Christian Lous Lange

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Formatering
Denne artikel bør formateres (med afsnitsinddeling, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg
Christian Lous Lange.

Christian Lous Lange (17. september 1869 i Stavanger11. december 1938 i Oslo) var en norsk fredspolitiker.

Lange blev cand. mag. 1893. Efter et længere studieophold i udlandet blev han Lærer ved forskellige højere Skoler i Kristiania og har indtil 1906 dyrket pædagogiske Interesser ved Siden af den Gerning, der skulde blive hans Livsopgave. 1899 blev han opfordret til at overtage Stillingen som Sekretær ved den 9. interparlamentariske Konference, afholdt i Kria 2.—4. Aug. 1899. Herved kom han i nærmere Berøring med Fredsarbejdets Mænd i og uden for Norge, og da Nobel-Stiftelsen 1900 begyndte sin Virksomhed, fandtes han selvskreven til at blive Nobel-Komiteens og senere tillige Nobel-Instituttets Sekretær, Bibliotekar og Forretningsfører. Sammen med Minister Francis Hagerup og Stortingsmand J. Grieg repræsenterede L. Norge ved den internationale Fredskonference i Haag Sommeren 1907. Sin indflydelsesrige Stilling ved Nobel-Stiftelsen bibeholdt han indtil Udgangen af 1909. Fra 1. Juli s. A. blev han ansat som Generalsekretær for det interparlamentariske Verdensforbund, hvis Bureau og Virksomhed — reorganiseret ved Lange — henlagdes til Bryssel.

For fremdeles at have ham knyttet til Nobel-Stiftelsen blev han ved sin Fratræden som en særlig Udmærkelse og Anerkendelse af hans dygtige administrative Arbejde ved denne udnævnt til honorær Konsulent i Fredssagens Historie ved Instituttet. Foruden talrige Korrespondancer og Afhandlinger i inden- og udenlandske Tidsskrifter og i Dagspressen om Fredsbevægelsen og aktuelle politiske Spørgsmaal har L. sammen med H. Schjøth skrevet en anset »Lærebok i Verdenshistorie fra Oldtidens Slutning til vore Dage«. Ved Udbruddet af Verdenskrigen blev det interparlamentariske Forbunds Virksomhed foreløbig afbrudt og L. flyttede tilbage til Norge. Med stor Dygtighed evnede han dog under Krigen at forhindre en hel Opløsning af Forbundet, saaledes at dette kort efter Fredsslutningen har kunnet genoptage sin Virksomhed — fra nu af med Hovedsæde i Genf. Her har L. ogsaa repræsenteret Norge ved de første Delegeretmøder i »Folkenes Forbund«. — L. tog 1919 Doktorgraden ved Kria Univ. paa et stort hist. Arbejde: Histoire de l’internationalisme, I, Jusqu’ à la paix de Westphalie. 1921 fik han Halvdelen af Nobelprisen.

Kilder[redigér | redigér wikikode]