Christian af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Ærø

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Christian
Hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Ærø
Regerede 1622 – 1633
Samleverske Katharina Griebel
Børn Sophie Griebel
Hus Huset Oldenburg
Far Hans den Yngre, Hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg
Mor Elisabeth af Braunschweig-Grubenhagen
Født 26. november 1570
Død 14. juni 1633 (62 år)
Begravet Egen Kirke
Nordborg Kirke (fra 1813)
Religion evangelisk-luthersk

Christian, hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Ærø (26. november 157014. juni 1633) var en af de mange afdelte sønderborgske hertuger. Han var første og sidste hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Ærø.

Famillie og baggrund[redigér | redigér wikikode]

Hertug Christian var ældste søn af Hertug Hans den Yngre af Slesvig-Holsten-Sønderborg og Elisabeth af Brunsvig. På grund af hans alder, de andre sønner var for unge, og gode åndsevner sendte faderen ham til det tyske bispedømme Strassburg i Elsass, idet kun voksne ugifte fyrstelige mænd kunne blive domherrer (canonicus) i Strassburg. Han spillede som et af de ledende medlemmer af de protestantiske domherrer en rolle i kampene mellem katolikker og protestanter. Idet han forblev ugift, for ikke at miste sine indtægter fra Strassburg, forbigik faderen ham som hovedarving (på Sønderborg) og tildelte ham det afsidesliggende Ærø, hvilken Arv han tiltrådte efter faderens død, 9. oktober 1622.

Hertug af Ærø[redigér | redigér wikikode]

Han fik her 3 hovedgårde: Søbygård, Gråsten (dengang kaldt Gravensteen) og Gudsgave (dengang kaldt Gottesgabe) og, da der intet passende herresæde fandtes, 5000 Rdl. til opførelsen af et sådant. Han nøjedes dog med den beskedne bolig på hovedgården Gråsten og et hus i Ærøskøbing. Hertug Christian forblev ugift, men havde en husholderske (måske morganatisk kone?), Katharina Griebel, som fik datteren Sopie. Han levede ret selskabelig med sine naboer både på Fyn og slægtninger i hertugdømmerne.

Død og arvedeling[redigér | redigér wikikode]

Hertug Christian døde den 14. juni 1633 og blev af broderen hertug FrederikNordborg overført til dennes hertugsæde og her fra bisat i Egen Kirkes gravkapel, som Frederik få år forinden havde bygget for sin første hustru og deres spæde børn. Her fra flyttedes han 1813 til Nørborg Kirkes kapel. Hans efterladte arv deltes i fire dele mellem brødrene ved Forliget i Egernførde 6. februar 1634. Denne deling førte til et vanskelig skattestyre og smugling på øen.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]


Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, Udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst eller redigeret således, at den er på nutidssprog og er wikificeret, bedes skabelonen venligst erstattet med et dybt link til DBL som kilde, og indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.