Christian Ditlev Reventlow (1775-1851)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg Der er flere personer med dette navn, se Christian Ditlev Reventlow (flertydig).
Christian Ditlev Reventlow. Maleri af C.A. Jensen

Christian Ditlev lensgreve Reventlow (28. april 1775 i København30. januar 1851Pederstrup) var en dansk lensbesidder.

Han var søn af statsminister Christian Ditlev Frederik Reventlow, blev privat dimitteret til Universitetet, bestod 1796 den latinsk-juridiske eksamens teoretiske prøve og studerede derefter nogle år i Kiel. 1800 bosatte han sig på Frihedsminde og senere på Pederstrup under grevskabet Christianssæde, som han tillige med grevskabet Reventlow i Sønderjylland arvede efter faderens død. 1811 blev han kammerherre, 1840 Kommandør og 1843 Storkors af Dannebrogordenen.

Som human og reformvenlig godsejer trådte han værdig i sin store faders fodspor, og denne beretter allerede 1813 om sønnens ihærdige virksomhed til Fordel for indsidderklassen, "som han i Løbet af faa Aar vil gjøre lykkeligere og arbejdsommere og forædlede i enhver Henseende". 1848 havde han nået at få alt husmandshoveri og naturalpligtarbejde afskaffet på grevskabet Christianssæde. 1832 var han medlem af den forsamling af oplyste mænd, som sammenkaldtes i København for at tage nogle genstande angående Danmarks provinsialstænder under overvejelse, havde 1835-36, 1838 og 1840 sæde i Østifternes stænderforsamling og var 1836 og 1838 deputeret for ridderskabet i den slesvigske stænderforsamling. Han tog ordet for Den fuldstændige Ophævelse af Hoveriet og Tiendens Ydelse i Kjærven (trykt tale) og udgav (1844) Forsøg til Besvarelse af den Opgave, hvorledes Husmandsstanden kan forhjælpes til bedre Kaar. Det fortjener også at bemærkes, at han fremkom med andragende om affattelsen af en ny almindelig lovbog. Han havde arvet faderens religiøse frisind og udgav skriftet Til Medkristne (1840), i hvilket han bekæmper læren om helvedsstraffenes evighed og Djævelens personlighed. Herimod tog præsten W.F. Engelbreth til genmæle. Reventlows Betragtninger, foranledigede ved nogle af de sidste politiske Tidsbegivenheder (1848) udgaves efter forfatterens død. Pieteten for faderens gerning, mindet om hans tidligt afdøde hustru og den kreds af udmærkede personligheder, blandt hvilke han var opvokset, fulgte ham gennem hele livet (Benedicte. Blicke und Bilder, 1831). Han døde 30. januar 1851 på Pederstrup.

Reventlow ægtede 24. juni 1800 Benedicte von Qualen (4. november 1774 – 18. april 1813), datter af gehejmeråd Frederik Christian von Qualen.

Han er begravet i Theophili Skov ved Vesterborg.

Gengivelser[redigér | redigér wikikode]

Der findes et portrætmaleri af Nicolaus Wolff fra 1790. Desuden afbildet på familiemaleri af samme, samme år (begge på Pederstrup). Malerier af C.A. Jensen 1823 og 1836, efter sidstnævnte stik af Peter Ilsted 1930. Maleri af August Schiøtt udstillet 1846 og litograferet 1854. Maleri af Niels Lützen 1854. Maleri af Peter Most.

Kilder[redigér | redigér wikikode]


Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, Udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst eller redigeret således, at den er på nutidssprog og er wikificeret, bedes skabelonen venligst erstattet med et dybt link til DBL som kilde, og indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.