Christian Klingberg
Christian Klingberg (16. december 1765 i København – 9. februar 1821 sammesteds) var en dansk højesteretsadvokat.
Han var en søn af generallottoinspektør Jacob Klingberg (1719-1782) og Karen f. Lund (1733-1806), blev student fra Frederiksborg lærde Skole 1783, juridisk kandidat 1787, hof- og stadsretsprokurator 1791 og højesteretsadvokat 1792. Fra 1812-19 var han tillige justitsdirektør ved Asiatisk Kompagni, og 1813 fik han denomination til ved indtrædende vakance at tage sæde som assessor i Højesteret. I 1818 var han i en kort periode direktør for Nationalbanken. 1805 blev han udnævnt til justitsråd, og han døde 9. februar 1821 i København. Han var en udmærket retslærd og en i høj grad uegennyttig sagfører. Særlig kendt blev han ved sine skarpsindige defensioner i forskellige pressefrihedssager fra slutningen af det 18. århundrede, der blev offentliggjort, dels særskilt, dels i datidens tidsskrifter. I Klingenbergs hus blev forliget indgået mellem P.A. Heiberg og M.C. Bruun i anledning af "Dyvekefejden". Klingenberg udgav desuden et flyveskrift Quid juris (nr. 1-2, 1794) mod teaterchef, greve Ferdinand Ahlefeldt.
Han var gift med sit søskendebarn Louise Elisabeth Klingberg (20. februar 1772 i København - 13. februar 1855), datter af depechesekretær, kancelliråd, senere etatsråd Lauritz Klingberg (1728-1795) og Catharina Elisabeth Schumacher (1745-1792) og søster til lægen Henrich Matthias Vilhelm Klingberg.
Han er begravet i Valsølille Kirke.
[redigér] Kilder
- Georg Kringelbach, "Christian Klingberg", i: C.F. Bricka (red.), Dansk Biografisk Lexikon, København: Gyldendal 1887-1905.
- Thaarup, Fædrenelandsk Nekrolog 1821-26.
- Thomas Hansen Erslew, Almindeligt Forfatter-Lexicon for Kongeriget Danmark med tilhørende Bilande fra 1814.
- H. Hjorth-Nielsen, Danske Prokuratorer med kongelig Bevilling 1660-1869, Dansk Historisk Håndbogsforlag, 1977 (1935). ISBN 87-85207-07-1.
|
Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk biografisk leksikon, Udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905). |
