins Christian Frederik til Norge som statholder med henblik på at styrke den norske loyalitet mod kronen. Den norske loyalitet havde lidt skade under Danmarks ulykkelige alliance med Napoleon. Ved freden i Kiel den14. januar 1814 afstod kongen Norge til kongen af Sverige. Sverige havde betinget sig at få Norge for at indgå i alliancen mod Napoleon.
Christian Frederik sluttede op om den norske uafhængighedsbevægelse og underskrev den 17. maj 1814 en norsk fri forfatning, Eidsvoll-forfatningen. Samme dag blev han valgt til konge af Norge. Men allerede den 14. august samme år måtte han abdicere ved Konventionen i Moss mod, at Norge beholdt sin konstitution og sine uafhængige institutioner. Stortinget vedtog den 4. november de nødvendige ændringer i Grundloven og valgte kongen af Sverige til norsk konge i en løs personalunion.
[redigér] Som dansk prins
Den skuffede prins Christian Frederik forlod Norge 10. oktober 1814 og vendte tilbage til Danmark, hvor han i 1815 giftede sig med Caroline Amalie af Augustenborg. Samme år udnævntes han til guvernør over Fyn og Langeland, og parret boede da på Odense Slot.
Fra 1818 til 1822 var Christian Frederik og Caroline Amalie på en længere udlandsrejse, hvor de fik lejlighed til træffe Europas førende statsmænd, og Christian Frederik kunne pleje sine videnskabelige og kunstneriske interesser. I 1831 blev Christian Frederik medlem af statsrådet, hvor han viste stor forståelse for de nationalliberale og den vågnende danskhed i hertugdømmerne.
Prins Christian Frederik blev optaget i frimurerorganisationen Den Danske Frimurerorden 12. maj 1817, mens han opholdt sig på Fyn. 12. november 1836 blev han udnævnt til generalstormester for Den Danske Frimurerorden ved kongeligt reskript, og han efterfulgte prins Carl af Hessen, som havde besiddet denne post i henved 60 år.[6]
[redigér] Dansk konge
Efter Frederik 6.'s død den 3. december 1839 arvede den 53-årige prins Christian Frederik tronen. Under navnet Christian 8. kunne han ved den sidste kroning i Danmark sætte kronen på sit eget hoved. De danske liberale huskede hans indsats i Norge, og mange forventede, at Christian 8. ville give en fri forfatning. Men kongen skuffede de liberale forventninger. Han så det slesvigske problem vokse og forsøgte at dele sol og vind lige. I 1840 udsendte han en forordning om, at dansk skulle være rets- og øvrighedssprog i de dele af Slesvig, hvor det i forvejen var kirke- og skolesprog.
Den liberale opposition mod enevælden voksede de følgende år. Christian 8. døde den 20. januar 1848[2] af blodforgiftning efter en åreladning, og han gravsattes i Roskilde Domkirke.
[redigér] Mæcen og kunstsamler
Christian VIII var en ivrig kunstsamler og mæcen allerede før, han blev landets sidste enevældige monark.[7] Især støttede han Bertel Thorvaldsen.
[redigér] Anetavle
| P | I | II | III |
|---|---|---|---|
|
Proband: |
Farfar: Frederik 5. |
Farfars far: Christian 6. |
|
| Farfars mor: Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach |
|||
| Farmor: Juliane Marie af Braunschweig-Wolfenbüttel |
Farmors far: Ferdinand Albert 2. af Braunschweig-Wolfenbüttel |
||
| Farmors mor: Antoinette Amalie af Braunschweig |
|||
| Mor: Sofie Frederikke af Mecklenburg-Schwerin |
Morfar: Ludvig af Mecklenburg-Schwerin |
Morfars far: Christian Ludvig 2. af Mecklenburg-Schwerin |
|
| Morfars mor: Gustave Karoline af Mecklenburg-Strelitz |
|||
| Mormor: Charlotte Sophie af Sachsen-Coburg-Saalfeld |
Mormors far: Frans Josias af Sachsen-Coburg-Saalfeld |
||
| Mormors mor: Anna Sophia af Schwarzburg-Rudolstadt |
[redigér] Henvisninger
- ↑ 1,0 1,1 Artiklen Frederik von Blücher hævder dog at denne var Christian 8.s virkelige far
- ↑ 2,0 2,1 Christian 8. på gravsted.dk
- ↑ Smidt og Winge: Hen over torv og gade, (s. 183), forlaget Gyldendal, ISBN 87-00-25216-6
- ↑ Claus Bjørn. "Caroline Amalie (1796 - 1881), Dansk Kvindebiografisk Leksikon". KVINFO. http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/590/origin/170/.
- ↑ Johan de Mylius. "Tidstavlen år for år". Syddansk Universitet. http://www.andersen.sdu.dk/liv/tidstavle/vis.html?date=1805-00-00&kvartal=5. Hentet 2008-3-15 .
- ↑ K.L. Bugge, Det danske frimureries historie, bind 2, 1927, s. 366ff. Reskriptet gengives her i sin fulde ordlyd s. 366-67.
- ↑ Omtale hos De Danske Kongers Kronologiske Samling
[redigér] Litteratur
- Lars Roar Langslet, Den glemte konge - Christian VIII, Gyldendal, 2000. ISBN 87-00-38544-1. (Forkortet i forhold til den norske udgave, der er i to bind).
- Kong Christian VIII.s dagbøger og optegnelser 1839-1848, udgivet af Det Kongelige Danske Selskab for Fædrelandets Historie ved Anders Monrad Møller, Kbh. 1995. ISBN 87-90194-00-4.
- Kong Christian VIII.s Breve. Augustenborgerne, bd. 1-6, udgivet af Det Kongelige Danske Selskab for Fædrelandets Historie ved Anders Monrad Møller under medvirken af Otto Madsen, 2002-2008. ISBN13: 978-87-90194-12-3.
[redigér] Eksterne henvisninger
Wikimedia Commons har flere filer relaterede til Christian 8.
- Søren Sørensen (www.aerenlund.dk)
- Lexopen
- Christian 8. på gravsted.dk
| Foregående: | Kongerækken | Efterfølgende: |
| Frederik 6. | Frederik 7. |
|
|||||||
- Kilder mangler siden Uge 35, 2011
- Anetavler
- Den danske guldalder
- Født i 1786
- Døde i 1848
- Huset Oldenburg
- Regenter af Danmark
- Regenter af Norge
- Hertuger af Slesvig
- Hertuger af Holsten
- Danske statholdere i Norge
- Frimurere fra Danmark
- Danskere i 1800-tallet
- Personer i Norges historie
- Elefantriddere
- Personer i Dansk Biografisk Leksikon
- Kunstsamlere fra Danmark
- Mæcener fra Danmark
- Storkommandører af Dannebrog
- Personer fra København