Christina Nilsson
| Christina Nilsson | |
|---|---|
 Christina Nilsson, farvelagt billede fra et stereofotografi, omkring 1874 | |
| Personlig information | |
| Født |
20. august 1843  Tävelsås, Vederslöv och Kalvsviks församling, Sverige |
| Død |
22. november 1921 (78 år) Växjö, Sverige |
| Gravsted |
Tegnérkyrkogården |
| Far |
Theodorus Nilsson |
| Mor |
Christina Johanna Vrieze |
| Ægtefælle |
Ángel Vallejo Miranda |
| Uddannelse og virke | |
| Elev af |
Franz Berwald, Adelaide Leuhusen |
| Beskæftigelse |
Operasanger, skuespiller, komponist |
| Genre |
Opera |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Royal Philharmonic Society Gold Medal (1871) |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Christina Nilsson, (også Kristina og Christine) (født 20. august 1843 i Vederslöv, Småland, død 21. november 1921 i Växjö) var en svensk operasangerinde med international karriere som var medlem af af det svenske Kungliga Musikaliska Akademien i 1869.
Biografi og karriere[redigér | rediger kildetekst]
Christina Nilsson blev født som Kristina Jonasdotter, yngste barn af seks hos landmanden Jonas Nilsson og Stina-Cajsa Månsdotter på gården Sjöabol (kaldet Snugge), Vederslövs församling syd for Växjö. Allerede i hendes unge år flyttede familien fra Snugge til Lövhult, nogle kilometer mod syd ved landevejen efter, at faderen var kommet i økonomisk bekneb. Det var et "arrendetorp" (fæstegård) under Huseby Bruk. Der måtte hun bidrage til familiens opretholdelse, i begyndelsen som ledvogter ved stenen "Lövhulta fåle". Ved at synge sparede hun op til en violin. I nogle år rejste hun sammen med sin ældste broder Nils runt til markeder og sang og spillede med blandt andre "Blinde Janne" fra Gränna. På den tid blev hun normalt kaldt for Stina på Backen.
Hendes sangtalent blev bemærket på Ljungby marked i 1857 af en mæcen, häradshövdingen Fredrik Tornerhielm, som bekostede hendes sanguddannelse i Göteborg. Det var frøken Adelaïde Valerius, som blev hendes sanglærer, og inkvarteringen skete hos vingrossisten Rudolf Koch. Vinteren i 1859 blev hun konfirmeret af domprovsten Peter Wieselgren i Göteborgs domkyrka.
Debut i Göteborg[redigér | rediger kildetekst]
Hendes debut i Göteborg skete den 19. maj 1859, da den kendte pianist Sara Magnus gav en koncert i Plenarsalen på Frimurerlogen. Nummeret, som hun optrådte med, var en gammel tysk folkevise, og hun sang den sammen med Adelaide Leuhusen (tidligere Valerius). Israel Sandström i Handelstidningen skrev efterfølgende en anmeldelse:
| “ | Her optrådte for første gang offentligt et fruentimmer, mademosielle Christina Nilsson, hvis smukke stemme skaffede hende en musiklærers opmærksomhed, pleje og vejledning med det formål at skabe en svensk sangeringe af den unge 15-årige pige. Man har ret til på grundlag af det, som nu blev præsteret, formode, at denne forhåbning vil gå i opfyldelse.[1] | ” |
Under Göteborgopholdet gjorde hun sig dog især kendt som en uovertruffen skøjteløber, idet man især holdt til på den frosne voldgrav neden for Trädgårdsföreningen.
Christina Nilsson fik sin uddannelse i 1860 hos Franz Berwald i Stockholm og vendte samme år tilbage til Särö lige syd for Göteborg, hvor hun tilbragte sommeren hos sin velgører Rudolf Koch. I september 1860 rejste hun sammen med Adelaide Leuhusens søster Bertha, som skulle uddanne sig til fotograf, til Paris, alt bekostet af Koch.[2][3] I Paris gjorde hun sin debut i Giuseppe Verdis opera La Traviata i 1864.
International stjerne[redigér | rediger kildetekst]
Hun fik snart ry som en af sin tids store operasangerinder. Hun foretog en række europæiske turnéer gennem årene, i 1867 den første i Storbritannien, i 1870-1872 den første USA-turné, senere tillige til Rusland og Østrig og derefter til Tyskland, til Berlin dog først i 1885. I 1876, 1881 og 1885 foretog hun også bemærkede skandinaviske turneer.[4]
Efter en bifaldsrig koncert i Stockholm den 23. september 1885 hyldedes Christina Nilsson af henved 50.000 personer. Efter, at hun havde sunget fra Grand Hôtels balkon, og folkemassen skulle forlade pladsen, udbrød der panik, hvorved omkring 20 personer blev trampede til døde og omkring halvfjerds blev skadet (se Christina Nilsson-ulykken).
Efter som hun ville afslutte sin karriere inden, at hendes talent aftog, holdt hun i en alder af 45 år i 1888 en afskedskoncert i Royal Albert Hall i London. Enkelte offentlige koncerter blev dog også holdt senere, den sidste i 1893. Fra 1897 var hun atter tidvis bosat i Småland.[4]
Ægteskaber[redigér | rediger kildetekst]
Christina var gift to gange, 1872 med den franske bankør Auguste Rouzaud (død 1882) og 1887 med den spanske adelsmand don Angel Ramon Maria Vallejo y Miranda, greve Casa de Miranda (død 1902). Hun blev derefter tituleret grevinnan de Casa Miranda.
Formue[redigér | rediger kildetekst]
Ved sin død efterlod hun en formue på tre mio. kr, som til dels blev testamenteret ud i form af donationer, blandt andet 775.000 kr til Musikaliska Akademien. Hun købte i 1906 en større villa, "Villa Wik", i Sandsbro lige uden for Växjö som bolig ved sine besøg i hjembygden.
Gravsted[redigér | rediger kildetekst]
Hun ligger begravet i et mausoleum på Tegnérkyrkogården i Växjö .
I populærkulturen[redigér | rediger kildetekst]
Der findes mange ligheder mellem Christina Nilsson og Christine Daaé i Gaston Leroux's værk Fantomen på Operaen, blandt andet med hensyn til familiens baggrund og historie, opdagelsen, rejsen til Paris, hvorledes faderen begiver sig til Paris for at opsøge sin datter samt Nilssons hele tidlige repertoire. Dog har Leroux forlagt handlingen til Uppsala, ikke til Småland.
Hun omtales i Leo Tolstojs Anna Karenina.[5]
Noter[redigér | rediger kildetekst]
- ^ "Här uppträdde för första gången offentligen ett fruntimmer, m:lle Christina Nilsson, hvilkens vackra röst ådragit henne en musiklärarinnas uppmärksamhet, vård och handledning i afsigt, att af den unga, femtonåriga flickan ännu en svensk sångerska ska danas. Man har rätt att med anledning af det som nu presterades att förmoda, att denna förhoppning skall gå i fullbordan".
- ^ Göteborgsbilder 1850-1950, red. Harald Lignell, Bokförlaget Nordisk Litteratur, Ludw. Simonson Boktryckeri, Göteborg 1952
- ^ Minnen från det gamla Göteborg, polismästare Anders Oscar Elliot, Stockholm 1930
- ^ a b Carlquist, Gunnar, red. (1937). Svensk uppslagsbok. Bd 19. Malmö: Svensk Uppslagsbok AB. s. 1166.
- ^ Tolstoj, Lev; Agrell Sigurd (1970). Anna Karenina. Stora ryska berättare (svensk). Hälsingborg: Bokfrämjandet. s. 147.Libris 2040556
Litteratur[redigér | rediger kildetekst]
- Bergfors, S. (1877). Christina Nilssons resor. Lund.Libris 2508497
- Björklund, Ingegerd (2001). The compelling: a performance-oriented study of the singer Christina Nilsson. Publications from the Department of Musicology, Göteborg University, 1103-2251 ; 64. Göteborg: Dept. of Musicology [Institutionen för musikvetenskap], Univ. ISBN 91-85974-60-9.Libris 8380132
- Björklund, Ingegerd (2000). Den oemotståndliga: en Christina Nilsson-biografi. Västerås: Författarhuset. ISBN 91-89390-10-5.Libris 7779412
- Carlsson, Beyron (1921). Kristina Nilsson, grevinna de Casa Miranda. Stockholm: Åhlén & Åkerlund.Libris 1471132
- Charnacé, Guy de (1869). Christina Nilsson. Les étoiles du chant ; 2 (fransk). Paris.Libris 2259308
- Curzon, Henri de (1898). Croquis d'artistes: Faure, Lassalle, Maurel, Vergnet, Renaud, Saléza, Fugère, Taskin, Mmes Viardot, Carvalho, Nilsson, Krauss, Rose Caron, Galli-Marié, Isaac, Van Zandt. Paris: Fischbacher.Libris 2605848
- Headland, Helen (1943). Christina Nilsson: the songbird of the north. Rock Island, Ill.: Augustana Book Concern.Libris 1226119
- Hellström, Elisabeth (2007). Hur lät Jenny Lind, Christina Nilsson och Signe Hebbe?: en studie av sångskolor och röstideal under 1800-talet. Uppsala: Uppsala universitet, Institutionen för musikvetenskap.Libris 10667909
- Lawson, Evald Benjamin (1934). Christina Nilsson's visit to Brockton, Mass., in November, 1870: pages from the early history of the oldest Swedish Lutheran church in New England : by Evald B. Lawson. Rock Island, Ill.Libris 2464760
- Leche-Löfgren, Mia (1944). Kristina Nilsson: smålandsflickan som blev världsstjärna. Stockholm: Lindfors.Libris 1410123
- Lindblom, Theodor (1898). Kristina Nilssons hem.Libris 10542203
- Mapleson, James Henry (1888). The Mapleson memoirs: 1848-1888. London: Remington.Libris 2444153
- Norlind, Tobias (1923). Kristina Nilsson, grevinna de Casa Miranda: sångerskan och konstnärinnan. Stockholm: Åhlén & Åkerlund.Libris 1475980
- Olyckshändelsen vid Södra Blasieholmshamnen den 23 september 1885: polismästarens (Semmy Rubenson) förklaring till Kungl. Svea Hofrätt. Stockholm: J. & A. Riis. 1886. Arkiveret fra originalen 9. marts 2016. Hentet 17. februar 2022.Libris 1625311
- Petersson, Thorsten (1949). Sångardrottningen från Värend: Kristina Nilsson. Deras liv blev bragd, 99-2921440-2 ; 16. Stockholm: Sv. missionsförb.Libris 1404465
- Royer, Alphonse (1875). Histoire de l'Opéra. Paris: Bachelin-Deflorenne.Libris 3365601
- Hallman Björn, red. (1992). Solitär: en opera om Christina Nilsson och hennes make Auguste Rouzaud.Libris 2792138
- Svedberg (1885). Dödsdansen i månskensnatten på Blasieholmen, vid Kristina Nilssons tredje konsert i Stockholm, onsdagen den 23 september 1885: anteckningar. Stockholm. Arkiveret fra originalen 7. marts 2016. Hentet 17. februar 2022.Libris 9832898
- Tornehed, Stig; Nordenberg, Bengt (1976). Christina Nilsson-minnen i det småländska landskapet. Växjö: [s.n.]Libris 11788466
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- Christina Nilsson Sällskapet Arkiveret 3. marts 2016 hos Wayback Machine
- Christina Nilssons Släktförening
- Gustaf Hilleström: Kungl. Musikaliska Akademien, Matrikel 1771-1971
- Christina Nilsson i Svenska Familj-Journalen 1872, på runeberg.org.
- Nilsson, Christina i Arvid Ahnfelt, Europas konstnärer (1887)
- Nilsson, Christina i J. Leonard Höijer, Musik-Lexikon (1864)
- Casa Miranda, Kristina (Nilsson) i Herman Hofberg, Svenskt biografiskt handlexikon (2:a upplagan, 1906)
