Christianssæde

Christianssæde
Christianssæde
	Christianssæde i 2008
	Christianssæde i 1876 ; Maleri af Ferdinand Richardt
Først nævnt/oprettet	1397 som Tostorp
Opførelse påbegyndt	1690
Opførelse afsluttet	1740
Bygherre	Jens Juel Regitze Sophie Vind
Region	Region Sjælland
Kommune	Lolland Kommune
Herred	Fuglse Herred
Sogn	Skørringe Sogn
Areal	1144 hektar
Adresse	Kristianssæde 3, 4930 Maribo
Websted	www.christianssaede.dk
Oversigtskort
	Christianssæde Christianssædes beliggenhed ; 54°45′28″N 11°21′13″Ø / 54.7578°N 11.3537°ØKoordinater: 54°45′28″N 11°21′13″Ø / 54.7578°N 11.3537°Ø
	Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.; [ redigér på Wikidata ]
	v; d; r;

Christianssæde er en gammel herregård, som ligger i Skørringe Sogn nær Maribo på Lolland. Den nævnes første gang i 1397 og hed oprindeligt Tostorp eller Taastrup.^[1] Hovedbygningen er opført i 1690 af Jens baron Juel (1631-1700) og dennes hustru Regitze Sophie f. Vind (1660-1692).^[1] I overensstemmelse med tidens arkitektur blev bygningen opført i nederlandsk barok.^[1] Over hoveddøren hænger et våbenskjold af sandsten til minde om bygherreparret Juel-Vind.

I 1729 købte Christian Ditlev Reventlow (1671-1738) herregården, og i kraft af sine store jordbesiddelser og tætte relation til den jævnaldrende Frederik IV (1671-1730) oprettede han grevskabet Christiansborg med hovedsæde vest for Maribo.^[1] Men allerede i 1741 skiftede grevskabet og herregården navn til Christianssæde.

Indtil 1870 stod Baggesens Eg på herregårdens jorde. Digteren Jens Baggesen havde beskrevet træet i 1787 i digtet "Landforvanlingen".

Slægten Reventlow besad Christianssæde i mere end 200 år, men efter lensafløsningens realitet i 1919 blev driften af grevskabet besværliggjort, og efter Christian Einar Ferdinand Ludvig Eduard greve Reventlows (1864-1929) død, måtte hustruen Lucie-Marie Ludovika Anastasia Adelheid Karole Hedwig von Haugwitz-Hardenberg grevinde Reventlow i 1934 opgive herregården på Lolland.^[1]

Under slægtens Reventlow besiddelse oplevede herregården to gennemgribende moderniseringer. Først omkring 1740, hvor Christian Detlev greve Reventlow (1710-1775) lod sig inspirere af Laurids de Thurahs (1706-1759) Eremitageslot i Dyrehaven. Og igen mellem 1878-1883, hvor enkegrevinden Benedicte (Benny) Christiane Reventlow (1834-1893) boede på herregården.^[2]

Efter 2. verdenskrig ophørte Christianssæde med at være et privathjem. I 1952 åbnede herregården op som børnehjem, og blev særligt hjemsted for store søskendeflokke, som af forskellige grunde ikke har et stabilt bagland.^[3]

I 1979 brændte herregården, og børnene flyttede ud. Efter branden blev bygningen angrebet af ægte hussvamp, og alt interiør måtte destrueres.^{[kilde mangler]}

I 1983 overtog Statens Bygningsfredningsfond ejendommen,^[3] og i samarbejde med arkitekt Jens Chr. Varming (1932-2020) blev Christianssæde ført tilbage til, hvad der menes at være herregårdens oprindelige skikkelse.^[1]

I dag er herregården og avlsgården delt i 2 gårde. Christianssæde gods er på 1144 hektar. Christianssæde avlsgård er på 210,5 hektar.

Ejere af Christianssæde[redigér | rediger kildetekst]

(1390-1397) Peder Lauridsen Huitfeldt
(1397-1410) Henning Kabel
(1410) Abel Henningsdatter Kabel gift Huitfeldt
(1410-1430) Niels Lauridsen Huitfeldt
(1430-1460) Peder Nielsen Huitfeldt
(1460) Anne Nielsdatter Huitfeldt gift Lunge
(1460-1470) Tyge Lunge
(1470) Maren Tygesdatter Lunge gift Brahe
(1470-1487) Axel Brahe
(1487-1500) Maren Tygesdatter Lunge gift Brahe
(1500-1530) Aage Axelsen Brahe
(1530-1545) Beate Jensdatter Ulfstand gift Brahe
(1545) Beate Aagesdatter Brahe gift Lykke
(1545-1587) Jørgen Lykke
(1587-1602) Beate Aagesdatter Brahe gift Lykke
(1602) Kirsten Jørgensdatter Lykke gift Grubbe
(1602-1620) Eiler Grubbe
(1620-1640) Jørgen Grubbe
(1640-1653) Christian Grubbe
(1653-1667) Jokum von Gersdorff
(1667-1669) Jens Rodsteen
(1669-1686) Poul von Klingenberg
(1686-1700) Lensbaron Jens Juel
(1700-1702)
(1702-1708) Vilhelm baron Gyldencrone
(1708-1710) Anne Vind Banner gift (1) Gyldencrone (2) Rantzau
(1708-1728) Hans Rantzau
(1728-1738) Christian Ditlev lensgreve Reventlow
(1738-1775) Christian Ditlev lensgreve Reventlow, ovenståendes søn
(1775-1827) Christian Ditlev Frederik lensgreve Reventlow, ovenståendes søn
(1827-1851) Christian Ditlev lensgreve Reventlow, ovenståendes søn
(1851-1875) Ferdinand Carl Otto lensgreve Reventlow, ovenståendes søn
(1875-1929) Christian Einar Ferdinand Ludvig Eduard lensgreve Reventlow, ovenståendes søn
(1929-1934) Lucie Marie Ludovika Anastasia Adelheia Karola Hedwig komtesse Haugwitz-Hardenberg-Reventlow gift (1) Reventlow (2) Walker, ovenståendes kone
(1934-1938) Peter Christian Ege Olsen
(1938-1948) Frederik F. Wessel (hovedbygningen)
(1948-1952) H. Simonsgaard (hovedbygningen)
(1952-1985) Lolland-Falsters Plejehjemsforening (hovedbygningen)
(1985-1998) Elisabeth Kruse / Peer Poulsen (hovedbygningen)
(1998-2008) Stig Husted-Andersen (hovedbygningen)
(1938-1953) Peter Christian Ege Olsen (avlsgården)
(1953-1980) Johannes Ege Olsen (avlsgården)
(1980-1998) Johannes Ege Olsen / Peter Ege Olsen (avlsgården)
(1998-) Anders Ege Olsen / Peter Christian Ege Olsen (avlsgården)
(2008-2019) Boet efter Stig Husted-Andersen (hovedbygningen)
(2019-) Andreas Just Karberg (hovedbygningen og Kristianssæde Skov)

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

Ekstern henvisning[redigér | rediger kildetekst]

- fra Dansk Center for Herregårdsforskning Arkiveret 11. februar 2017 hos Wayback Machine

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

J.P. Trap: Danmark 5.udgave, Kraks Landbrug

[autogeneret1-1] ^ ^a ^b ^c ^d ^e ^f Christianssæde

[2] ttps://www.danskeherregaarde.dk/nutid/christianssaede

[autogeneret2-3] tidende.dk - Lolland og Falster samlet et sted - Basic pages - E-avis

[1]

[2]

[3]